Snak

Mere indhold efter annoncen
KDB og Haaland er de næste i maskinen😆

Palmer ligner en kommende stjerne.

“ Men sig det ikke til nogen, det er ikke helt godkendt i UEFA endnu... “

Det kommer IKKE videre fra denne tråd - ingen gider kigge med👀
Cole Palmer har efterhånden allerede fået så mange kampe i denne sæson, at han vel nærmest er at regne for en fast rotationsspiller. Og han gør altid solide indhop. Han ligner den næste store spiller fra egne rækker (efter Foden); har spillet i City siden han var 8 år.
"Det kommer IKKE videre fra denne tråd - ingen gider kigge med"

Den der lever skjult, lever godt. :)
Nå, men hvad skal man sige til kampen. 5-0, godkendt over hele linjen. Det blev præcist lige så nemt som både Guardiola og jeg selv havde advaret imod at tro det ville blive. Men nok også bl.a. fordi City gik seriøst til kampen i 1. halvleg. Nu er jeg nok lettere at gøre tilfreds end Cityzens, og derfor er den frygtede The Verdict også lagt på hylden til han vender tilbage, men jeg kan vitterligt ikke finde noget for alvor at brokke mig over. Jeg synes Alvarez var mindre synlig end jeg havde håbet og forventet, men han var der da og gjorde det vel ok. Sergio Gomez var både lidt skidt og lidt kanel, men samlet nok mest det sidste, og han tegner faktisk lovende med især sine offensive kvaliteter. Mahrez steppede gevaldigt op, og må nu igen være en seriøs medbejler til A-truppen. Grealish fortsatte de gode takter fra United-kampen og synes at finde sig mere og mere til rette på holdet. Silva gjorde hvad han plejer uden at skille sig specielt ud, og Gündogan er bare en imponerende midtbanedynamo. Forsvaret fungerede fint, men blev jo så heller ikke voldsomt udfordret. Er der ellers nogen at nævne? Nårh jo, Haaland lavede sine to kasser, lidt færre end normalt, men han blev jo så også skiftet ud i pausen.
Ingen verdict, men en tilfreds sejrsskål fra vice-værten. 🍺
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Af aftenens øvrige resultater noterer jeg mig med tilfredshed endnu en solid sejr til Blå Stue ved Chelsea over Milan, endda med en assist til Sterling. Måske også lidt opsigtsvækkende med en beskeden 2-1-sejr til Real Madrid over Shakhtar. Og så fortsætter Benfica bare de gode takter med en uafgjort 1-1 mod PSG. For mig er Benfica og Napoli de to dark horses i denne sæsons CHL, der i min optik begge sagtens kan nå helt frem til en semifinale.
Tillykke med sejren JGGJ … retur kampen bliver vanskelig jf. Pep 😂😂

Jeg har set highlights fra Chelsea kampen, ganske fin sejr … jeg har plantet noget skov mos i vindueskarmen som et fint sidestykke til den nye Chelsea træner - når han bliver alt for ivrig (puls 78) kan jeg skifte fokus til mosset, se det gro og få pulsen lidt ned
@Wise
Takker - og i lige måde. Jo, Pep er jo som regel en høflig mand, men han ligger nok næppe søvnløs af bekymring inden returopgøret i Parken.

Herligt at I fik klasket milaneserne. I aften må vi så se om Arsenal har lært af Romas fatale arrogance sidste år mod Bodø/Glimt. Scholes derimod kan tage med United på en afslappet chartertur til Cypern.

Interessant eksperiment! Jeg har aldrig overvejet skovmos og dets terapeutiske virkning. Det kan være at vi skal få opstillet nogle sammenplantninger her på stedet inden det næste showdown at The Blue Moon Saloon... 😄 🌿

PS: Beklager at vi i aftes så nappede den hæderkronede rekord fra jer som "den engelske klub med flest ubesejrede hjemmekampe i træk i Champions League". Håber du kan leve med det - ellers må du jo kigge lidt mere på mosset... 😉
Under mit aktuelle, midlertidige viceværtskab som bartender her på tråden, kommer gæsterne nok til at udholde nogle anekdoter fra Man City’s gamle dage. I dag, den 6. oktober, er det f.eks. City-legenden Niall Quinns 56 års fødselsdag. Det må være en passende lejlighed til at genfortælle historien om Niall Quinns discobukser. For de yngre gæster kan vi starte med at forklare, at Quinn spillede som angriber for City i årene 1990-1996 (jo, Tintin, klubben fandtes faktisk før 2007), hvor han nåede 204 kampe og lavede 66 mål.

I 1992 var han med resten af holdet på træningslejr et sted i Italien. Det var mens der var OL i Barcelona, og mens de andre City-spillere en aften var taget i byen, blev Quinn hjemme på hotellet for at se sin irske landsmand og gamle skolekammerat Michael Carruth bokse OL-finale på tv. Carruth vandt Irlands første OL-guldmedalje siden 1956, og en stolt Quinn drog efterfølgende i byen for at indvie sine holdkammerater i triumfen. Det blev straks fejret med en række improviserede boksekampe spillerne imellem for sjov, hvilket dog udviklede sig imellem Steve McMahon og Quinn til lidt mere end bare sjov. En anden holdkammerat, Rick Holden, fik Quinn trukket væk fra balladen og de to fortsatte festen i byen på en natklub. Eftersom Quinns skjorte var blevet lidt blodplettet og forreven i boksekampen, valgte han at smide den (det var jo midt om sommeren, og vi ved alle hvordan briter opfører sig i Sydeuropa) og fortsætte festen kun iklædt et par lasede jeans-shorts. På natklubben kastede Quinn sig så ud i en irsk amok-dans iført sine shorts og ikke meget andet. Tilfældigvis var der på klubben også en gruppe hardcore Man City-fans, der hurtigt genkendte Quinn, og snart brød ud i en senere ganske berømt sang (på melodien til ”Here We Go”):

Niall Quinn’s disco pants are the best,
They go up from his arse to his chest,
They are better than Adam and the Ants,
Niall Quinn’s disco pants.

Selvom sangen nok fik Quinn til at afslutte sin danseoptræden, blev det langt fra enden på historien. Fansene bragte sangen med sig hjem til Maine Road, hvor det hurtigt blev en populær hyldestsang til angriberen. Og ikke nok med det. Da Quinn i 1996 skiftede fra Man City til Sunderland, tog Sunderlands fans både imod spilleren og sangen. Faktisk lod de den ligefrem indspille og udgive på plade, og den opnåede en plads som nr. 56 på den engelske singlehitliste i april 1999.
Man kan lytte til den her: https://www.youtube.com/watch?v=SsX12TVJD3Y

Så selvom sangen formelt set er udgivet i Sunderland-regi, så ligger der reelt et City-tekstforfatterskab bag. Og den er naturligvis at finde på jukeboksen i The Blue Moon Saloon. Og det, børnlille, var historien om Niall Quinn’s Disco Pants. 😃⚽

Tillykke med de 56 år, Niall! 🍺
Blandt dagens mere aktuelle nyheder fra Man City er, som man også kan læse i artikeltrådene, at Riyad Karim Mahrez i aftes spillede sin kamp nr. 200 for The Sky Blues, hvor han har været siden 2018. Jubilæumskampen blev en af de mere vellykkede, idet han både scorede på straffespark og lagde op til Alvarez´ 5-0-mål, men måske endnu vigtigere faktisk spillede en rigtig god kamp. Efter i længere tid at have været en af de mest udskældte spillere på holdet. Så et på alle måder flot comeback. Mahrez´ beskedne ønske ved jubilæumsfejringen er at få yderligere 200 kampe i den lyseblå trøje. Om det ønske opfyldes må tiden vise. Foreløbigt tillykke herfra med de aktuelle 200. 🍺

Mindre lystig er meldingen om Kyle Walker, der nu er blevet opereret for en lyskenskade i venstre ben. Det er uvist hvornår han kan blive klar, og hans VM er i bedste fald tvivlsomt. Johnnie Walker´s slægtning har fået en del stikpiller her på tråden i den senere tid, men herfra skal selvfølgelig også lyde et oprigtigt "speedy recovery, Kyle". 👍
Annonce