@ Scotty
Jeg tror, at der findes en del trænere, der tager, hvad de kan få, når der skal skaffes resultater med det samme.
Jeg har ikke set Newcastle under Benitez, men hårdt arbejde er noget, han sætter højt. Især i presspillet. Han er meget inspireret af Sacchi i forhold til organisation, selvom han foretrækker 4231. Offensivt må der gerne være fart på kanterne - både hos backs og wings. Og der må gerne være to kreative spillere på midten - en regista og en tier - og en ren oprydder. I angrebet har han brugt forskellige typer, og det kan han også finde på på andre positioner. Han er nogenlunde pragmatisk anlagt.
I Liverpool ændrede fodbolden sig mere i anden og tredje sæson i forhold til første. I den første sæson var det svært at se de grundlæggende ændringer i forhold til Houllier. Forskellen bestod mest i en anderledes brug af bestemte spillere. Benitez vil gerne finde frem til en kerne af spillere, som han giver utrolig meget tillid. Resten er rotationsspillere, som giver muligheder i forhold til kernen eller stammen.
Jeg tror, Benitez venter på at få fat på de tilføjelser, der rykker truppen tættere på hans ideal. Han gik ikke efter at revolutionere holdets spillestil i Championship - udelukkende efter oprykning. Ligesom han også skulle lande i Liverpool og ikke lavede de store ændringer med det samme.
Men jeg ved det ikke og har ikke set Newcastle spille. Derfor spørgsmålene.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"