Redigeretsøn 15. jan 2023
Hej nabo, håber du fik sovet godt i nat, dels pga. derbysejren, men først og fremmest på grund af roen inde fra naboen? 😋 Og jo, de gyldne dråber flyder stadig lystigt ud af hanen, selvom jeg har fået lidt assistance fra hjælpsomme tørstige mennesker hen over frokost. Skulle fustagen løbe tør inden Roma-kampen, gør det ikke så meget, for der er også en del åbnede flasker rødvin, der skal ordnes. Ak ja, opgaver opgaver!
Du og Cityzens kan nok have ret i, at min foreslåede opstilling måske vil være naivt selvmord imod lige netop Contes Tottenham. Omvendt er det bare også min opfattelse, at et hold som City fungerer bedst, når vi IKKE indretter os efter modstanderen, men bare lader maskinen kværne igennem i en topoffensiv indstilling uden hensyn til modstanderens forsvars- eller angrebstaktik. Hver gang jeg fornemmer, at Pep prøver at twiste noget ud fra sådanne overvejelser, plejer det for alvor at gå galt.
Dias ville afgjort pynte i midterforsvaret, og det er egentlig lidt underligt med hans efterhånden mellemlangvarige skade siden VM, som der ikke rigtig kommer nogen klare meldinger ud om. Men med Stones, Akanji, Laporte og Aké til at dække de to pladser i midterforsvaret, foruden Dias, er City nok ikke dem, der skal klynke for højt om skadesproblemer...
Og ja, særlig klog eller sympatisk virker Cancelo sgu ikke til at være. Når han spiller godt, spiller han godt; og han kan da også ind imellem finde ud af at kaste et indkast.
Jeg har stadig ikke fået set Juve-Napoli-kampen, hvilket jeg bør se og finde tid til. Jeg frygtede ellers egentlig lidt, at Napoli havde mistet momentum efter VM-pausen, så godt at høre de er tilbage i niveau. Og at der trods alt er grænser for Juves ulidelige held med at fedtspille sejrene hjem (en udtalelse der nok virkelig påkalder øretæver, når man selv støtter Mourinhos Roma, but still...😋)
Så jo, hvis Roma kan spille op til sit bedste resten af sæsonen, er det vel nok muligt at kunne udfordre et af holdene fra Torino eller Milano mht. Top4. Problemet er jo så bare, at også Lazio og Atalanta vil lege med, så det er reelt tre af de andre syv søstre, vi skal gå forbi.
Der er ingen tvivl om, at Top4 (måske ud over EuropaCup´en) er det primære mål for Roma i denne sæson. Champions League-kvalifikation bliver afgørende for, om Smalling og måske på sigt Dybala vil forblive i klubben, samt hvilke nye spillere man kan tiltrække; det bliver afgørende for om Friedkin-familien vil forlænge Mourinhos kontrakt i en mere guldrandet version; og det bliver afgørende for om Mourinho selv ønsker at fortsætte i klubben. Så der er faktisk en del på spil for Romas fremtid, også i de nærmeste år, med hensyn til om Top4 lykkes eller ej.