Op til kampen i Parken gik spekulationerne på om Pep ville stille med de bedste for at sikre en sejr og kvalifikation til 1/8-delsfinalerne eller om han ville spare nogle af nøglespillerne til søndagens opgør mod Liverpool. Som man måske kunne vente blev det lidt en blanding af begge ting, men alligevel udført på en (for mig) noget underlig form.
Defensiven var tæt på identisk med opstillingen mod FCK i den første kamp. Ederson i målet, Cancelo som vikar på højreback og Gomez på venstre. Eneste ændring var at Akanji afløste Dias i midterforsvaret ved siden af Laporte. Ikke så meget at sige til det, ud over at jeg havde forventet at Cancelo havde fået lov at hvile sig til på søndag, og så at Akanji eller Rico Lewis havde taget højrebacken. Dertil havde Pep sat Rodri ind på den centrale defensive midtbane. Også ham havde jeg tiltænkt en plads på bænken med tanke på at det ikke er længe siden han kom retur fra en skade og så igen den der kamp der venter på søndag. Men at Pep valgte anderledes kan man dårligt klandre ham for, da Rodri faktisk nok var Citys bedste mand på banen i aftes. Og vel og mærke ikke kun pga. det flotte (men annullerede) langskudsmål. Da Gomez blev udvist rykkede Cancelo tilbage på venstrebacken, Akanji kom ud på højrebacken (som han også spillede mod Southampton) og Dias kom ind på hans plads i midterforsvaret (idet Mahrez blev taget ud). Kvalitetsmæssigt burde disse rokader ikke gøre den store forskel, og det gjorde det da heller ikke, idet forsvaret faktisk fungerede glimrende kampen igennem. Hvilket er nye positive toner i forhold til Stones & Walker-tiden.
Citys absolutte problem i FCK-kampen lå i offensiven. Det mest iøjnefaldende var selvfølgelig, at man for første gang i lange tider startede uden Haaland. Det var trods alt ikke helt uventet, at Pep mod FCK vovede en opstilling uden målmaskinen i front, for nogen pauser skal han jo have indimellem. Men det overraskede mig at Pep så også samtidigt valgte at spare Foden. En af dem kunne jeg forstå, men ikke begge. Et angreb bestående af Grealish, Alvarez og Mahrez måtte på forhånd vække bekymring, og de viste sig da også at være tæt på aldeles ufarlige, ikke mindst fordi Alvarez’ to fløjmænd netop i aftes præsterede helt nede på deres bundniveau, efter ellers at have vist mere lovende takter i de senere kampe. Dette blev ikke nemmere af, at både Cancelo og Mahrez forsvandt i højresiden efter udvisningen, og da Foden kom ind midt i 2. halvleg var løbet kørt. Det er ikke alle spillere der kan være game changere med sene indskiftninger; Gündogan kan, men Foden og Bernardo er bare ikke temperamentsfulde nok til den rolle.
En anden overraskelse for mig var at Pep lod De Bruyne og Gündogan spille samtidigt. Det kan lyde som en frygtindgydende midtbaneduo, men de minder i mine øjne for meget om hinanden og supplerer faktisk ikke altid hinanden videre godt. Gündogan løfter sit spil til langt større højder, når De Bruyne ikke er på banen. Ingen af dem floppede i aftes overhovedet, men de var langt fra de verdensstjerner, de kan være. De Bruyne virker for mig at se lidt slidt og burde have siddet over i Parken. Så hellere have brugt Cole Palmer eller Bernardo fra start.
Endelig fatter jeg ikke at Mahrez skal være Citys straffesparkskytte. Ifølge transfermarkt brænder han cirka hver tredje gang, hvilket i sig selv måske hverken kvalificerer eller diskvalificerer, men han er bare så meget en letpåvirkelig humørspiller, at det er total tombola at se ham løbe hen mod pletten. Med hårdt- og præcistsparkende spillere som De Bruyne, Cancelo, Rodri og Gündogan burde der altså være bedre alternativer til opgaven. Eller hvad med ham den nye, hvad er det nu han hedder, ham hvis far også engang spillede i klubben...?
Defensiven var tæt på identisk med opstillingen mod FCK i den første kamp. Ederson i målet, Cancelo som vikar på højreback og Gomez på venstre. Eneste ændring var at Akanji afløste Dias i midterforsvaret ved siden af Laporte. Ikke så meget at sige til det, ud over at jeg havde forventet at Cancelo havde fået lov at hvile sig til på søndag, og så at Akanji eller Rico Lewis havde taget højrebacken. Dertil havde Pep sat Rodri ind på den centrale defensive midtbane. Også ham havde jeg tiltænkt en plads på bænken med tanke på at det ikke er længe siden han kom retur fra en skade og så igen den der kamp der venter på søndag. Men at Pep valgte anderledes kan man dårligt klandre ham for, da Rodri faktisk nok var Citys bedste mand på banen i aftes. Og vel og mærke ikke kun pga. det flotte (men annullerede) langskudsmål. Da Gomez blev udvist rykkede Cancelo tilbage på venstrebacken, Akanji kom ud på højrebacken (som han også spillede mod Southampton) og Dias kom ind på hans plads i midterforsvaret (idet Mahrez blev taget ud). Kvalitetsmæssigt burde disse rokader ikke gøre den store forskel, og det gjorde det da heller ikke, idet forsvaret faktisk fungerede glimrende kampen igennem. Hvilket er nye positive toner i forhold til Stones & Walker-tiden.
Citys absolutte problem i FCK-kampen lå i offensiven. Det mest iøjnefaldende var selvfølgelig, at man for første gang i lange tider startede uden Haaland. Det var trods alt ikke helt uventet, at Pep mod FCK vovede en opstilling uden målmaskinen i front, for nogen pauser skal han jo have indimellem. Men det overraskede mig at Pep så også samtidigt valgte at spare Foden. En af dem kunne jeg forstå, men ikke begge. Et angreb bestående af Grealish, Alvarez og Mahrez måtte på forhånd vække bekymring, og de viste sig da også at være tæt på aldeles ufarlige, ikke mindst fordi Alvarez’ to fløjmænd netop i aftes præsterede helt nede på deres bundniveau, efter ellers at have vist mere lovende takter i de senere kampe. Dette blev ikke nemmere af, at både Cancelo og Mahrez forsvandt i højresiden efter udvisningen, og da Foden kom ind midt i 2. halvleg var løbet kørt. Det er ikke alle spillere der kan være game changere med sene indskiftninger; Gündogan kan, men Foden og Bernardo er bare ikke temperamentsfulde nok til den rolle.
En anden overraskelse for mig var at Pep lod De Bruyne og Gündogan spille samtidigt. Det kan lyde som en frygtindgydende midtbaneduo, men de minder i mine øjne for meget om hinanden og supplerer faktisk ikke altid hinanden videre godt. Gündogan løfter sit spil til langt større højder, når De Bruyne ikke er på banen. Ingen af dem floppede i aftes overhovedet, men de var langt fra de verdensstjerner, de kan være. De Bruyne virker for mig at se lidt slidt og burde have siddet over i Parken. Så hellere have brugt Cole Palmer eller Bernardo fra start.
Endelig fatter jeg ikke at Mahrez skal være Citys straffesparkskytte. Ifølge transfermarkt brænder han cirka hver tredje gang, hvilket i sig selv måske hverken kvalificerer eller diskvalificerer, men han er bare så meget en letpåvirkelig humørspiller, at det er total tombola at se ham løbe hen mod pletten. Med hårdt- og præcistsparkende spillere som De Bruyne, Cancelo, Rodri og Gündogan burde der altså være bedre alternativer til opgaven. Eller hvad med ham den nye, hvad er det nu han hedder, ham hvis far også engang spillede i klubben...?