Med fem kampe tilbage, ser det på stillingen ud til at være følgende hold vi skal kæmpe mod i nedrykningsræsset:
Sunderland
Hull
Blackburn
Middlesbrough
Der skal dog findes to blandt os og de fire hold, så det ser svært ud. De forskellige holds resterende kampprogram ser således sådan her ud:
Newcastle:
Newcastle Vs. Portsmouth
Liverpool Vs. Newcastle
Newcastle Vs. Middlesbrough
Newcastle Vs. Fulham
Aston Villa Vs. Newcastle
Tre hjemmekampe mod middel/bundhold. De skal selvfølgelig vindes. Liverpool kampen er tabt, men der er måske mulighed i sidste kamp også, hvis Aston Villa ikke har noget at kæmpe for, hvilket godt kunne tænkes, da de næsten er sikre på deres 5-6 plads efterhånden.
Sunderland:
West Bromwich Vs. Sunderland
Sunderland Vs. Everton
Bolton Vs. Sunderland
Portsmouth Vs. Sunderland
Sunderland Vs. Chelsea
Blot to hjemmekampe og det mod to tophold. Deres udestat er ikke meget bedre end vores, så det kan blive en fordel. Fem point er dog meget at hente på fem kampe, når vi spiller som vi gør. Deres form er dog elendig, hvis man ser bort fra sidste kamp, hvor de vandt over Hull. Før det havde de formået kun at fremskaffe to point i de sidste syv kampe.
Hull:
Hull Vs. Liverpool
Aston Villa Vs. Hull
Hull Vs. Stoke
Bolton Vs. Hull
Hull Vs. Manchester United
Igen tre hjemmekampe, men ikke mod nogen lette modstandere. Det er kun mod Stoke de kan gøre sig forhåbninger om at vinde hjemme. Ude ser det dog ikke så svært ud, og her kan de hente point mod et par hold, som ikke har meget at kæmpe for. Udebane er da også Hulls favorit, da de har hentet flere point ude end hjemme.
Middlesbrough:
Arsenal Vs. Middlesbrough
Middlesbrough Vs. Manchester United
Newcastle Vs. Middlesbrough
Middlesbrough Vs. Aston Villa
West Ham Vs. Middlesbrough
Middlesbrough får det nok sværest af de fire hold der kæmper om nedrykning pt. Som det udehold dårlige Middlesbrough er, er det ikke ligefrem optimalt for dem, at de kun har to hjemmekampe tilbage og det endda mod to kompentente modstandere. Ude skal de møde Arsenal, os og West Ham, som de generelt har det svært mod, så de ligner en nedrykker.
Blackburn:
Blackburn Vs. Wigan
Manchester City Vs. Blackburn
Blackburn Vs. Portsmouth
Chelsea Vs. Blackburn
Blackburn Vs. West Bromwich
Sidste kandidat, set ud fra stillingen, er Blackburn, der desværre har mulighed for at hente 4 ud af 5 sejre, idet de har hjemmebanefordel mod et par "nemme" modstandere og kun én svær modstander, i form af Chelsea, som endda kan være umotiveret i den kamp, såfremt deres mesterskabsdrømme er lukket og slukket på det tidspunkt.
Alt i alt ser det ud til at Blackburn ikke bliver indraget i nedrykningskampen og at det er Hull vi skal hente. Det er også muligt, men det kræver satme, at vi slår til i de hjemmekampe vi har tilbage.