Redigeretman 29. aug 2022
Hej Celtic,
Godt at høre fra dig på din omsorgsdag.
Af ren nysgerrighed: Har du en særlig ansættelseskontrakt med et udvidet antal sådanne dage?
Spøg til side: CR7 er så vidt vides stadig en del af truppen - i det mindste nominelt.
Selv har han jo været meget tavs i måneder, fraværende (familietragedie mm) og et stykke fra kampform. Men for et par uger siden varslede han dog, at sandheden snart ville komme frem.
Personligt er jeg træt af de mange selvbestaltede eksperter, der psykoanalyserer manden på flere tusinde kilometers afstand (ikke dig).
Giver derfor heller ikke alverden for spekulationer om, at Glazers ikke vil frigive ham grundet kommercielle hensyn, omend den teori sagtens kan være rationel realistisk.
Bundlinjen er, at han selv underskrev en to-årig kontrakt, og at vi jo på ingen måder vælter os i hverken 9´ere eller øvrige naturlige målscorere.
Jeg har gentagne gange skrevet i United-tråden om, at de 57 mål i 38 PL-kampe sidste år var lysår fra acceptabelt.
Har også nævnt at 15 af de 57 mål kom i 4 kampe mod Leeds og Brentford (hvor CR7 kun delvis spillede) - med andre ord mere end 25 procent i 4 kampe!!!
Endelig stod han bag mere end en trediedel af de 57 plus næsten ene-måscorer i de første 5 cl-gruppekampe, der sendte os videre på marginaler med sene scoringer.
Alle disse data og informationer skal IKKE hype hverken manden eller perspektiverne, men uden Greenwood og Cavani, er der kun Martial tilbage. Det er ganske utrygt, hvis man har ambitioner.
Aner selvfølgelig ikke om han totalt har givet op på projektet og "bare vil spille CL for enhver pris (i år)".
Men tankevækkende er det, at der tilsyneladende ikke er nogle klubber, der målrettet forsøger/har forsøgt at hente ham.
I givet fald er transferfee nok det mindste issue. Og han må naturligvis selv reducere krav til ugeløn, der angiveligt p.t. er på mere end 500.000 pund.
Sorry det blev langt og måske var der ikke så meget nyt under solen - som sikkert skinner i den lyseblå del af byen.