Snak

Mere indhold efter annoncen
KDB og Silva er helt væk. Sæt Gündo ind efter pausen, evt. også Foden eller Palmer på den offensive midt.
F***! City når vi er værst. Alt for sene reaktioner af Pep. Helt fortjent point til Everton. Tillykke til Tintin og øvrige Everton-fans - og ikke mindst til Arsenal. Nu ligger mesterskabet hos The Gunners, som selv skal tabe det, for at lukke andre ind i titelkampen igen. Men oprigtigt talt, så har Arsenal også spillet mere mesterligt end City i 22-delen af 22/23-sæsonen, så matchbolden er absolut fortjent.

Godt nytår til stamgæsterne på City-tråden og ikke mindst til trådens stifter.🍻
I aften gik PL efter alt at dømme op i røg som en våd fuser for City.
Vi vandt så ikke hele lortet. Men let omskrevet efter Gulddreng: "Men nu vinder vi sgu CL, det ´da også ret stort!"🏆
Ja det var godt nok stædig-Pep i går, da der skulle ske nødvendige ændringer.

Håber Tintin trods alt er glad, for det er ikke særlig tit, at XG på 0,08 (flot flot mål) giver point, når man samtidig tillader sin modstander at score.

Og som overvejende neutral (men med sympati for begge klubber) vil jeg også mene, at Everton allerede i går brugte en del af shithousery-kvoten for 2023.
Sådan er det (desværre), når dommerne ikke er bedre, og jeg har da heller hørt City beklage sig efterfølgende.

Fakta må være, at City skal finde sit normale niveau og ikke tillade disse udfald i den kommende periode (udfald i stil med Brentford+Everton og gøre det svært med udvisninger mm (FCK / Fulham)).
Heldigvis ser det ud til, at de næste modstandere i PL er af den overkommelige slags 😀
Nytårsdagen derpå for Man City, hvor der må være mere end alkoholiske tømmermænd der banker på efter gårsdagens regnkolde fuser mod Everton. Der røg dét mesterskab - godt nytår!

Ja ja, selvfølgelig kan City i teorien stadig blive engelske mestre i 22/23, ligeså vel som skabet kan ende hos Newcastle, Tottenham, Chelsea, United eller sågar Liverpool. Men det kræver nu dels at Arsenal selv glider i bananskrællen OG at City indleder en lang, stabil sejrsrække straks fra 2023´s begyndelse. Ingen af delene fremstår i mine øjne videre sandsynligt.

Ligacupkampen mod Liverpool lille-lillejuleaften havde ellers givet håb om en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til Citys engagement, ligesom den første halve time af 2. halvleg mod Leeds var godkendt, men i går var vi tilbage på samme lade niveau som i den sidste måneds kampe inden VM-pausen, der kulminerede med hjemmebanenederlaget til Brentford.

Vi kan ikke undskylde strømmen af pointtab med sort uheld, manglende dommertække eller skader. Vi kan heller ikke rigtig bruge den med det tætte 22/23-program, som jo ikke er tættere for City end for alle konkurrenterne (inkl. Arsenal), og vi burde vel om nogen have bredden til at kunne kompensere for just denne udfordring. Og lad nu være med at give skylden på Haaland, der fortsat bare bomber dem ind på stribe, og efterhånden er den eneste grund til, at det ikke står endnu værre til end det gør.

I går lå en stor del af problemet for mig at se på den offensive midtbane, hvor jeg sjældent har oplevet Bernardo Silva og Kevin De Bruyne i så sølle udgaver af sig selv. Hvis man skal være lidt hård har Bernardo været helt væk siden i sommers, og hvis der ikke stod det navn på hans trøje, som der gør, så var han bedømt alene på sine præstationer i sæsonens kampe både røget fast ud på bænken og ind på tilbudssiderne til januarudsalget. Vi ved alle at han har et langt højere niveau end dette, og vi forventer vedvarende at han viser det i næste kamp, men hvor længe kan vi vente? Skal han mon alligevel videre i karrieren og sættes op i flyveren til Barcelona for at finde spilleglæden frem igen? I går kunne KDB simpelthen ikke ramme en ladeport over 5 meters afstand, og da endnu mindre en medspiller i lyseblåt. Hvad grunden er skal jeg ikke kunne sige, men han ser lidt ud til at lide under de mange kampe med få dages mellemrum, så nogle reelle vikar-alternativer til den offensive midtbane bør nok snart tænkes ind. Jeg kunne foreslå en fra Dortmund, men lad nu den ligge i denne omgang... ;)

Citys grundlæggende problem i denne sæson ligger for at mig se imidlertid ikke hos enkelte spillere, men i holdets organisation og ’omstillingsparathed’ som det hedder i nutidens virksomhedssprog. Og dermed peger problempilen i sidste ende især på Pep Guardiola.

Da Kyle Walker startede sæsonen med at spille rystende usikkert og derpå pådrage sig en længere skadespause, måtte Pep eksperimentere med forskellige nødløsninger på højrebacken. Akanji og Stones blev sat derud på skift, og det der virkede bedst - i hvert fald defensivt - så ud til at være Stones-løsningen, dog således at han ofte trak lidt ind på den defensive midtbane ved siden af Rodri. Da unge Rico Lewis fik sin startdebut i CHL mod Sevilla var det som en klassisk højreback, hvor han gang på gang flænsede spaniernes venstreside op med sine hurtige rush og boldsikre driblinger, men nu er Pep tilsyneladende blevet så forelsket i nødløsningsmodellen fra efteråret, at også Lewis skal spille som en ”indtrukket højreback” eller hvad det nu måtte kaldes.

Kort ridset op tager modellen udgangspunkt i en klassisk 4-3-3, men kun så længe modstanderen har bolden og er i angreb. Hvilket City reelt kun møder relativt få hold der er i længere perioder ad gangen. Så snart City har bolden går den over i en 3-4-3 eller rettere 3-2-2-3, hvor højrebacken trækker ind på midtbanen og de tre resterende forsvarere danner en klassisk tremandskæde. Fidusen ved dette er at skabe et overtag på midtbanen og have to centrale midtbanespillere til at tage del i opspillet. Mere konkret giver det endvidere De Bruyne større frihed til at søge hen hvor det passer ham.

Nu er den slags dynamiske kreationer nok generelt ikke noget for gamle sure mænd som mig, og det kan godt være det virker i håndbold, men jeg synes ikke det fungerer i fodbold. Den defensive svaghed ved systemet viste sig da også lige præcis i går ved Everton-målet, hvor Rodri smider bolden væk på midtbanen og udløser en omstilling, hvor der simpelthen ikke er tid til at skifte over til den defensive formation. Stones følger Gray et langt stykke og løber videre ned i målfeltet og dækker af, da Gray stopper (og glider), mens Akanji trækker ud på højrebackpladsen for at dække Mykolenko, der er trukket derud til et overlap. Imens halser stakkels Lewis tilbage fra sin offensive midtbanerrolle og befinder sig i en nyttesløs mellemposition, da Gray i ro og mag kan rejse sig op og knalde bolden i mål ude fra kanten af feltet. Bevares, det var superflot sparket ind, men der var heller ingen til at gå til ham. HVIS Lewis havde været på sin højrebackposition, kunne han have taget sig af Mykolenko, og Akanji eller Stones kunne være gået til Gray mens den anden dækkede af foran mål. Fejlen her ligger i mine øjne hverken hos Lewis, Akanji eller Stones, men i selve den dynamiske opstillingsform.

I virkeligheden er et endnu større problem ved formationen måske dens mangler rent offensivt, da den reelt fratager City sine wingbacks. Modellen betyder nemlig, at Aké er bundet mere i forsvaret, og da Lewis samtidig krøller rundt på den centrale midtbane, kommer der ingen support til nogen af angrebswingerne ude på kanterne. Både Grealish og Mahrez gjorde det egentlig fornuftigt, men de havde utroligt svært ved at komme igennem når de bestandigt var alene derude, og lige siden Pep introducerede modellen i midten af efteråret har det resulteret i begrædeligt få indlæg fra siderne. Hovedparten af Citys mål er scoret på dybe stikninger op gennem banen til Haaland – og når både KDB og Silva er så krudtvåde som tilfældet var i går, bliver det svært.

Når man nu har klassiske backs som Kyle Walker og Cancelo til rådighed, synes løsningen jo at ligge ligefor: gå tilbage til den klassiske 4-3-3. Også gerne med Lewis på højrebacken. Hvis Pep gerne vil benytte Lewis længere inde på banen, fint, så giv ham en fast rolle derinde ved siden af Rodri i en 4-2-1-3-formation eller som tiltrængt vikar for KDB. Men den nuværende ordning er noget skrammel!

Jeg kan dog desværre godt have min tvivl om at Pep Guardiola vil ændre på organisationen foreløbig. Mit sidste øf skal således gælde Peps stædighed og manglende reaktionsvilje når hans taktiske oplæg ikke fungerer. Det skreg til himmelen i går at Silva og/eller KDB burde udskiftes allerede ved pausen. At lave en tredobbelt udskiftning i det 87. minut er simpelthen for sent – også selvom der i praksis var 13 minutter tilbage. Det er ikke første gang i sæsonen af Peps stædige tiltro til egen genialitet har kostet point. Og denne gang altså formentlig også et mesterskab.

Nå, "..men nu vinder vi sgu CL, det ´da også ret stort!" 😝🍺
@Scholes
Ja, om ikke andet håber jeg gårsdagens resultat kunne bibringe Tintin lidt glæde og forhåbninger til 2023. :) 👍

Også et oprigtigt ønske om held og lykke til Wise i den forestående rundelukker mod Nottingham. Jeg kan se at Peter Kjær allerede er i fuld gang med at varme op - om end jeg ikke kan se om han stadig har julesokkerne på. Fyr nu bare al krudtet af i dag, der venter et par nemme kampe for reserverne i den kommende uge...😋
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nåda, 1-1 over hele linjen i Blå Stue denne weekend. Så må der være lagt op til intern blå taberfinale på torsdag: Who sucks the most? 🍻
Nu ligger mesterskabet hos The Gunners, som selv skal tabe det

Jørgen, for helvede - nu lyder du sgu som nogle af de allerværste demensramte grædekoner hos de nobelrøde...

Det er PL, for helvede - alt kan ske og intet er tabt - og slet ikke for City!
Heldigvis har du da et lille forbehold for, at Gunners kan tabe det, for ellers havde jeg da først skældt dig ud for sortsyn... ;-)
Sorry, men jeg får simpelthen røde knopper over den evindelige sort/hvide tilgang her på bold.dk, som nu også ser ud til at have ramt dig...

Et lille eksempel på, hvor meget og hvor hurtigt, det går op og ned i showbizz:
Efter 16 runder i sidste sæson lå Liverpool et enkelt point efter de fesenblå.
Fem runder senere var vi 11 point efter (dog med en kamp i hånden).

Og selvom vi er nogen, der har fortrængt, så husker du jo nok, hvordan det endte.
Jeg gætter også på, at du ventede til allersidste fløjt med at poppe champagnen...

Morale: Den fede dame er ikke nået til sidste linje, hun er ikke engang nået til sidste vers eller sidste sang, og selvom det er nytår, er hun ikke engang halvvejs i settet...

Nice try igen med at underspille den - op med humøret og Godt Nytår !
(og jow, spillet er desværre ude for Liverpool, men Top4 skal nok gå)
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
@Klopptimist
Tak opmuntrende ord og selv godt nytår. Og tak for velment spark i røven.😄
Jamen jeg er som sådan enig med dig og kan også sagtens tage mig selv i de der ynkelige sort-hvide humørsvingninger. Men denne gang prøvede jeg faktisk at være lidt nøgtern og ikke bare klynke.😁 De 7 point op er selvfølgelig i sig selv en udfordring, men min virkelige bekymring bygger på at Arsenal spiller vedvarende godt og det gør City bare vedvarende ikke; vi har strengt taget kun rigtig kunnet være tilfredse med præstationen i max 3-4 PL-kampe i denne sæson. Og jeg synes det peger henimod noget organisatorisk og taktisk, mere end uheld og spillertræthed. Så personligt vil jeg aktuelt være tilfreds med en Top4-placering og en CL-titel når sæsonen er slut (selvom sidstnævnte så reelt ville overflødiggøre førstnævnte). Men når London´s Reds har tabt de næste tre og City vundet deres, får tonen selvfølgelig igen en anden lyd...😜

Apropos, så bliver det interessant om vores nordøstengelske slyngelklubvenner fra oliekartellet kan gøre noget ved titelfavoritterne på tirsdag. Og I må da have held og lykke mod Brentford imorgen - spændende om I denne gang også selv kan score et mål...😋
Tak for det, men vi behøver sgu ikke score selv - det har vi folk til.

Anyway - mon ikke den der bette provinsklub med ligaens bredeste trup, et stort målmonster på toppen og fire ud af fem seneste mesterskaber ikke kan finde lidt mere stabilitet frem end de fleste andre? Ikke nogen helt fordrukken forventning.

Og for the record, inden det bliver alt for vammelt og næstekærligt:
Jeg håber selvfølgelig, at de fesenblå taber resten af kampene, rykker ned og går konkurs. Men se, dét ville være en fordrukken forventning...
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Vi kan jo håbe at Slippy G snart bliver træner for en ny PL-klub, så han kan hjælpe os til endnu et mesterskab når det ellers ser sortest ud... 😁

Jeg ved ikke om Brentford også har en næstekærlig Sideshow Bob at bidrage til modstanderens angreb med. Et øjeblik tænkte jeg at han var med igen i dag hos Chelsea, denne gang med sorttonet hår og navnet "Cucurella" på trøjen, men han spillede faktisk ok og havde intet med Nottinghams mål at gøre, så det var nok ikke ham...
Annonce