Snak

@Scholes
Hov-hov, nu holder vi lige kammertonen omkring City-ambassadøren Noel Gallagher! "The Wisest Man in Rock" har jo netop en mening om alt. 😁 👍

@Scholes

Gode betragtninger - jeg er langt henad vejen enige i din realistiske/fatalistiske tilgang til de faktiske forhold i jernindustrien - og de ringe chancer for at ændre det...

1) Enig - og jeg taler heller ikke for, at topfodbold skal være en lukket fest for de "gamle" klubber, som skal sidde på flæsket til evig tid. Desværre er det en stråmand, som ofte bringes på banen. Som du selv er inde på, kan en storklub selv fucke tingene op - og en mindre klub kan selv kæmpe sig op, omend det selvfølgelig ikke er blevet nemmere med tiden. Slet ikke, når der ikke bare skal kæmpes mod etablerede storklubber, men også mod bundløse kasser.

2) Ikke mig bekendt, men det burde jo ikke være atomfysik at dokumentere og revidere den slags. Dygtige journalister har jo til overmål dokumenteret store sponsorater fra meget små facadefirmaer. Men ligesom dig forsøger jeg også at holde humøret oppe og bevare min forstand på en blanding af apati og alkohol.

3) Jeg tør slet ikke have en holdning til Chelsea - og da slet ikke herinde... ;-)

4) Er det nu også kommet for at blive? Er Putin, Ryanair og rumænske biler også?
Det håber jeg satme ikke, men det er sgu op ad bakke at blive fri for, og ja - det tager toppen af livsglæden. Uagtet, at jeg også kan nyde Citys flotte spil, men det er jo lidt samme følelse som at rive i et par store plastikpatter...

5) Enig - sådan er kapitalismen, men med det rette regelsæt og vågne myndigheder er det nu engang det mindst ringe system.

Jeg kender ikke NFL-systemet, men PL og omegn skal selvfølgelig ikke være et beskyttet værksted. Dårlige ledelser skal have plads til at dumme sig, gode ledelser skal have en chance for det lange, seje træk mod toppen, og ingen skal have lov at fuske med falske sponsorater, der sender sindsyge lønninger endnu længere ud i stratosfæren.

Fix lige det i en fart, please - så skal jeg nok sende Julemanden din vej... ;-)

Efter middag, rødvin og en spiderman-film med sønnike har jeg læst de forskellige indlæg igennem. Og jeg er vel i bund og grund enig i det meste. Etisk set ville det være ideelt hvis fodboldforretningen bare kunne handle om tilskuere og trøjesalg, og at professionelle fodboldspillere i selv de store ligaer som PL kun havde lønninger, der i højere grad svarede til hvad almindelige dødelige kan indtjene. Som jeg skrev lidt med Tintin om i går aftes, så er pengebeløbene i moderne fodbold jo fuldstændigt groteske og absurde, så man ærligt talt kan få kvalme af overhovedet at tænke over det. Tænk hvis de samme gigasummer blev brugt på noget reelt lidt mere fornuftigt end at se på 22 mænd rende rundt på en græsplæne og sparke til en bold.

For mig at se ligger det virkelige problem ikke i hvor mange penge de enkelte klubejerskaber kan og vil poste ind i klubberne (eller i nogle tilfælde suger ud af dem) og om de bryder, bøjer eller udnytter gældende regler til at kunne betale 50 eller 100 eller 500 millioner mere for en ny smart topspiller. Al denne uetiske, gråzonelige eller måske direkte lovstridige jongleren med uhyrlige pengesummer for at sikre sig den næste Haaland, Darwin, Antony og hvad de nu ellers hedder, og måske endnu mere fremtidens Guardiola, Klopp eller Benny Johansen, er i mine øjne blot uundgåelige symptomer på et mere grundlæggende og bagvedliggende problem. At der overhovedet ER så mange penge i fodbold.

Hvad fa’en er det i grunden der gør, at voksne og nogenlunde velfungerende og fornuftige mænd som os er parate til at købe svinedyre tv-abonnementer for at kunne følge fodboldklubber fra et andet land, som vi har følt et passioneret tilhørsforhold til siden barnsben? Til trods for at de færreste af os har noget der overhovedet ligner nogen form for tilknytning til de respektive bydele i London, Manchester, Liverpool osv.? Hvorfor køber vi klubtrøjer til op mod 1000 kr. stykket til os selv og vores børn, og venter næsten ligeså ivrigt som dem på at den nyeste version af FIFA-spillet kommer på markedet? Hvorfor sidder vi herinde på bold.dk aften efter aften og diskuterer ivrigt, og nogle ligefrem aggressivt, de enkelte spilleres og træneres præstationer, forestående spillerhandler og trænerskifter, mens rullereklamerne flimrer hen over vores skærme - vel vidende at alle vores kloge betragtninger aldrig får en hujende fis af betydning for hvad de samme klubber, trænere og spillere gør? Eller blot overbeviser nogle af de andre entusiastiske skribenter?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved at jeg selv er en del af det. Kald det opium for folket eller nutidens gladiatorkampe eller andre klichéer, men jeg synes det er fedt at se en fodboldkamp, og ISÆR når det er de store hold med de bedste spillere der er på banen. Inderst inde ved jeg godt at jeg hellere burde gå ned på det lokale stadion og se Pladerballe IF’s næste hjemmekamp mod Søndermagle, og det gør jeg faktisk også engang imellem, men hold nu kæft hvor spiller de håbløst ringe, når man lige har set Cancelo kaste millimeterpræcise tværpas ind over med ydersiden over trekvart banebredde. Nu har jeg aldrig revet i nogen plasticpatter, så jeg skal ikke kunne vurdere sammenligningen, men hvis det refererer til en oplevelse af falskhed, så er det ikke det jeg oplever, når jeg ser De Bruyne strø om sig med geniale afleveringer eller Haaland smadre dem ind på samlebånd. Man kan snakke om "feje hold", ok, men kvaliteten er sgu ægte nok. I hvert fald i min verden. Glæden ved at se ”sit” barndomshold fra England kæmpe og spille og forhåbentlig vinde vækker et eller andet underligt urinstinkt i mange af os om ”os mod dem”, og kan man krydre det med det sublimt fodboldspil fra den højeste hylde, uanset om man er til Guardiolas polerede tikitaka, Liverpools målsøgende rush eller Real Madrids imponerende slutoffensiver, så er det bare bedre end noget andet narko jeg kender.

Som tidligere skrevet, så interesserer jeg mig ikke for fodboldklubbernes økonomi. Man kan sige at det er letkøbt, men jeg er ikke revisor og jeg har ingen chance for at gennemskue, hvad der lovligt, ulovligt eller kreativt-inden-for-reglerne-men-imod-ånden-i-samme i eksempelvis Man Citys økonomi, lige så lidt som jeg kan vurdere i hvilket omfang min klub er værre eller bedre end vores konkurrenter. Det håber jeg at der er andre i behørige kontrolmyndigheder der har mere indblik i. Og hvis City bevidst bryder nogle love eller regler, så håber jeg ærligt talt at det bliver opdaget og behørigt straffet. Mere end det kan jeg ikke gøre. Jeg føler oprigtig talt ikke at det er mit personlige ansvar. Gør det mig sammenlignelig med Putins oligarker? Det synes jeg ærlig talt ikke, men hvis det gør, håber jeg at det snart afspejler sig på min bankkonto og den ledige plads til en yacht nede ved bådebroen.

Burde jeg droppe min engelske bardomsklub siden slut-1970’erne, som jeg har fulgt igennem utallige nedrykningsdramaer og en tur ned i 2. division, forbi klubben pludselig får en rig ejer, der er parat til poste uhyrlige pengesummer ind i butikken, uvist hvad hans motivation for dette er? Eller burde jeg gøre det, når en journalist fra Der Spiegel fremfører, at klubbens ledelse har foretaget ulovlige finansielle handlinger? Måske, men det gør jeg ikke. Det kan jeg ikke. Det er jo MIN klub, ikke sheikh Mansours, jeg var der sgu da før ham! Og når det kommer til stykket, så elsker jeg jo også det hans penge har bibragt klubben. For ja, jeg indrømmer det, jeg elsker at se min klub oppe i toppen af tabellen og vinde mesterskaber, og jeg elsker at se det fantastiske fodboldspil, som de latterligt dyrt betalte superstjerner leverer kamp efter kamp. Og jeg elsker at leve mig ind i det, glæde mig over hvert et mål, hver en god pasning og hver en solid tackling. Og jeg hader hver en dårlig pasning, hver en misset tackling, hvert mål imod og hvert et tabt point.

Jeg er Man City fan. For better and for worse. Even if I am the only gay in the village.

Godmorgen, JGGJ - nu hvor jeg alligevel er stået op for at hyle af den satans fuldmåne, kan jeg jo lige så godt hyle lidt videre af Blue Moon...

Tak for et dybtfølt skriv, hvor jeg selvfølgelig sagtens kan genkende dine reflektioner over passionen for en klub - i godt og ondt. Tro mig, Liverpool er den skøreste og mest humørsvingende kælling at elske...

Jeg har det også på nøjagtigt samme måde som dig, når det gælder forholdet mellem fodbold på højeste plan (det vil selvfølgelig sige PL, he-he...) og lokalfodbold. Selv Superligaen har jeg stort set opgivet, for når man skifter over fra PL, er det ligesom at skifte til slow motion eller se Tykke Tommy trylle med teknikken i Serie 6. Oveni har EfBs deroute heller ikke gjort megen gavn for min lokale kærlighed, apropos ledelsens mulighed for at fucke en klub op.

Men jo - pengebeløbene i moderne fodbold er sgudda helt absurde og groteske, som du skriver. Det har din klub så åbenbart lige ganget med et par stykker.
Og ja - det er sgu letkøbt at sige, man ikke interesserer sig for økonomi. Man behøver jo hverken være revisor eller cand.merc i finansiering - man skal bare kunne læse et seriøst medie for at vurdere, om tingene foregår indenfor reglerne. Det gør de ikke.

Det er selvfølgelig ikke dit personlige ansvar, at det forholder sig sådan. Og ingen forventer vel (jeg gør ikke i hvert fald), at du dropper dit livslange forhold til den klub, du har fulgt i tykt og tyndt. Men jeg vil tillade mig den forventning, at du og andre City-fan forholder jer kritiske til dét, der foregår bag kulisserne i jeres klub. Ellers vil jeg tillade mig at sammenligne det med meningmand i Rusland, der er pisseligeglad med etik og international ret, så længe han ikke selv lider under det, og der er noget god underholdning i fjernsynet. Sorry, men det er selvfølgelig ikke personligt møntet på dig JGGJ, for du lyder som et godt menneske.

Men hvad rager det også egentlig jer - for ikke at tale om os? Tjae - vi har jo allerede set konsekvenserne, og du er selv inde på nogle af dem: Svinedyre TV-abonnementer og trøjer til en tusse. "Jamen, så lad da være med at købe lortet, Hellig-Franz!"
Ville gerne, kan ikke, for jeg er jo også en håbløs junkie. Indtil videre i hvert fald, for jeg kan også mærke en snigende træthed over udviklingen. Men løsningen kunne jo også være, at klubber holdt med at bruge penge, man ikke har - eller i hvert fald ikke selv har tjent.

Og hvis vi et øjeblik glemmer os selv og vores egen pengepung for at stige på en højere hest, så er der jo mere alvorlige konsekvenser. De rækker lige fra, at Haaland (et stort forbillede for mange unge mennesker) ikke vil holde et banner med markering af menneskerettigheder, over generel medvind til sportswashing for skumle regimer til fremtiden for PL og andre ligaer på længere sigt. Hvis City vinder ligaen ti år i træk, fordi de hvert år kan rydde hylderne for de bedste spillere, er det så stadig sjovt? Også for dig?

Og så er vi tilbage ved kernen i min oprigtige nysgerrighed på City-fans:
Er det stadig lige sjovt at vinde, hvis det sker ved at bryde reglerne?

Hvis Haaland scorede halvdelen af sine mål med hænderne - og slap ustraffet fra det - ville man så stadig være stolt af sejrene? Ville man mon mene, det var unfair?
Eller ville man sige, at man ikke interesser sig for den del af spillet...?

Hold da kæft - lixtallet eksploderer og der er i den grad skruet op for filosofien!

Hvis det kommer lidt ned på jorden igen😀, kan det være andre kan være med!

Måske en mellemting mellem jeres højtragende indlæg og de oneliners der tit bliver smidt afsted.

Tintin … Word !!
Det ligner det digitale højlunds forsamlingshus

Og det er altid sjovt at vinde!

“ Og det er altid sjovt at vinde! “

Evertons to sejre i træk har været helt fantastiske for mit humør - men også gjort frygten for nederlag i aften endnu større.

Som JGGJ og mig skrev lidt om, er det økonomiske stukket fuldstændig af i fodbolden - og især i PL.

De vanvittige transferbeløb og lønninger har gjort de bedste hold så gode og med så brede trupper, at “nye” klubber kun har én mulighed for at komme med i toppen - der skal tilføres MANGE penge og kompetencer udefra.

Der er mange grunde til, at det er endt sådan. Udvidelsen af CL var, som jeg ser det, med til at starte skævvridningen og siden er det blev umuligt at “gøre det på den rigtige måde” som nogen måske vil formulere det.

Fodbolden er en syg patient, som jeg ikke er sikker på kan kureres!

Modtaget, Tintin - beklager, at det blev nogle lange prædikener.

Men jeg prøver jo efter fattig evne at lægge lidt flere tanker og argumenter bag mine ord end bare at råbe: "City snyder - og lugter i øvrigt fælt af kamellort!"
Det samme gør JGGL og Scholes (altså argumenterer, ikke lugter).

I´ll be back, som Arnold siger - med flere ord... ;-)

“ Modtaget, Tintin - beklager, at det blev nogle lange prædikener. “

Du skal sgu ikke beklage noget som helst.

I kan jo i den grad noget med sproget og jeg morer mig meget over jeres ordkunst, men skal være vågen for at få det hele med.

Og glimrende der kommer lidt mere på end de snyder, er klamme, blodpenge, netspend osv.

Ok, drenge, beklager at tastaturet og rødvinen løb af med mig i nat! En farlig cocktail. Spørgsmålene er jo interessante nok, men mediet her nok ikke det rette til så langhårede eksistentielle smører. Vi er sådan set langt henad vejen enige i mange af dine synspunkter, Klopptimist, men jeg er nok ikke klar til helt at godtage alle dine konklusioner.

Lige en allersidste kommentar til dit sidste gentagne spørgsmål: "Forbliver det stadig sjovt at vinde?" Som Wise siger, så umiddelbart JA. :) Men som du måske har bemærket, så har jeg foruden Man City også et nært forhold til AS Roma, et hold fra den økonomiske øvre mellemklasse i Serie A. I Rom er der anderledes langt imellem snapsene - eller grappa´erne - og selvom mit forhold til City er langt ældre end det jeg har til Roma, så må jeg også erkende, at netop det at Roma så sjældent vinder noget, gør at glæden for mig ved en sejr hos dem bliver mere intens.

Nu har City som bekendt stadig i hvert fald et stort uopnået mål. Måtte den dag komme, hvor vi flere år i træk også bare kører henover Real Madrid, Barca, Bayern og PSG i CHL - OG rent faktisk vinder finalen til sidst - så kan det da også godt være at jeg tænker "mission accomplished" og lægger det lyseblå halstørklæde på hylden. Men indtil da hænger jeg på.

Tak for debatten! Jeg har faktisk også et måske lidt ømtåleligt Liverpool-relateret spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig at tage op med dig, Klopptimist, og alle jer andre, men lad os vente med det til anden god gang. For eksempel når jeg engang er kommet hjem fra julefrokost... 😄