Snak

Mere indhold efter annoncen
Han er taktisk inhabil
Sherwood er på mange måder en ung Harry Redknapp, der bare er 1 eller flere niveauer under den gamle på alle parametre. Ham skal i IKKE ønske jer.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Kane og Bentaleb kunne de fleste vel se var talenter som var godt på vej. Bentaleb var dog ikke nogen stor gevinst under Campinghabitten og kostede vel omtrent så meget som ham bidrog med, især i de store kampe.
Sherwood faldt ikke igennem med et brag, men taktikken var jo famlende, og manden manglede tydeligvis formatet til at styre en klub af en sådan størrelse. Han havde jo faktisk pæn opbakning fra tilskuerne/fans indledningsvist, men resultater og reaktioner på disse, gjorde at stjernen ret hurtigt falmede.
Mit indtryk af Sherwood var, at han var for britisk til at være elsket. Man forbinder ikke længere britiske managers med succes i fodbold, man forbinder dem med lange bolde, manglende taktiske evner, tabermentalitet, manglende dannelse og andre negative ting, og med god grund i mange tilfælde.

Manglende dannelse er så lidt forskelligt, men ellers må man jo bare sige, at britiske managers har vundet meget lidt på den store scene de sidste 20 år, og haft meget lidt succes, hvis man fraregner alt det Ferguson vandt med United.

Derfor er der heller ikke mange Newcastle-fans, der tænder på tanken om Sherwood, Bruce, Pulis osv., mens de kommer i bukserne over De Boer, Tuchel og hvem der ellers nævnes af udlændinge, fordi man ved at chancen for noget stort, er større med en manager fra kontinentet.

I sidste sæson skulle Rodgers være trådt ind i de voksnes rækker, men han kunne som sædvanlig for en britisk manager i nyere tid, ikke gøre arbejdet færdigt, og så vandt udlændingen (Pellegrini) igen. Bruce havde også sit hold 2-0 oppe i FA Cup-finalen, men igen formåede briten ikke at gøre arbejdet færdigt, og så vandt udlændingen (Wenger) igen igen.
Sherwood er nu favorit sammen med Carver.

Må man kaste op..
Mere indhold efter annoncen
Annonce
moderator
@Ferguson

Det er vel også et resultat af at træneruddannelserne er noget bedre i flere andre lande, særligt i Tyskland, som FA i dag bruger som benchmark.

Der er givet udtryk for at man ville sætte markant ind på det område, men det har endnu ikke kastet alverden af sig.
https://kortlink.dk/sudv
Interessant emne. Er de britiske managers virkelig så dårlige, eller er det bare for sjældent at de får en reel chance? Tabte Hull trods 2-0 føringen fordi at manageren hed Steve Bruce, eller var det fordi at de ganske enkelt var oppe mod en kvalitativt bedre modstander (med en udenlandsk manager)? Snublede Liverpool på grund af en personlig fejl (Gerrard) og en defensiv, der bare ikke var god nok, eller var det fordi at de havde en britisk manager? Er udenlandske managers virkelig bedre eller er det bare hipt at have en?

Sidstnævnte fælde tror jeg desværre at Spurs er faldet i. Man har ladet sig forblænde af Pochettinos ene gode sæson hos Saints, og glemmer samtidig at han også fik Espanyol i nedrykningsfare (og at resultaterne blev bedre med det samme at han fik sparket). De brændte tidligere fingrene på AVB og Juande Ramos. Det er kejserens nye klæder om igen.
moderator
Det synes jeg. Især når det kommer til udviklingen af en offensiv. Der er da også forbandet få britiske managers der formår at opbygge en flydende og dynamisk offensiv, der spiller på højt teknisk niveau. Rodgers mener jeg til gengæld er en af få managers der har rykket sig langt, men her har en god del af uddannelsen også fundet sted i det spanske.

Jeg tror da i øvrigt ikke det er specielt hipt at have en udenlandsk manager. Men det giver sig selv at det er der man kigger når det hjemlige udvalg er så sølle.
https://kortlink.dk/sudv
@Acheron 3

Er de britiske managers virkelig så dårlige, eller er det bare for sjældent at de får en reel chance?


De får nu deres chancer. Alene siden 2008 har ´Arry og Sherwood været manager for Tottenham, Hughes for City, Hodgson og Dalglish for Liverpool og Moyes for United. Af de seks har kun ´Arry været en succes, Sherwood gjorde det ganske vist fint resultatmæssigt, men var det fortsat, hvis han havde fået denne sæson med? Man kan også pille ´Arry lidt ned ved at påpege, at han både smed en FA Cup-finale væk i 2010, ved at tabe til håbløse Portsmouth i semifinalen, ligesom han også smed en CL-billet væk i 2012, da Tottenham i februar var 10 point foran Arsenal, og i den indbyrdes kamp mod dem i samme måned, smed en 2-0 føring væk.

Tabte Hull trods 2-0 føringen fordi at manageren hed Steve Bruce, eller var det fordi at de ganske enkelt var oppe mod en kvalitativt bedre modstander (med en udenlandsk manager)?


Arsenal er helt sikkert et bedre hold end Hull, men City var også et bedre hold end Wigan i 2013, det forhindrede dog ikke spanske Martinez i at vinde trofæet det år. Samtidig er Arsenal ikke et superhold i Real Madrid/Bayern-klassen, og de taber jævnligt mod dårligere hold end dem selv, så man kunne godt forvente, at Hull havde magtet at køre den hjem.

Snublede Liverpool på grund af en personlig fejl (Gerrard) og en defensiv, der bare ikke var god nok, eller var det fordi at de havde en britisk manager?


Den defensiv er vel trods alt Rodgers´ ansvar? Selvom Gerrards slip er uheldigt, så må man også bare sige, at når Liverpool kan nøjes med 0-0 mod et Chelsea-hold, der tydeligvis havde ladet sig nøje med selvsamme resultat, så er det meget skidt alligevel at tabe. Det blev jo så heller ikke bedre af, at man få dage senere formåede at smide en 3-0 føring i de sidste 10 minutter, mod et Palace-hold der ellers ikke havde noget at spille for.

Er udenlandske managers virkelig bedre eller er det bare hipt at have en?


Man kan ikke entydigt sige, at udlændinge er bedre, og i sidste sæson rykkede to af dem trods alt ud med deres hold (Magath med Fulham og Solskjær med Cardiff). Tendensen er dog, at de er bedre, og gerne vinder titlerne i England, selvfølgelig også fordi de gerne får de bedste hold at arbejde med, men som nævnt oppe i toppen, formår britiske managers ikke at udnytte, når de selv får chancen i topklubberne.

Siden PL-starten i 1992, har udlændingene siddet på titlerne i England, bortset fra de første år, hvor Ardiles i Tottenham var den eneste udlænding. Men siden Gullit fik jobbet i Chelsea i 1996, og vandt deres første titel siden 1971 i sin første sæson, og Wenger i samme år kom til Arsenal, og det herefter blev mere almindeligt med udlændinge på managerposten, er tendensen tydelig. På nedenstående liste er førstnævnte manager ham der vandt PL, ham i midten vandt FA Cuppen og sidstnævnte vandt Liga Cuppen den sæson.

92/93: Alex Ferguson (United) - George Graham (Arsenal) - George Graham (Arsenal)
93/94: Alex Ferguson (United) - Alex Ferguson (United) - Ron Atkinson (Villa)
94/95: Kenny Dalglish (Blackburn) - Joe Royle (Everton) - Roy Evans (Liverpool)
95/96: Alex Ferguson (United) - Alex Ferguson (United) - Brian Little (Villa)
96/97: Alex Ferguson (United) - Ruud Gullit (Chelsea) - Martin O´Neill (Leicester)
97/98: Arsene Wenger (Arsenal) - Arsene Wenger (Arsenal) - Gianluca Vialli (Chelsea)
98/99: Alex Ferguson (United) - Alex Ferguson (United) - George Graham (Tottenham)
99/00: Sir Alex Ferguson (United) - Gianluca Vialli (Chelsea) - Martin O´Neill (Leicester)
00/01: Sir Alex Ferguson (United) - Gerard Houllier (Liverpool) - Gerard Houllier (Liverpool)
01/02: Arsene Wenger (Arsenal) - Arsene Wenger (Arsenal) - Graeme Souness (Blackburn)
02/03: Sir Alex Ferguson (United) - Arsene Wenger (Arsenal) - Gerard Houllier (Liverpool)
03/04: Arsene Wenger (Arsenal) - Sir Alex Ferguson (United) - Steve McClaren (Middlesbrough)
04/05: Jose Mourinho (Chelsea) - Arsene Wenger (Arsenal) - Jose Mourinho (Chelsea)
05/06: Jose Mourinho (Chelsea) - Rafael Benitez (Liverpool) - Sir Alex Ferguson (United)
06/07: Sir Alex Ferguson (United) - Jose Mourinho (Chelsea) - Jose Mourinho (Chelsea)
07/08: Sir Alex Ferguson (United) - Harry Redknapp (Portsmouth) - Juande Ramos (Tottenham)
08/09: Sir Alex Ferguson (United) - Guus Hiddink (Chelsea) - Sir Alex Ferguson (United)
09/10: Carlo Ancelotti (Chelsea) - Carlo Ancelotti (Chelsea) - Sir Alex Ferguson (United)
10/11: Sir Alex Ferguson (United) - Roberto Mancini (City) - Alex McLeish (Birmingham)
11/12: Roberto Mancini (City) - Roberto Di Matteo (Chelsea) - Kenny Dalglish (Liverpool)
12/13: Sir Alex Ferguson (United) - Roberto Martinez (Wigan) - Michael Laudrup (Swansea)
13/14: Manuel Pellegrini (City) - Arsene Wenger (Arsenal) - Manuel Pellegrini (City)

Siden august 1992 er der blevet spillet om 66 titler i engelsk fodbold, udenlandske managers har vundet de 31, og briterne skal være glade for, at Ferguson har holdt fanen højt med 20 titler i den periode, ellers havde det formentlig set endnu mere udenlandsk ud.

Det kan også nævnes, at siden august 1992 har engelske klubber vundet otte europæiske titler, fem er vundet med en udenlandsk manager. Ferguson vandt CL to gange med United i 98/99 og 07/08 og George Graham vandt Cup Winners´ Cuppen med Arsenal i 93/94. Ellers vandt Vialli Cup Winners´ Cuppen med Chelsea i 97/98, Houllier UEFA Cuppen med Liverpool i 00/01, Benitez CL og EL med hhv. Liverpool i 04/05 og Chelsea i 12/13 og Di Matteo CL med Chelsea i 11/12.
Forventet 4-4-2.

Det var hurtige ændringer
Annonce