Snak

Mere indhold efter annoncen
Måske ikke overraskende er Mahrez’s rolle som straffesparksskytte et tema blandt City-fans og medier i disse dage. Så det er altså ikke kun blevet en mani hos mig. På de sociale medier giver fansene udtryk for deres frustration over, at City for tiden næsten kun får tilkendt straffespark, når Haaland IKKE er på banen. Faktisk er der gået sport i at lægge billeder af sig selv op, der viser, hvor frustreret eller ulykkelig man ser ud, når dette sker, og man ser Mahrez lægge bolden til rette på pletten.

Ret skal være ret, inden vi nu helt trasher stakkels Riyad Mahrez. Han var trods alt overall topscorer for City i sæsonen 21/22, og fra sommeren ’20 til nytårsdag ’22 scorede han faktisk på 8 straffespark i streg. I 2022 har han imidlertid kun scoret på 6 ud af 10 forsøg (60%) og faktisk har han kun passeret målmanden én gang i de seneste fire forsøg for City.

På pressemødet efter Dortmund-kampen udtrykte Pep Guardiola anerkendelse af modige spillere, der tør påtage sig dette ansvar, men erkendte også, at tiden nok var inde til at give Mahrez en pause fra opgaven. Spørgsmålet er så nu, hvem det fremover skal være?

Som udgangspunkt er dette uhyre let at besvare, så længe Erling Haaland er på banen. Den raske norske gutten har nu scoret på 28 af 30 forsøg (93%), en fuldstændig vanvittig statistik, som jeg indtil videre kun har fundet overgået i historien af Michel Platini (96%). Men hvad hjælper det, hvis dommeren kun dømmer straffe til City, når Haaland ikke er på banen?

Mahrez er aktuelt noteret for sammenlagt 22 scoringer på 32 forsøg (69%). Han brænder altså cirka hver tredje gang. Det er selvfølgelig ikke fatalt ringe, men heller ikke just imponerende. Det er i øvrigt pudsigt nok præcis samme sløje udnyttelsesprocent på straffespark som Man City har haft i det hele taget under Pep Guardiola (55 mål på 80 forsøg).

De to mest oplagte alternativer til Mahrez som ”andenskytte” er Ilkay Gündogan med 15 mål på 17 forsøg (88%) og Kevin De Bruyne med 9 mål på 11 forsøg (82%). Den nyligt udnævnte holdkaptajn Gündogan har imidlertid ikke påtaget sig ansvaret siden februar 2021, hvor han missede et straffe mod Alisson på Anfield (hvilket dog ikke fik den store betydning, da vi alligevel vandt 4-1). Ikke desto mindre har Gündo siden da scoret på 5 ud af 5 forsøg for det tyske landshold, så det tyder ikke på at han er blevet helt afskrækket fra opgaven.

Guardiola har selv joket med, at han måske skulle lade Ederson sparke fremover. Den brasilianske keeper er imidlertid ikke noteret for nogle forsøg fra den side af straffesparkspletten, så hans reelle evner udi kunsten kendes ikke. Det samme kan forbløffende nok konstateres for Stones, Cancelo, Laporte, Dias, Walker, Akanji, Phillips og Bernardo Silva, hvoraf ingen tilsyneladende har sparket straffe i en gældende kamp.

Rodri og Grealish kan blære sig med imponerende 100%-udnyttelsesfrekvenser, idet de dog begge blot har sparket én gang hver; for Jack Grealish var det tilbage i en ungdomskamp for Aston Villa i 2016. Så er der lidt mere substans i Sergio Gomez’ og Cole Palmers 100%, der er baseret på henholdsvis tre og fire forsøg fra 11 m-pletten. Alvarez har scoret på 3 ud af 4 forsøg, mens stakkels Nathan Aké har bundrekorden med 1 brændt straffespark ud af 1 forsøg.

Tiden må vise, om det bliver Gündogan eller De Bruyne, der fremover stepper op og tager ansvaret, hvis Haaland er ude, eller om Palmer, Gomez eller Alvarez måske overtager vicehvervet, hvis de måtte have vist deres potentiale til træning ved at smække dem ind i bundter. Men bedst ville det nok være, bare at holde Haaland på banen hele tiden...
Den raske norske gutten har nu scoret på 28 af 30 forsøg (93%), en fuldstændig vanvittig statistik, som jeg indtil videre kun har fundet overgået i historien af Michel Platini (96%).

Har du checket data på Jan Mølby? Han var ret habil.

Edit:
https://www.transfermarkt.co.uk/jan-molby/elfmetertore/spieler/116136/saison_id//wettbewerb_id//plus/1#tore
Missede 2 ud af 42 hvis jeg kigger rigtigt. Det giver 95,24%
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
@badazz
Nej, for pokker da, Mølby havde jeg end ikke tænkt på. Det er dælme ellers også en fornem statistik, så han skal da med på mit "straffe-podium" - tak for at påpege dette. Men han var vist også skrap til at ramme dartskiven, så vidt jeg husker. :)

Jeg kan da for sjov lige genliste de navne, jeg har tjekket op på, nu med Mølby indsat:

Messi 105 mål på 135 forsøg (78%)
Benzema 31 mål på 39 forsøg (79%)
Mbappé 21 mål på 26 forsøg (81%)
Totti 86 mål på 106 forsøg (81%)
De Bruyne 9 mål på 11 forsøg (82%)
C. Ronaldo 145 mål på 174 forsøg (83%)
Gerd Müller 70 mål på 84 forsøg (83%)
Gerrard 46 mål på 55 forsøg (84%)
Kane 57 mål på 67 forsøg (85%)
Salah 30 mål på 35 forsøg (86%)
Lampard 60 mål på 70 forsøg (86%)
Gündogan 15 mål på 17 forsøg (88%)
M. Laudrup 9 mål på 10 forsøg (90%)
Lars Højer Nielsen 19 mål på 21 forsøg (90%)
Leighton Baines 26 mål på 29 forsøg (90%)
Lewandowski 71 mål på 78 forsøg (91%)
Maradona 53 mål på 58 forsøg (91%)
Haaland 28 mål på 30 forsøg (93%)
Mølby 40 mål på 42 forsøg (95%)
Platini 25 mål på 26 forsøg (96%)
Pelé 7 mål på 7 forsøg (100%) 🏆

Flere værdige navneforslag er velkomne. 🍺

(Det kræver mindst 10 eksekverede forsøg i gældende kampe at komme med på listen, kun Pelé har fået dispensation fra dette antalskrav...)
Flere værdige navneforslag er velkomne. 🍺

Så er du sgu selv ude om det... ;-)

Captain Fantastic aka Steven Gerrard kommer i selskab med Ronaldo og Gerd Müller, så vidt jeg kan regne: 46 ud af 55 = 83,6 pct.
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Super, Gerrard er godkendt og indsat; som tegn på god vilje har jeg rundet op til 84%. :)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Når nu slippy G trækkes frem fra mølposen, så skal Frank Lampard vel også nævnes med 52 scoringer af 57 i karrieren fra pletten og en conversion rate på 91,2
JGGJ

Jeg synes listen er for lang! Måske du burde redigere den ned, så det kun er spillere med 85 % eller derover i succesrate🤷‍♂️😆
Klasse Tintin 😂😂
Hov-hov - 83 er et dejligt rundt tal, og nogen skal jo vise Ronaldo lidt respekt !
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Leighton Baines med 26 af 29 - oprundet til 90 %
Annonce