Ok;)
Det er jo heller ikke så længe siden, at jeg gjorde opmærksom på, at jeg troede Marveaux på sigt kunne overhale eksempelvis Gouffran i kampen om en plads i startopstillingen. Jeg var ret alene med den holdning, hvilket jeg godt vidste jeg ville være.
Men efter de sidste par kampe, så kommer vi ikke uden om, at Marveaux banker på til startsoptillingen nu. Evt. sammen med Gouffran indtil Arfa bliver klar. Til den tid er han nok under stor risiko for at blive ofret, da ham og Ben Arfa minder om hinanden som typer. Plus at det ganske enkelt nok bliver for offensivt til Pardews smag. De kæmper i princippet også om den samme plads, så det kan godt blive problematisk..
Men jeg synes umiddelbart en mand som Marveaux har mere at byde på end Gouffran. Det handler primært om slutprodukt. På nær Arfa og Marveaux, så synes jeg generelt, det er et ret stort problem for vores kanter og vores backs at slå den afgørende aflevering og endnu værre med indlæggene. Det kan Marveaux og det kan Arfa.
Santon og Jonas, trods mange andre kvaliteter, er deciderede irriterende, når det kommer til den sidste aflevering/afslutning. Debuchys indlæg har heller ikke været fantastiske, hvilket jeg også kunne læse mig til, har været hans achilleshæl i Frankrig.
Og tendensen de sidste tre kampe har også været, at vi har haft endog pænt svært ved at skabe chancer.
Og det er der Marveaux og Arfas X-factor kommer ind i billedet. De er bare nogle super kreative matchwinner-typer, som vi ikke kan undvære mindst den ene af. Sissoko er selvfølgelig også vigtig i den henseende, men vurderet udfra de sidste tre kampe, så kan han ikke gøre det alene.