Redigeretfre 27. maj 2022
@Cityzens
Godt at høre du holder skansen hen over sommeren. Og jo, vi skal jo nok finde noget at fordrive ventetiden med endda. :)
Cucurella og Phillips kunne bestemt også være spændende tilføjelser.
Hvad Citys taktiske struktur i 22/23 angår vil jeg helt overlade vurderingen til de mere indsigtsfulde, ikke mindst dig selv. De mange røster om at Haaland ikke passer oplagt ind i Guardialos game plan er jeg ikke så bekymret for. Knægten er trods alt rimelig hurtig, så hvis han bare kan komme ind i feltet og modtage alle de bolde, som holdkammeraterne plejer at vippe derind, kan det næsten ikke gå galt. Som Klopp vist nok sagde, så er det svært se, hvordan Haaland ikke skulle kunne styrke City - eller et hvilket som helst andet hold for den sags skyld.
Min resultatmæssige forventning til 22/23 må for det første være, at vi igen skal ligge til helt oppe i toppen af PL fra start til slut. Jeg synes det er lidt svært at vurdere styrken af de mest oplagte konkurrenter. Hvis Liverpool virkelig mister både Salah og Sané har jeg nok svært ved at se dem som førsteudfordrer, men det afhænger selvfølgelig af hvem de henter ind som afløsere. Det bliver interessant at følge Manchester United med den nye sportsdirektør/træner-konstruktion, som godt kunne blive stærk. Af London-klubberne synes jeg Tottenham sluttede 21/22 bedst af, men deres stabilitet holder sjældent til en hel sæson, og bænken er måske heller ikke så bred - uanset om Eriksen vender tilbage eller bliver i Brentford. Så mon ikke uberegnelige Chelsea bliver den primære rival fra det sydengelske? Det saudiarabiske projekt i Newcastle har jeg svært ved at se slå igennem allerede i den kommende sæson, uanset hvem de måtte hente ind af store stjerner, så tager det trods alt tid at skabe et seriøst tophold.
Opsummeret vil jeg gætte på endnu en PL-triumf til City, lidt mere sikker end i denne sæson og med et stykke ned til en tæt kamp om 2. pladsen mellem LFC, ManUnited og Chelsea. Men jeg gætter som regel også meget forkert... :)
Smertebarnet plejer jo at være CL. Vi pløjer vel igennem gruppespillet med max point igen i efteråret, og derefter afhænger det så en del af lodtrækningsheldet og eventuelle skader. Render vi tidligt ind i klubberne fra Madrid, Paris, München og Milano, eller sågar fra Liverpool og London, kan alt jo ske, inkl. en tidlig exit. Men selvfølgelig må man forvente en semifinale som minimum og helst en finale. Og på et eller andet tidspunkt må det vel for fa´en lykkes at gå hele vejen. Så hvorfor ikke i ´23?
Endelig så jeg også meget gerne at Kevin De Bruyne får en berettiget international anerkendelse som en af sin tids absolut bedste fodboldspillere. En gylden ballon til ham ville være passende.
Cheers!