Snak

Mere indhold efter annoncen
Alt tyder på at Andraz Sporar fra Sporting Lissabon skal forstærke angrebet i Middlesbrough. JEg kender ikke noget til manden, så det må tages som en overraskelse. Der var rygter omkring skiftet hen over weekenden, men nu melder medier i Portugal at handlen bliver en realitet i løbet af et par dage. Der er tale om en leje, hvor Boro betaler lønnen og slipper for at betale en lejesum. Derudover er der en obligatorisk købesum på ca 8 mio euro såfremt Sporar scorer 15 mål og Boro rykker op i PL. Det er en ret god handel for Boro, for selvom 8 mio. euro lyder af meget, så har han været pengene værd, hvis de to kriterier bliver opfyldt. Med den slags aftale skulle der også være penge til at forstærke fløjene. Nu har man to seniorangribere i Ikpeazu og Sporar samt et talent i unge Coburn.
NP er Suppens bedste 6'er!
Boro er ved at have et helt fantastisk transfervindue. Ihvertfald på papiret. Onel Hernandez blev hentet til fløjen i weekenden, og i dag har man så offentliggjort angriberen Andraz Sporar fra Sporting samt Midtbanespilleren Siliki fra Rennes. Alle tre ligner store forstærkninger og lukker nogle huller. Men der kommer noget fart og kreativitet ind i truppen og det har vi manglet i årevis.

Vinduet er ikke lukket endnu, og vi mangler stadig en venstre back og så har der hele dagen været stærke rygter om den offensive midtbanespiller Jamie McGrath fra St. Mirren. Han er dog ukendt for mig men scorede 17 mål sidste sæson så noget må han kunne.

Sam Morsy ser ud til at blive solgt til Ipswich her til aften. Det er ganske fint. En oldschool clogger der sidder i haserne og laver mange frispark men er dårlig på bolden. Ud med ham og ind med Siliki. Det ligner umiddelbart et kæmpe skridt op. Så mangler vi bare lige at Payero også kommer helt op i gear.
NP er Suppens bedste 6'er!
Vinduet lukkede i og salget af Morsy blev det sidste der skete. McGrath blev i Skotland, og det er sådan set fint nok, når nu vi ikke sendte flere spillere afsted. Med de spændende tilgange de seneste 5 dage, så står Warnock nu med en trup der skal i top-6. Der er ingen undskyldning for ikke at komme i play-offs med den trup. Ud er denne sommer gået overbetalte, underperformende spillere og i stedet har man tilføjet fart og teknik. Det er nærmest uhørt at vi nu har flere hurtige og teknisk dygtige fløje og teknisk stærke midtbanespillere.

Jeg tror at Keiran Scott, som starter i dag som Director of Football, har haft en finger med i spillet, selvom han formelt stadig var ansat i Norwich som head of scouting. Flere af spillerne er ligner ikke oplagte Warnock emner. Jeg håber bare at han er villig til at bruge de spillere. Men det er ihvertfald Warnocks sidste sæson i Boro, og jeg krydser fingre for, at Scott allerede nu er ved at lave en liste over potentielle emner. Hvis ikke Warnock får gang i holdet over de kommende måneder, så vil det bestemt heller ikke gøre mig noget, at man bytter ham ud. Eddie Howe er stadig ledig......
NP er Suppens bedste 6'er!
Nå, Neil Warnock er her stadig. JEg havde ellers forhåbninger om at han ville blive fyret eller selv gå i landskampspausen. Spillet er elendigt, og resultaterne ligeså. Men der er tilsyneladende sket noget i pausen. Der var efter sigende indkaldt til krisesnak med den øverste ledelse, og Warnock fik, efter rygterne, besked på at gå på kompromis med nogle af sine ledelsespunkter. Nogle spillere havde tilsyneladende ytret sig omkring træningskulturen, hvor Warnocks gamle assistenter nærmest udstillede visse spillere på træningsbanen.

Nogle U23 spillere har sågar oprettet et online Fifa hold de kaldte "Warnocks rejects". Det blev lukket ned igen. Dyrt indkøbte Martin Payero var nærmest frosset ud, og måtte tage hjem til Argentina i pausen. Det var blandt andet Payero man på ledelsesgangene var bekymret omkring. Efter pausen er han pludselig at finde i startopstillingen, og det har set helt anderledes ud. Hans boldomgang er markant bedre end de andre midtbanespillere, og han har både lavet assists og mål. Der er et helt andet flow over spillet, når han binder forsvar og angreb sammen. Warnock hader det sikkert.

Men med 4 sejre i streg, og 4 clean sheets, er Boro pludselig at finde i playoff pladserne. Det havde ingen troet for 2 uger siden. Det er ikke mindst imponerende når man samtidig mangler sine tre bedste forsvarsspillere i Bola, Fry og Dijksteel. Det er stadig for meget lortebold over det, og personligt ville jeg fyre Warnock i dag. Jeg håber bare, at den nye sportschef leder efter den helt rette manager med nogle andre værdier end gamle Warnock. Heldigvis udløber Warnocks kontrakt efter denne sæson.
NP er Suppens bedste 6'er!
Så faldt julen tidligt på Teesside. Wilder ind i stedet for Warnock. Det lugter ikke just af en revolution på banen, men skiftet var jo nok nødvendigt alligevel.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Efter tre dages heftig druk og fejring oven på først Warnocks afgang og efterfølgende AGF´s storsejr over bønderne kan jeg nu se klart igen. Hvor er jeg dog glad for at Warnock er væk.

@Acheron, nej det er ikke den kæmpe revolution, omend jeg har læst en smule op på Wilder og også fået nogle input fra en langvarig Blades fan. Wilder sætter ganske vist også pris på hårdt arbejde og 110% dedikation, men spillestilen er meget anderledes end Warnock. Hvor Warnock vil have bolden hurtigt frem til en stor angriber, og helst i luften så midtbanen bliver helt forbigået, så vil Wilder trods alt hellere have hurtige afleveringer på jorden og flere folk med frem. Spørgsmålet bliver om Wilder vil praktisere sit wingback system igen, eller om han vil lægge om til en anden spillestil, for egentlig er materialet mere til en 4-3-3 formation. Heldigvis tager han også sin assistent Knill med, som ifølge fodboldmedier er taktik-nørden mellem de to, og var også manden der "opfandt" de overlappende centerbacks, der gav Sheffield så meget succes. Om ikke andet så bliver der formentlig bedre muligheder for spillere som Payero, Tavernier, Jones, Hernandez og Sporar som hellere vil have bolden på jorden og fremad, frem for at få ondt i nakken ved at skulle kigge op i luften hele tiden.

Jeg forventer ikke resultater med det samme, men nu har Wilder 6 uger inden januar vinduet til at finde ud af, hvor der skal ske ændringer, og implementere disse, så man forhåbentlig kan gøre et bedre angreb på oprykningen i næste sæson. Playoffs er selvfølgelig stadig en mulighed i år, da det er så forbandet tæt, så en stribe gode resultater, og man er igen i top-6.

På rekrutteringssiden bliver det også interessant at se, hvad der kommer til at ske. Wilders exit i Sheffield kom på baggrund af uenigheder omkring hvilke spillere der skulle hentes. En ny sportschef i Sheffield overrulede Wilder og hentede en rækker spillere, som Wilder ikke mente passede ind, og til sidst blev det for meget. I Boro har man i sommers ansat Kieran Scott som sportschef, og meningen er vist at han skal står for hele rekrutteringsdelen. Hvordan det kommer til at fungere med Wilder må tiden vise, men eftersom det er Scott der har ansat Wilder, så må man også gå ud fra at fordelingen er meget klar. Med sommerens rekruttering af Payero, Sporar og Siliki, så er Boro ihvertfald begyndt at se ud over den engelske grænse igen.
NP er Suppens bedste 6'er!
Nå, Wilder har nu stået i spidsen i tre kampe og resultatmæssigt har det været blandet med en sejr, en uafgjort og et nederlag. Resultaterne er i denne fase ikke det vigtigste, omend det selvfølgelig betyder meget, at man kommer ordentligt i gang under den nye træner. Men jeg har mest haft fokus på spillet på banen. Wilder har med det samme introduceret en 3-5-2 formation, og det har simpelthen været en åbenbaring i forhold til spillet under Warnock. Fokus er på at bolden skal holdes på jorden, og kan man ikke umiddelbart finde en medspiller frem i banen, så er det ok at aflevere bagud. Den skal ikke længere bare losses frem.

Selvom tiden har været kort under Wilder så er der allerede store fremskridt i spillestilen, og det ser ud til at de fleste spillere har taget det til sig. Det betyder også at vi får meget mere ud af vores mindre og mere tekniske angribere i Watmore og Sporar, samt offensive spillere som Tavernier og Jones. Læg dertil at Wilder spiller med sine overlappende centerback, hvilket betyder, at vi nu har flere spillere med i angrebene, idet også de defensive spillere skal skubbe med op.

Men vi kæmper med kondien og derfor også koncentrationen sidst i kampene. Det er også noget Wilder har italesat. Spillerne skal simpelthen i bedre form. Mellem linjerne så virker det til, at Wilder ikke er synderligt imponeret over Warnock sådan helt generelt.

Men @acheron for at svare dit indlæg, så er der markant forskel på den måde Wilder og Warnock praktiserer fodbold. Mod Huddersfield havde vi 505 afleveringer hvoraf 73 var lange. I Wilders tre kampe har de lange afleveringer ligget på ca 12-15%.

Mod Luton i starten af November havde vi 339 afleveringer hvoraf 83 var lange. Kampen før det mødte vi Birmingham hvor vi præsterede sølle 273 afleveringer hvoraf 62 var lange. At ca. hver fjerde aflevering under Warnock var lange er ikke unormalt.

Jeg forventer også at vi bliver bedre til at bruge bolden som tiden går, og så kommer Wilder nok helt sikkert til at lave ændringer i januar. To spillere er allerede rygtet videre. Det er den store og meget lidt boldvenlige forsvarsspiller Grant Hall samt kæmpen i front Uche Ikpeazu. Begge var nærmest selvskrevet til Warnock-bold, men passer slet ikke ind i en stil hvor spillerne skal være mere på bolden. Hvis Wilder får styr på truppen og spillestilen så tror jeg næste sæson kan blive interessant. Desværre kommer det til at tage tid, når mange spillere skal ryste Warnock og Pulis stilen af sig.
NP er Suppens bedste 6'er!
Chris Wilder bliver ved med at imponere i Middlesbrough, og man har nu vundet 6 af de seneste 7 kampe i Championship samt en enkelt kamp i FA Cuppen. Det har katapulteret klubben op i top-6 og man er nu kun 7 point fra en direkte plads. Da wilder blev ansat havde man 17 point op og lå midt i rækken.

Spillet er også forbedret markant og man ligner et helt andet hold. Spillere har fået nyt liv, og man har lavet et par interessante handler indtil videre. Ind er kommet angriberne Connolly og Balogun på leje fra hhv. Brighton og Arsenal og man har købt Riley McGree som hidtil har været udlejet fra Charlotteville til Birmingham.

Januar er ikke slut endnu, og der kommer med garanti til at ske mere. Et par spillere skal ud, og der kommer nok nogle flere ind. En målmand samt venstrebenet forsvarsspiller må ligge højt på listen.

Der udspiller sig samtidig et interessant transferspil med DJed Spence. Højrebacken er på udleje hos Nottingham Forest og her gør han det så godt, at han i weekenden blev sat i forbindelse med Arsenal, Roma og Inter. Den store interesse kommer efter en god sæson samt FA Cup kampen mod Arsenal. Men det er fint hvis vi kan få en budkrig omkring en spiller der ikke engang er den bedste på sin position i Middlesbrough. Her har Isaiah Jones været helt fænomenal siden Wilder skiftede ham til højre wingback. Super hurtigt, udfordrende, blændende teknik og så sidder hans indlæg lige i skabet. Han er bedre end Spence på alle parametre, så det er kun positivt at andre klubbers fokus er på Spence. Så kan vi forhåbentlig få en rigtig god transfer for Spence og holde på Jones.

Men anden halvdel af sæsonen bliver sjov at følge. Hele fanbasen har fået et gevaldigt løft efter de tunge Warnock skyer er forsvundet og en meget mere teknisk og seværdig Wilder-ball er kommet til byen.

NP er Suppens bedste 6'er!
Middlesbrough må også meget gerne vende tilbage til PrL, så der krydses fingre herfra.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Så burde de hente Ravanelli og Juninho tilbage :)
Annonce