Snak

Mere indhold efter annoncen
Nå, så fik Gnabry lige lavet sig et hattrick i Bayerns sejr over Bremen. Det kører rimelig okay for sydtyskerne for tiden, altid noget at vi fik pudset dem på PSG i 1/8´en. Bayerns måde at se pre-VM-slidte ud, ligesom alle os andre dødelige, er tilsyneladende ved at tillade modstanderne et mål eller to i de vedvarende 6-1 og 6-2-sejre. Nicht slecht!👍

Men Mané skadet. Forhåbentlig ikke alvorligt.🤔
Ja han prøvede at indoktrinere min yngste søn, det lykkedes ham dog ikke, så han holder med LFC som sin far. Så lidt opbakning har jeg i familien :) Han har desværre ikke fået nogle børn endnu, så det våben har jeg desværre ikke :) ( endnu)
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Han har desværre ikke fået nogle børn endnu, så det våben har jeg desværre ikke :) ( endnu)

Bare truslen og bevidstheden om muligheden for fremtidig hævn er en god lindring. "Hvorfor smiler du, far?"🤔 "Bare vent...!"😏
Så er det igen kampdag på Etihad. Vi får i dag besøg af ingen ringere end Chelsea FC i en pokalkamp. Det burde jo normalt borge for en intensiv kamp i topklasse. Men i disse komprimerede pre-VM-tider med spillerslitage og mangfoldige skader (især hos CFC) til følge, er det næppe i en 3. rundekamp i Cacaokoppen at man skal forvente det helt store brag med alle stjernespillerne. Faktisk kunne det umiddelbart sagtens ligne en kamp for reserverne. Uden at ville være flabet, kan man måske dertil anføre, at Potter pga. skadeslisten efterhånden ikke har så mange alternative opstillinger at vælge ud fra. Der er situationen trods alt lidt bedre for Guardiola.

Umiddelbart er det min fornemmelse, at opstillingen mod Chelsea kommer til at minde en del om opstillingen i den sidste (og betydningsløse) CL-kamp mod Sevilla for en uge siden. I den startede Pep med følgende:
Ortega
Lewis - Dias - Laporte - Gomez
Foden - Gündogan - Palmer
Mahrez - Alvarez - Grealish

Dette fungerede så ikke særlig godt i 1. halvleg, så i pausen kom Rodri ind i stedet for Grealish, hvorefter marken var således bemandet:
Lewis - Dias - Laporte - Gomez
Foden - Rodri - Gündogan
Mahrez - Alvarez - Palmer

Jeg forventer at der mod Chelsea bliver genvalg til Ortega og det meste af forsvarskæden. Eventuelt kan Pep dog overveje at bruge Cancelo på venstrebacken, da han efter udvisningen mod Fulham alligevel ikke kan bruges i den sidste ligakamp mod Brentford i weekenden. Et andet alternativ er at sætte Aké ind på kanten, da Gomez faktisk nu flere gange har vist at have nogle defensive svagheder. Endelig er også unge Josh Wilson-Esbrand en mulighed derude, hvor han kom ind sidst i Sevilla-kampen.

Pep har et par gange forsøgt sig med Gündogan på 6’er-pladsen, men som regel har det ikke fungeret særlig godt, og det var først da Rodri overtog rollen mod Sevilla, at der kom styr på midtbanen. For at give Rodri et tiltrængt hvil, ville jeg foreslå at sætte Stones ind på pladsen, hvor han nu flere gang har vist sit værd. Alternativt kan Wilson-Esbrand også spille den. Faktisk meldes også Kalvin Phillips klar, men mon Pep vil risikere noget med ham lige inden VM?

I stedet for som 6´er vil jeg foretrække Gündogan på den venstre offensive midtbane, med enten Foden eller Palmer i højresiden. Mod Sevilla blev Foden brugt i en tilbagetrukket rolle, hvilket fungerede godt, men jeg kunne nok lige så godt forestille mig at højresiden i dag bliver dækket af Palmer. Hvis Pep virkelig vil tænke alternativt, var det måske også en idé at lade Gomez rykke frem som venstre midfielder.

I frontangrebet tror jeg der bliver genvalg til de tre startende mod Sevilla. På bænken sidder især Rodri, De Bruyne, Foden og Haaland klar til at komme ind, hvis det skulle blive nødvendigt. Det hele ender ud i følgende forslag:
Ortega
Lewis - Dias - Laporte - Gomez
Palmer - Stones - Gündogan
Mahrez - Alvarez - Grealish

Imod tanken om et reservespækket City-mandskab kan dog man påpege, at Liga Cup’en har fået en særlig status hos de lyseblå, der har vundet turneringen seks [!] gange i det seneste årti. Så det kan jo også tænkes, at Pep bare vil knalde igennem med A-kæden lige fra start i turneringen. Han må jo efterhånden kende mine forventninger til 22/23-sæsonen: City vinder hele lortet!
JG: Thumbs up til dine indlæg i Roma-tråden.
De er (også) meget velskrevne og interessant læsning.

Kunne måske være godt, hvis du fik lidt mere med- og modspil derinde for at få debat og udveksling af synspunkter.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Eller bare lade Vince og Tintin banne mig.

Just say the word! Jeg er klar. ;)
Jeg tror Cancelo starter.
Er ikke helt sikker på st Stones starter på midten.
Håber Palmer starter.
@Scholes
Takker. Et fodboldliv med City alene er jo næsten for nemt, så Roma er mit hjerte- og smerteforhold ´on the side´. Fantrådkulturen i Serie A-miljøet virker lidt anderledes end for PL, og det meste foregår vist i den fælles serie a-tråd, men jeg håber roma-tråden kan blive til mere end bare endnu et ekkokammer. Ellers kan jeg jo overveje at starte en helt ny kombineret City/Roma-tråd, så jeg ikke blamerer mig flere steder end højst nødvendigt... 😄

Ser I først skal i gang med carabao´en i morgen, og så mod Villa - det var da et potentielt set lidt giftigt tidspunkt at tørne ind i dem på. Men det kan jo så være en kærkommen lejlighed til at punktere euforien over trænerskiftet i Birmingham.
@Lømbø, velkommen ombord.

Lidt svært at gennemskue med Cancelo. Under normale omstændigheder tror jeg han ville blive sparet, men med karantænen giver det jo ikke så meget mening. Omvendt er EFL-kampen jo også en god mulighed for at give spilletid til Gomez eller Wilson-Esbrand; hvis ikke nu, hvornår så?

Stones på 6´eren er også bare et vildt gæt, men jeg synes det har set rigtig fornuftigt ud når han har vikarieret der, og selv som højreback trækker han alligevel ind mod midten hele tiden. Så giver det næsten mere mening at lade Lewis tage backpladsen og lade Stones styre midten. Tror du mere på Rodri eller Gündogan derinde?

Palmer tror jeg næsten er sikker. Hvorhenne er mere usikkert. Han kan jo både spille i højre og venstre, og både i angrebet og på den offensive midtbane. Og så ville det snart lune med et mål eller to til ham.
Nå, foreløbigt to City-spillere at finde i de annoncerede VM-trupper. Ederson for Brasilien og Akanji for Schweiz. Men mon ikke vi må forvente et par stykker mere? Desværre...
Annonce