@ Desperados
det mindste er Berlusconi Milan-fan eller i hvert fald født i Milano. Alene her er han da så langt hævet over ejerne for Chelsea og Manchester City, at det er en komplet useriøs sammenligning, som du har gang i.
Nå okay, så hvis en korrupt statsleder er født i Milan, så er det fint at give den gas som klubejer, og fans behøver slet ikke overveje deres ejers moralske kvaliteter. Men hvis det er en korrupt arabisk statsleder, så er det modbydeligt.
Roman var vel i øvrigt mere i gangster-kategorien, og selv det er måske at stramme det lidt, for mig bekendt var han aldrig direkte mafia-leder eller lignende. Nærmere typen som hyrede mafia-folk til at løse problemer. Bevares, ikke just noget der kvalificerer til englevinger og glorie, men er det ligefrem værre end at være en korrupt statsleder?
Men ok, Abrahamovic med hans penge og forbindelser til Putin og Yeltsin er naturligvis bedre.
Hvis du kan påvise, at Chelsea modtager penge fra den russiske stat, så ville jeg finde det problematisk. Men mig bekendt blev Roman rig under Jeltsin netop fordi han havde en bedre forbindelse opad end så mange andre, og han er fortsat med at være rig, fordi Putin ikke har set fordel i at tage pengene fra ham.
Rusland er ikke en retsstat. Hvis Putin bliver sur på en oligark, så ender oligarken med at være i juridiske problemer, hvor udfaldet er givet på forhånd. Derfor undlader oligarkerne undlader at komme på tværs af Putin og Putin lader dem være oligarker. Kinesiske virksomheder, virksomhedsejere og kendisser har i øvrigt samme udfordring.
Det havde i hvert fald kostet min støtte til Dortmund
Hvor meget ved du i grunden om ejerne af Dortmund? Der er Puma, en international tøjfabrikant som næppe er bedre eller værre end de andre tøjgiganter. Der er Ralph Dommermuth, en internet-milliardær som næppe er bedre eller værre end så mange andre forretningsmænd med tur i den. Der er Signal Iduna, forsikringsrøvhuller. Der er Evonik Industries, som var for meget af en rodebunke til at jeg gad google videre. Og så er der de resterende 70% anonyme ejere. Hvor meget om de her folk ved vi?
Før du insisterer på, at de alle sammen er flinke og rare og totale englebørn, så overveje lige, at Dortmunds stadion sjovt nok hedder Signal Iduna Park (så en medejer lavede en sponsorkontrakt med holdet), og trøjesponsorer er Evonik og 1&1 (som ejes af Dommermuth). Og trøjepartneren er selvfølgelig Adidas! Nej, det er åbenlyst Puma.
Lugter det alt sammen af roser og kanelstang? Hvis du vil være så hypermoralsk hvad angår ejerskabet i andre klubber, er du så virkelig helt tilfreds med situationen for Dortmund?