Redigeretons 11. mar 21:55
Tja, jeg kan jo ikke sige at jeg er rigtig overrasket. Men nu har jeg efterhånden også set en del City-kampe henover sæsonen. Og altså, med min begrænsede fodboldintelligens kunne jeg måske på forhånd godt være en lille smule bekymret for at stille med fire angribere og 1½ midtbanespillere på udebane mod Real Madrid. Så er dét midtbaneslag da ligesom tabt på forhånd. Men verdens bedste træner ved selvfølgelig bedre.
Stakkels Rodri gør det da såmænd fornuftigt nok på midtbanen, mens Bernardo Silva som vanligt fiser rundt som en forvirret flue i flaske og prøver at være overalt på banen på samme tid, og samtidig har samme tekniske evner på bolden som Tykke-Ole fra oldboysholdet - og tilsyneladende også samme noget overdrevne tiltro til egne evner. O’Reilly viser endnu engang, at han ikke magter de defensive opgaver forbundet med hvervet som fullback. Guehi begynder altså bare mere og mere at ligne et fulltime flop i City. Og så kan det undre at man med fire angribere kan lave så mange indlæg uden at et eneste af dem rammer en medspiller.
I samspil med den gode stemning her i City-lejren tænker jeg vi kan muntre os med lidt galgeleg i pausen. Er der nogen der kan gætte de manglende bogstaver i denne opstilling? #_e_R_u_!
[Edit: Nå, jeg ser at Tintin allerede har gættet den! 🍺👍]