Snak

Mere indhold efter annoncen
I morgen torsdag spiller Manchester City en udsat kamp mod Tottenham, der oprindeligt skulle være spillet i 7. runde og ville have været Citys første kamp mod et af Big 6-holdene. Citytrådens sædvanlige optakt med en ’Predicting Pep’ følger i morgen formiddag, men her kommer dertil en lille indledende kuriøs observation.

Den eventuelle neutrale fodboldfan vil måske begræde, at kampen, der oprindelig skulle have været spillet i anden weekend af september, nu i stedet afvikles godt hen i januar. Ikke så meget pga. vejret, men fordi både City og Tottenham var langt bedre spillende i sensommeren end de er nu. Efter de første seks runder havde begge klubber således vundet fire kampe og spillet to uafgjort. City havde da en målscore på 20–6, mens Tottenhams var på 12–5.

Så godt spiller klaveret langt fra for hverken Cityzens eller Spurs nu. Det pudsige er imidlertid, at på et formbarometer baseret på de seks sidst spillede kampe står de to klubber faktisk fortsat fuldstændig lige! Begge klubber kan i de seneste seks kampe fremvise tre sejre, en uafgjort og to nederlag. Nu hedder målscoren for disse seks kampe 11–6 til City og 11–9 til Tottenham.

Der er således ingen umiddelbar formkurvemæssig fordel for nogen af holdene ved, at kampen spilles nu på et senere tidspunkt end oprindelig planlagt. Baseret på ovennævnte observationer og analyse kan man således nemlig forvente en præcis lige så jævnbyrdig kamp i morgen, som hvis den havde været spillet i september - blot på et lavere kvalitetsmæssigt niveau.

Computeren gætter i øvrigt på resultatet 2–1. Til City. Alternativt 2–2. Til begge hold. 🍺💙⚽
Jeg håber man vil undskylde mig et indlæg, der ingen relation har til Man City, men som måske vil kunne interesse visse af gæsterne her på The Blue Moon Saloon.

Ifølge La Repubblica har nogle af de store PL-klubber nu fået øjnene op for at Nicolo Zaniolo tilsyneladende er blevet mulig at vriste ud af Roma. Det nu 23-årige evige italienske stortalent har trods meget spilletid ikke rigtig formået at slå igennem i romernes offensiv, hvor han er altid er meget energisk, men som oftest står en meter væk fra det rigtige sted og dertil gang på gang sender bolden adskillige meter forbi mål. Mourinho kan vist egentlig godt lide ham, men de amerikanske klubejere i familien Friedkin har af ukendte årsager set sig sure på den ellers flot tatoverede italiener - jeg har en ubekræftet teori om noget med en af Mrs. Friedkin’erne – og sat foden ned for en kontraktforlængende lønforhøjelse førend Zaniolo har bevist sig med en masse mål og assists. Hans nuværende kontrakt løber da også til 2024, så det har som sådan heller ingen akut hast, skulle man synes.

Men det synes åbenbart Zaniolos agenter og hovedpersonen, der virker temmelig utålmodige – og måske også en smule griske. Zaniolo har forlangt en lønforhøjelse til € 4,5 mio., hvilket er forholdsvis meget for en klub som Roma, hvor Dybala til sammenligning indtil videre har fået € 4,2 mio. (dette ændrer sig dog nok snart til det bedre). Romas sportsdirektør har svaret, at forhandlinger om en ny kontrakt ikke kommer på tale førend slutningen af indeværende sæson, hvor Zaniolos præstationer kan vurderes. Mourinho har accepteret, at sådan er vilkårene, og Zaniolo får fortsat spilletid til at bevise sig – og udnytter fortsat ikke rigtig chancen til at gøre det. Da han blev taget ud af pokalkampen mod Genoa i torsdags, blev han buhet ud af nogle af Roma-tilskuerne, og han sad over i søndagens kamp mod Fiorentina, dog angiveligt med maveonde.

Nu har Arsenals italienske spioner så angiveligt meldt hjem til Emirates, at der er noget godt at hente i Rom. Og ifølge La Repubblica pønser Arsenal-ledelsen nu på at afgive et tilbud på at låne Zaniolo for resten af sæsonen med en indbygget købsoption på € 30–40 mio. til sommer. Ifølge Tuttosport er også Newcastle interesserede i at overtage Zaniolo.

Blandt Roma-fans er vandene delte omkring Zaniolo, og mange vil nok sige ”Take the money and run!” Personligt har jeg det egentlig fint nok med ham, da jeg værdsætter hans energi og gennembrudsfarlighed, men hans megen spildte energi og de dårligt formøblede chancer er selvsagt frustrerende. Hvortil kommer at han trækker vel mange advarsler, primært for brok. Desuden må det også konstateres, at det faktisk begynder at blive lidt svært at finde en plads til ham i offensiven, ikke mindst nu hvor Ola Solbakken og også flere unge angrebstalenter fra Primavera-holdet skal spilles ind. Så måske ville en udlejning til et engelsk tophold være en fin løsning, selvom jeg ærlig talt tvivler på, at han vil få meget spilletid dér – i hvert fald hos The Gunners. For Arsenals vedkommende minder det lidt en uovervejet panikhandling i reaktion på Mudryk-affæren.

Den eventuelle købspris synes fornuftig nok, selvom sportsdirektør Tiago Pinto uden tvivl vil prøve at konvertere beløbet til £ i stedet €, når der nu er tale om Premier League. Hvis der bliver tale om et indledende lejemål, vil klubben formentlig også afkræve et ikke helt ubetydeligt lejegebyr, da romerne i den grad fattes penge til mulige indgående transfers her i januarvinduet. Normalt bryder Roma-ledelsen sig ikke om købsoptioner, idet man foretrækker købsobligationer, hvor man så i stedet sikrer sig med en fornuftig tilbagekøbsoption. Men alt kan vel forhandles.

Så nu ved I lidt mere om hvad I muligvis har i vente, Gunners og Toons.
Så er det i aften at den røde nabo skal prøve at fortsætte sejrsstimen i en udsat kamp mod Crystal Palace. Havde det været City, kunne man godt være gået ind til den med nogen uro i maven, da vi traditionelt har det svært med altid uforudsigelige Palace, og et overfladisk kig på nyere tids resultater tyder vel heller ikke på en selvklar walkover for United. De seneste fem kampe er ifølge bold.dk endt 3-1, 0-1, 1-0, 0-0 og 1-3 (United nævnt først), og ingen af de to udekampe (0-1 og 0-0) er endt ud til Uniteds favør. Still, som naboerne er kørende for tiden, frygter jeg lidt at vi kommer til at høre sangen om den røde gummibåd for fuld skrue igen i nat...

Have a good one, Scholes! ⚽🍺
City News
Kevin De Bruyne er tilsyneladende sluppet ud af den vestlondonske fabrikshal i god behold, idet han onsdag kunne træne med resten af truppen i Manchester igen. Pep Guardiola forklarede belgierens fravær tirsdag med "a personal issue".

Pep kunne i øvrigt melde, at der ser ud til, at han har en komplet spillertrup at vælge ud fra til morgendagens kamp, idet både Dias og Stones virker fit for fight.
Computeren gætter i øvrigt på resultatet 2–1. Til City. Alternativt 2–2. Til begge hold.


Ha-ha - dagens perle! Din City-bot har sgu god humor.
Sæt du hellere den til at smøre bollerne.
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Super fedt indlæg om Zainolo 💪
@ Klopptimist og Scholes
Takker. Tror nu nok jeg vil foretrække at finde en anden til at smøre mine boller... ;D
Selv tak min ven.
Også stærkt den måde du kan variere din skrivestil på!

Den tidlige optakt til kamp i morgen kunne sagtens være kommet fra Cityzens tastatur....sådan lidt.....en helt lige kamp, hvor City skal spille op til sit absolut ypperste for at duellere med verdensholdet fra NordLondon.

On a sportslig note: Godt hvis KDB er tilbage med fokus på bolden.
Min tablet siger 3-0 City med efterfølgende seminedsmeltning af Conte, der skriger på flere penge.
YES, 1-0 til Manchester!!! 😄

Citys kvinder, that is. Sejr på udebane over Leicester i kvindernes Liga Cup. Mål scoret i de døende sekunder af svenske Filippa Angeldahl. Når nu både kvinderne, U21-drengene og lilleputterne kan vinde for City, så må mændene vel for h****** også snart kunne!

Come on, City! 💪💙⚽🍺
Min tablet siger 3-0 City med efterfølgende seminedsmeltning af Conte, der skriger på flere penge.

Jeg vil da så håbe at din tablet får mere ret end min computer. Vi kunne virkelig godt trænge til en solid sejr. Hvis det sker, kunne det måske godt tænkes at udløse en annullering af Contes britiske arbejdstilladelse. Det bliver sgu morsomt hvis det af alle lige bliver Tuchel, der skal afløse ham. 😆
Annonce