Nå, nok om balladen på The Blue Moon Saloon. Manchester City har en europæisk kamp i aften vi skal vende blikket imod. Aftenens modstander hedder FC København, som jeg tilfældigvis har en lille smule forhåndskendskab til. Det bliver ikke nogen let opgave. FCK har i sin 30-årige eksistens vundet 14 nationale mesterskaber og 2 internationale titler (Royal League 2006 og 2007). Man City har til sammenligning i sine 128 år vundet 8 nationale mesterskaber og 1 international titel (pokalvindernes europacup i 1970).
Spøg til side, man skal stadig aldrig undervurdere FCK i europæisk sammenhæng. Mange europæiske storklubber har gennem årene fået sig en overraskelse imod FC København. Spørg f.eks. bare Manchester United (1-0 til FCK hjemme i 2006), Barcelona (1-1 hjemme i 2010), Chelsea (1-1 ude i 1998 og 0-0 hjemme i 2011), Juventus (1-1 hjemme i 2013), Porto (1-1 ude i 2016), Brügge (4-0 til FCK hjemme og 2-0 ude i 2016), Atalanta (0-0 ude og hjemme i 2018), Celtic (3-1 til FCK ude i 2020) og senest PSV (4-4 hjemme i 2022). For nu ikke at nævne moderklubben B1903’s legendariske 6-2-sejr over Bayern München i 1991. I nærværende sammenhæng er det også værd at nævne FCK’s sidste møde med Man City tilbage i 2009, hvor det blev til 2-2 hjemme i Parken og et beskedent 1-2 nederlag i Manchester. Indrømmet, FCK har bestemt også en lang liste over forsmædelige europæiske nederlag, men det er faktisk sjældent at det bliver til store smæk imod storklubberne.
Når det er sagt, så har de forsvarende danske mestre absolut deres udfordringer for tiden. En beskeden 6. plads i ligaen, en meget nylig trænerfyring og skader til tre af nøglespillerne (Boilesen, Falk og Zeca). Den netop fra assistent- til cheftrænerposten forfremmede Jacob Neestrup havde sin debut i weekendens kamp mod AGF, hvor det efter en noget tam 1. halvleg begyndte at se bedre ud i 2. halvleg. FCK’s primære forcer er, som jeg ser det - andre er sikkert uenige - først og fremmest en vældig stærk ny målmand i australske Mathew Ryan; et traditionelt (i europæisk sammenhæng) solidt forsvar; en hjemvendt Daramy, der i den seneste halvleg begyndte at vise nogle af sine drible- og gennembrudsevner ude på venstrekanten; de erfarne offensiv-spillere Lerager og Claesson (nyudnævnt kaptajn efter Zecas exit); og den internationalt erfarne landsholdsangriber Cornelius. Dertil udgør de unge islandske offensivspillere et par altid uforudsigelig jokere.
Pep Guardiola er helt sikkert for klog til at undervurdere dagens modstander, trods FCK’s aktuelle udfordringer, men spørgsmålet er om han kan overbevise sine spillere om det samme. Og om han vælger at spare enkelte af nøglespillerne med tanke på det vanvittige engelske kampprogram inden VM.
FCK-lejren har kækt meldt ud, at man vil prøve at sætte Haaland ud af spil. Jeg formoder at man pønser på at kunne spærre ham inde på toilettet i omklædningsrummet, for ellers har det nok svære udsigter. Selvom jeg på ingen måde vil afskrive FCK’s muligheder for at overraske i Manchester, så vurderer jeg nok ikke desto mindre chancerne som 90-10 i Citys favør. Og de resterende 10% går vel primært på et uafgjort resultat. Problemet med at få uafgjort mod City er bare, at det som regel stadig kræver mindst 2-3 scoringer. Eller 6, jævnfør Scholes...