Snak

Mere indhold efter annoncen
Og Cityzens + JG selvfølgelig - også selv om den var mere forventelig.

Flotte mål og en smule dårligt målmandsspil af Cityzens favoritspiller?
Tak tak, Scholes.
Dum dag, jeg valgte ikke at lede efter en stream😆

Tilbage fra børnefødselsdag har jeg nu fået set de to Manchester-kampe forskudt. Stort tillykke til Tintin med en solid sejr over Palace; ligeledes til Scholes med et flot comeback imod Chelsea.

Og tak med hensyn til Citys tiltrængte sejr over Brighton. Og nej, Ederson imponerer virkelig ikke i målet i denne sæson, og det er efterhånden svært at forsvare at Ortega ikke skal have chancen i stedet; men det blev da til en fin assist. Ud over selve sejren tæller det på positivsiden især at Haaland er kommet igang igen, samt at De Bruyne og Bernardo begynder at ligne sig selv. Mahrez viste desværre endnu engang at han ikke længere har formatet til at spille med hos City. Akanji havde også lidt vel mange problemer med at holde styr på Trossard, men ok, han var også god.

Dertil hatten af for Brighton, der spiller en rigtig god gang fodbold. Trossard må snart være på vej til en større klub. Hvis ikke vi allerede havde Cancelo ude på den venstrekant, kunne han være oplagt for City.
Tak tak og lige over. I var på hælene i en periode ved 2-1. Men fortjent sejr.

Tillykke til United og Chelsea folkene med X’et - hvis man kan sige tillykke med et.
Jo, de kom lidt vel tæt på efter 2-1-målet. De er umådeligt boldsikre og gode til at skabe overtal alle steder på banen, de pokkers havmåger. Det hjalp dog for os da Foden afløste Mahrez og vi ikke længere smed så mange bolde væk i opspillet.

Må i øvrigt lige følge op på min skumle passion for Haalands straffesparksstatistik. Med dagens træffer har nordmanden scoret på 28 af 30 forsøg (jf. transfermarkt), hvilket betyder at succeskoefficienten er steget fra 93,1 til 93,3%. Vildt!

I Cityzens´ ånd må det udløse en firefoldig skål for dagens sejre til City og Everton, samt for de delte point til Chelsea og Man United. 🍺🍺🍺🍺
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Også en trøstende skål med på vejen til Klopptimist, Tue og DBR. Ærgerligt, nu troede jeg ellers lige at City i søndags havde fået pustet noget fornyet selvtillid ind i Liverpool. 🍻 🙁

Jeg har analyseret lidt på jeres sæson. Det er bemærkelsesværdigt, at de tre nederlag alle er kommet på udebane mod rødblusede modstandere (Man United, Arsenal og Nottingham). Kan der være tale om en form for misforstået Rød Stue-solidaritet hos LFC?

Lad mig straks understrege over for Tintin, Wise og Vince, at I ikke skal forvente noget tilsvarende blå blødsødenhed fra vores side. (Men nu er Citys trøjer, jf. Klopptimist, jo også kun "pussyblue" og ikke ægte blå som jeres... 😋)
Gårsdagens City-kamp mod Brighton var en af de mere opløftende. Det gælder selvfølgelig først og fremmest en nogenlunde sikker 3-1-sejr over en på ingen måder nem modstander. Men dertil var det godt at se Haaland, De Bruyne og Bernardo i spillehumør igen. Især De Bruynes langskudsmål er et af dem jeg vil huske et stykke tid. Det er heller ikke hver dag Ederson bliver noteret for en assist.

Pep Guardiola havde denne gang næsten fulgt mit forslag med følgende opstilling:
Ederson
Akanji - Dias - Laporte - Cancelo
De Bruyne - Rodri - Bernardo
Mahrez - Haaland - Grealish

Laporte var kommet ind i midterforsvaret i stedet for Aké, hvilket også var en fornuftig nok kamp at lade ham komme ind i, og han gjorde det ok, selvom han fortsat ikke er helt op på sit tidligere niveau. Men han holdt sin statistik, idet City nærmest aldrig taber med Laporte på holdet.

Cancelo fik dermed sin foretrukne venstreback-plads, og lavede da også et par fine ting derude, men Brighton-defensiven lykkedes desværre ganske godt med at pakke ham ind. Akanji tog endnu en tørn på højreback, hvor han dog havde det rigtig svært imod en velspillende Trossard. Akanji er af natur midterforsvarer, og når han som back forventes at gå med frem, giver det nemt nogle problemer i de defensive omstillinger. Kampen udstillede meget godt at Citys aktuelt største problem er højreback-pladsen. Det er spild af Cancelos ekstraordinære potentiale på venstreback at benytte ham i højresiden, hvor han bliver ret ordinær. Selvom Kyle Walker er tilbage i truppen efter VM-pausen ligner han ikke længere nogen holdbar løsning. Så med mindre Aké kan lære at spille pladsen, bør der investeres i en ny højreback i vintervinduet. Faktisk har vi på sigt en spiller til pladsen i unge Rico Lewis, som man burde bruge i de kommende cup-kampe for at give ham noget erfaring og se ham lidt an.

Fremme i angrebet fik Mahrez endnu en chance i går. Hvilket vel også var fair nok. Men endnu engang var han bare ikke i stand til at udnytte den. Hvis præstationerne i denne sæson udtrykker hans reelle niveau, er han simpelthen ikke længere god nok til City. Faktisk burde Cole Palmer i mine øjne nu overhale Mahrez som andetvalg på pladsen som højre angriber. Da Foden kom ind i stedet for Mahrez blev det straks mærkbart bedre, hvilket var ekstra positivt ved, at Foden ellers normalt ikke er den game-changende indskiftertype, men det var han i går.

Med et kvarter igen kom Palmer så ind i stedet for en ligeledes ret anonym Grealish, hvilket betød, at Foden rykkede over i venstresiden og Palmer så overtog Mahrez’ oprindelige plads. Det er sgu en luksus at have spillere som Foden og Bernardo, der reelt spiller næsten lige godt i højre og venstre.

Et enkelt suk må dog gøres omkring målmanden Ederson. Der bliver næppe nogen gyldne handsker til ham i år. Kampene i indeværende sæson må vel efterhånden være hans hidtil ringeste periode i City-trøjen. Nu er det jo ikke fordi at der er tale om nogen katastrofe, City har fortsat et af PL’s mest målafvisende forsvar, men det er bare ikke Edersons fortjeneste. Han laver bestandigt mærkelige og risikofyldte ting, og selvom jeg egentlig ikke vil beskylde ham for deciderede drops, så smutter der vitterligt en del mål ind, som bedre målmænd ville have taget flere af. Eftersom de indledende testkampe tyder på, at vi har en fuldgod afløser siddende på bænken i form af Ortega, burde Ederson VIRKELIG snart gives en pause.

Nå, med sejren i går har City gjort sit. Så må vi se om Gunners og Spurs i dag er i stand til at svare igen i det der efterhånden ligner en trekamp i toppen.
Tillykke med sejren igår JGGJ - det var sgu overbevisende selvom jeg ikke synes Akanji har niveau til jeres hold og så var Grealish og Mahrez virkelig skidt kørende samtidig

Også tillykke til Tintin - overbevisende sejr!
Fedt, tak for hjælpen til The Saints. Så er der kun 2 point op til Arsenal.
Så mangler vi bare lige at vennerne fra oliekartellet i Nordøstengland også piller et par point eller tre fra den anden påtrængende London-klub. 🍺

@Wise, mange tak. Langt henad vejen enig. Akanji har gjort det fint nok som midterforsvarer, men han kommer til kort som højreback mod gode modstandere som Trossard. Pep skal til at bruge nogle af sheikens penge på dén position i vintervinduet. Mahrez er udbrændt og tålmodigheden med Grealish er også ved at være tyndslidt. Mangler I nogle middelmådige angribere i Chelsea? ;)
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Annonce