Lige en opfølgning på gårsdagens City-kamp. Pep valgte endnu engang at afvige lidt fra mit oplæg og stillede i stedet op således:
Ederson
Stones - Akanji - Aké - Cancelo
De Bruyne - Rodri - Gündogan
Bernardo - Alvarez - Grealish
Alvarez fortsatte de gode takter fra Sevilla-kampen og scorede til 1-0, men snart efter begik Cancelo et straffe og fik en udvisning. Eftersom Fulham scorede på straffesparket, var City nødt til at fortsætte offensiven trods en mand i undertal, mod et herefter fortsat forbløffende defensivt indstillet Fulham, der virkede ganske tilfredse med det uafgjorte resultat. Efter udvisningen gik City over til en slags 4-4-1-opstilling, således at Aké trak ud på venstrekanten i stedet for Cancelo, Rodri, trak ned i midterforsvaret og Gündogan på samme måde ned på den defensive centrale midtbane, hvor Rodri havde stået, mens Bernardo overtog Gündogans plads. Dertil blev Grealish sendt ud på kanten som en slags venstre wingback uden de defensive forpligtelser. Dette efterlod reelt Alvarez alene tilbage i angrebet. Nødløsningen fungerede ikke helt godt, men det blev bedre i 2. halvleg efter godt en times spil, da Foden og Haaland kom ind i stedet for Grealish og Alvarez, hvor de to nye dannede et tomandsangreb som en slags forreste og bageste centreforward.
Nu væltede udvisningen selvfølgelig hele det taktiske oplæg, ligesom i Parken mod FCK, så det er svært for alvor at vurdere den oprindelige opstilling, men generelt er jeg sjældent begejstret for at se Gündogan og De Bruyne på banen samtidigt fra start, da de har en vis tendens til at udviske hinanden. Gündo skal krediteres for en smuk dyb stikning, der førte til 1-0-målet, men ellers var det igen begrænset hvad han tilføjede offensivt, og KDB var faktisk heller ikke voldsomt synlig førend i kampens sidste fjerdedel, hvor han så til gengæld gik forrest og jo også fremtvang det afgørende straffe i overtiden. Grealish havde endnu en arbejdsivrig, men svær dag på kontoret, og det blev heller ikke denne gang, at han for alvor viste sin berettigelse på holdet. Bernardo tog det sig tilsyneladende frygtelig nært at hans landsmand var blevet udvist, og det var mere held end forstand at han ikke også selv røg ud for sit vedvarende brok til dommeren.
Det mest positive at sige om kampen med City-øjne er vel, at vi trods de pludselig noget sværere betingelser i sidste ende lykkedes at vinde; at holdet vedvarende kæmpede for sejren til det sidste; at Alvarez fik scoret for anden kamp i træk; og så selvfølgelig at Haaland kom tilbage, lavede sit obligatoriske mål og endnu engang reddede dagen.
3 point, videre. Presset er nu på Arsenal og Tottenham. Fint nok, drenge. Men I behøver ikke at gøre det ligeså spændende mod Brentford næste weekend, tak.