@Madamskrald
Egentlig er der intet nyt under solen. Man har hentet Kinnear a.k.a. Captain Haddock, som er mere vrøvlet og dårligere til navne, end Merson og Mølby til sammen. Indledningsvis snakkes der mest om hvem der har fået udtalt navnet forkert, og at Kebab, Sissy med flere, som et resultat heraf skulle være på vej ud. Jeg tvivler, de franske aner til trods, på at de er så fintfølende.
Selve ansættelsen og måden den er gjort på er ganske interessant. Det lader til at være sket lidt hen over hovedet på Pardew. Det har virket til at Pardew har udvalgt transfermål, mens andre har haft til opgave at hale dem ind. Den rolle er det fint nok at få en person ind til. Egentlig synes jeg at Pardew har været lidt forkælet, blandt andet da han klager over at man ikke fik Remy ind og at tingene stod lidt stille i sommers. Man har, trods alt, været blandt de mest aktive og det er ikke dårlige spillere der er kommet ind. Ingen får alle sine mål og han har antageligvis haft ansvar for prioriteringsordnen. Efter 2011/12, mente Pardew at sæsonen var retvisende og at det var noget man skulle bygge videre på. Selv mener jeg at man udnyttede andres vanskeligheder, samtidg med at man havde tur i den, og at den rette placering nok skal findes mellem 6 og 10.
Jeg er klar over at man i denne sæson har haft mange skader, men man har dog også fået styrket bredden. I relation til magtkampen, er det ærgerligt, når det er tydeligt at man vil handle på kontinentet, hvis Kinnear sidder med fingeren på knappen, og ikke aner et klap om hvad der sker uden for Englands grænser. Truppen har et par oplagte mangler, men kan man holde på stammen og få en enkelt eller to mere ind, er magtkampen reduceret til om Pardew kan løfte holdet i forhold til den afsluttede sæson. Man har styrket sig siden 2012, og man har ikke EL at forholde sig til. Der er ingen undskyldning. Kan han ikke forbedre placeringen og i særdeleshed spillet, bør han enten selv gå, eller losses ud, uafhængigt af Kinnears rolle og hvad han bidrager med.
Pardew har tidligere i sin karriere tabt omklædningsrummet og typisk er han èn stor undskyldning for sig selv, når noget går galt. Meget af det britiske blod er solgt eller på vej til at blive det, og jeg tror den dynamik bliver meget vigtigere at følge i den kommende sæson. Hvis Kinnear endelig er noget, er det nok nærmere endnu en undskyldning som venter på at blive brugt af Pardew.