Snak

Mere indhold efter annoncen
@CelticMancity
Du er selv meget velkommen til at skrive indlæg om gamle Cityzens anekdoter her på tråden.
Nå, så fik vi dagens afsnit af Silva-Sagaen. Ifølge The Athletic overvejer Bernardo nu kraftigt at blive i Man City en sæson mere - eller ligefrem indgå i en forlængelse. Mediespin for at lægge pres på Barcas checkhæfteholder; eller fra Silvas side for en højere løn hos City; en erkendelse af at Barcas interesse alligevel ikke helt rakte; at ManCity ikke har kunnet finde en sufficient afløser; eller at Silva måske i sidste ende har fået lidt kolde fødder i forhold til et skifte nu og her til det catalanske "House of Fun"? Det kan alle vi dødelige uden reel indsigt i de bagvedliggende overvejelser jo kun gisne om - men det kan vi jo så til gengæld også, og gør det også gerne! :)

Hvis Bernardo Silva ender med at blive i City, så er mit helt subjektive og aldeles ubelagte gæt, at både han og City-ledelsen er blevet lidt trætte af Barca-ledelsens nølen med at komme med at klart svar og bud (mens de lystigt skriver kontrakter med andre), og at den megen medievirak om Barcas løn- og personaleforhold (undskyld NickRomano) i sidste ende har lagt en dæmper på Silvas lyst til at skifte adressen i Manchester ud med en i Barcelona lige nu. But that´s just one guy´s opinion.

Jeg gætter på at de fleste City-fans som jeg vil byde Bernardos eventuelle forbliven i klubben mere end velkommen - såvel i en sæson som flere år ud i fremtiden. Dog i så fald næsten synd for rivalerne, de var ellers lige begyndt at øjne et håb for at kunne udfordre os... ;D
@JGGJ
Tak for din opdatering af Bernardo Silva.

Først vil jeg sige, at følgende jeg skriver er helt på min egen regning.

Som sagt så kan Bernardo Silva få fripas og cart blanche til at tage med det næste Etihad Airways fly hjem til familien 24/7.

Derfor tror jeg heller ikke, at Silvas hjemve og afsavn til familien er værre end at han ved han kan tage hjem på weekend end ferie, hvis det står helt grelt til.

Det hjælper nok også, at der er et fantastisk sammentømret kollektiv og kammeratskab i hele klubben. Cityzens har jo rigtig mange spillere fra sydamerika og den Iberiske Halvø, som 24/7 kan støtte og bakke hinanden op, ja lidt ligesom en familie.

Konklusion måske derfor Bernardo Silva alligevel vælger at blive hos Cityzens.

Fordi vi er hans fodbold-familie, som kan tilbyde det bedste på banen og et kammeratskab, som Silva ikke bare følelsesmæssig og sportslig kan smutte fra.

Det er selvfølgelig rene spekulationer fra min side af.
Men vi er rigtig glade og taknemmelige hvis Bernardo Silva bliver hos Cityzens.
I et Barca-perspektiv ser jeg Bernardo Silva-situationen som meget teknisk.

Det forlyder, at Depay stort set er på plads i Juventus, hvilket bevirker, at Jules Koundé kan indskrives, hvormed alle nyindkøb er indskrevet.

Derfra lader det til, at man sælger Sergino Dest til Man. United, hvorfor der skal hentes en erstatning for amerikaneren; dette skifte går nok lige op lønmæssigt.

For at få plads til Bernardo Silva, skal Barca frigøre sig for yderligere lønomkostninger; Umtiti og Braithwaite væk, måske salg af Aubameyang, lønreduceringer til Piqué og Busquets og selvfølgelig FDJ-sagen kan samlet eller enkeltvis løse op herfor.

Der er således ikke tale om, at Barca ikke har tilstrækkelig interesse i portugiseren, eller at man nøler, eller ikke råder over tilstrækkelig likviditet ( alle frasalgene har fyldt kassen op ), men der er nogle lønproblematikker, som skal løses først; og disse er ikke ubetinget lette at løse. F.eks. er der en problematik med Busquets, hvor Barca og spilleren har den samme indfaldsvinkel, men i forhold til La Liga-reglerne, kan man ikke indgå den aftale, som begge parter ønsker.

Det korte af det lange er, at skal Bernardo Silva f.eks. have 5 mill. euro netto i løn, skal Barca finde tilsvarende besparelse andetsteds i lønbudgettet.

Det er jeg sikker på, at man arbejder i døgndrift på, men det tager tid.

Jeg tror, at man når i mål - særligt pga. Piqué og Busquets, og de to klubber kan nok også forholdsvis let få en aftale i stand, hvorfor min forestilling er, at den virkelige problemstilling er, hvorvidt Man. City har en færdig aftale klar med Ol. Lyon omkring Paqueta.

Bernardo Silva må væbne sig med tålmodighed, og er skiftet først på plads kl. 23.59 d. 31. august, skifter han jo nok alligevel, men jeg forstår godt, at han er frustreret, da hans skifte afhænger af alt muligt udenfor hans egen kontrol - og egentlig også udenfor Man. Citys velvillighed overfor at løsgive ham.

Det er ikke altid, at man kan løse tingene over en ramme bajere på Blå Stue, som I sædvanligvis gør.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
@Nick
Én ramme? Så er det kun ´little issues´. Store sager kræver mere. :)
Tak for fin udredning. Jeg er sådan set ikke uenig og forenkler nok bare groft, hvortil kommer at du har langt mere indsigt i den større sammenhæng som Silva-sagaen indgår i set fra Barcas side. Det nye i sagen er vel mest de nu mere lunkne udmeldinger fra Man City og Silva selv. Som om både klubben og Bernardo er ved mentalt at indstille sig på at forholdet kan køre videre - og at dette ikke nødvendigvis KUN skyldes Barcelonas valg. Lidt ligesom når man er blevet enig med konen om en venlig skilsmisse, og så finder ud af, at de respektive nye kærester man havde udset sig, har fundet en anden eller bare ikke er så lækre alligevel.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hahahaha, satme en fed sammenligning, JGGJ.

Jeg kan ikke forestille mig, at Silva får lov at skifte helt til sidst i vinduet.
Pep virker, på mig, som en mand hvor INTET er tilfældigt og er ikke sikker på, at han vil rode rundt med transfers på vinduets sidste dage!

Det lader han alle de klubber uden en rigtig plan om - Scholes, det er vist bl.a. os!
Ja kudos til JGGJ for det fremragende billede.

Og det løser måske Tintins problem med at sammensætte det nye PL-panel:
JGGJ repræsenterer (selvfølgelig) City og for at undgå den pinlige tavshed Tintin forudser i går, må Cityzens iklæde sig en Liverpool trøje.

Til gengæld får Cityzens frit lejde til at diskutere/besvare JGGJ´s indlæg og reelt spille dobbeltspil.

Selv tak.

Lidt ligesom da Klovn-Frank i et afsnit mente at løse konflikt mellem israelere og palæstinensere med en pose flæskesvær.
Scholes, jeg er ikke sikker på, at jeg helt kan holde styr på det efterhånden🤷‍♂️
En anden løsning kunne være at alle paneldeltagerne i virkeligheden er City-fans (heraf fem forklædte), så kunne vi altid nå frem til enighed. Problemet er bare at finde så mange City-fans i Danmark... ;)
Tintin: Så er det bare med at trykke "Anmeld"

JGGJ: Jeg tager en for holdet og går undercover i lyseblåt.
Annonce