Snak

Mere indhold efter annoncen
Av, Tintin, nej det kan jeg godt se. I startede ellers godt.
Romas kamp er på tv2play, så du må nok blive på Goodison. Du kan måske glæde dig over at Chris Smalling som United gav os spiller suverænt og netop har scoret igen. Tak, Scholes. :)

Og du godeste... det var CR7 der scorede til 1-2, ser jeg nu!?! Av av av... 😲
Nå, midtvejsstatus fra det romerske baglokale er en sølle 1-1 mod Lecce med en mand i overtal siden minut 20. Belotti er så uskarp foran mål at Mou har sendt Abraham til opvarmning. Tager nu pausevinen på Goodison. Hvor Rashford netop har scoret. Tillykke, Scholes. Næ, ikke alligevel...
Tillykke, Scholes. Fortjent sejr.
Den holdt trods alt hjem for United - så tillykke til Scholes. Så kan jeg beholde krukken med tudekiks for mig selv, hvis Roma præsterer som normalt. ;)

I øvrigt fornemt svarskriv i går, Scholes, som jeg ikke fik krediteret dig for. Ganske enig og kunne ikke have skrevet det bedre selv - kun meget meget længere... ;D
Tak Tintin og JGGJ.

Kunne sagtens være blevet 2-2.
Både det fysiske pres I lagde til sidst og det 75 procent straffespark, som Shaws trøjebyt kunne have udløst.

Til gengæld skal Gordon ikke have ros for den absurde tackling.
For en gang skyld var Bruno et ægte offer i den situation.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tak JGGJ for de pæne ord.
Jeg havde selv stor glæde af at læse dine (fan) betragtninger til morgen.
Du rammer dem rigtig godt med både passion og argumenter.

Måske er jeg blevet gammel OG utaknemmelig efter de gode år med Sir Alex, for jeg kan ikke længere mobilisere samme dedikation som tidligere.
Derfor er det kun dejligt at I andre kan.

Og måske derfor kan jeg også glæde mig lidt mere på andres vegne (modsat tidligere!), når Chelsea vinder klub-vm (Wise + Vince) og tillige Citys gode spil.

Hvis nogen vil pege fingre af den tilgang, må det være sådan.
Jeg gider ikke være en-øjet eller semi-argument-resistent blot for at dyrke United-fanvinklen (og blindt acceptere de mange middelmådige elementer i klubben, ledelsen, truppen, ejerskabet, kulturen, stadion mm).

God aften alle.
“ Og måske derfor kan jeg også glæde mig lidt mere på andres vegne (modsat tidligere!), når Chelsea vinder klub-vm (Wise + Vince) og tillige Citys gode spil. “

Og Evertons redning sidste sæson kunne du godt have taget med. Det er vores pokal efterhånden😆🙈
Tintin, efter det jeg så i starten af kampen og det sidste kvarters tid kæmpede I sgu da godt for sagen og kunne bestemt være indsatsen bekendt - og som Scholes skriver vel også godt have lusket en uafgjort hjem til sidst. Kombineret med de to forudgående sejre må det trods alt give noget fortsat tro på fremtiden. Men når man har tabt har man tabt, og man skal også have lov til at synes det bare er noget lort.

For mit eget vedkommende blev det en blandet fornøjelse med Roma, som så ofte før. Vi vandt 2-1, og det er jo godt. Men når det sker på hjemmebane mod en oprykker og med en mand i overtal i 70 minutter er det mildest talt ikke overbevisende. Specielt ikke når de blå monstre fra Napoli venter i næste hjemmekamp - dén kan jeg godt grue for. Sejrsmålet blev scoret på straffe af Dybala, som ved sparket så ud til at få en fiber i venstre lår og måtte udgå. Bizar situation - og måske er hans VM nu røget. Smalling er fan´me god (og scorede det første mål på hovedstød), det er mig en gåde at han ikke er fast mand på det engelske landshold, når man ser hvad The White Lions ellers roder rundt med i forsvaret. Abraham kom ind i 2. halvleg og brændte to-tre kæmpechancer og fik et mål annulleret på en tåbelig offside af en medspiller. Stakkels fyr. Rygter vil vide at Chelsea overvejer at benytte tilbagekøbsklausulen på ham, men lige nu og her ligner han ikke løsningen på nogens scoringsproblemer.

Den mest positive konklusion på aftenens Roma-kamp er vel, at vi nu er gået forbi Lazio i tabellen. I hvert fald indtil imorgen. 😋🍷
"Og Evertons redning sidste sæson kunne du godt have taget med. Det er vores pokal efterhånden😆🙈"

Sig ikke det, så mister I jo jeres plads i Mile High-klubben... 😄
Tintin: Ikke helt fair - jeg har tit været fremme med lykønskninger og god karma til dit hold - også i den lidt hektiske slutfase i sidste sæson, hvor I havde brug for points efter Brentford-fadæsen.

I er en super fed klub, og det ville glæde mig, hvis I fik en ny storhedstid.
Annonce