Snak

Mere indhold efter annoncen
Har ingen set Henry spille de sidste 2 sæsoner eller husker man bare fortiden bedre end nutiden? Efter min mening håbløst at smide så mange penge efter en spiller tydeligvis har mistet gløden.
Der kan jo ikke være nogen tvivl om at evnerne er der, så det er et spørgsmål om motivation. Om han få den i Newcastle, skal jeg ikke kunne love, men jeg tror en del managere er villige til at tage den chance.

Hvorfor han har mistet gløden er der mange bud på, hvoraf jeg nok vil mene at hans formindskede status i klubben er en af de største grunde. I Arsenal var der ingen tvivl om at han ville starte inde, fordi han var den største stjerne. I Barcelona er det ikke tilfældet. Det er selvfølgelig meget forenklet sat op, men kan vi tilbyde ham de forhold, tror jeg personligt at han vil være en gevinst for os. Så er spørgsmålet bare om han kan leve med at spille i en klub der har UEFA-cup kvalifikation som ambition.

Dog vil jeg mene at det største argument for at hente ham, er for at forindre at konkurrenterne henter ham. Med tanke på det antal angribere vi har i truppen i forvejen, er det nok et skidt argument, så som sagt, vil jeg ikke være ked af det, hvis vi valgte at forstærke truppen et andet sted.
Det vil passe mig glimrende hvis en konkurrent hentede ham da jeg mener han er færdig. Og det startede ikke i Barcelona men allerede i Arsenal.. Kan han ikke motivere sig selv når han spiller om titler for Arsenal og Barcelona så er det svært (læs: umuligt) at se ham gøre det i Newcastle.
Det er lidt svært at modbevise den form for argumentation, men 27 mål i hans sidste sæson for Arsenal er, motivation eller ej, helt acceptabelt.

Lad os glemme den langlemmede franskmand. Hvilken plads kunne du godt tænke dig at forstærke og har du evt. en spiller i tankerne eller en liste over kvalifikationer den spiller skal indeholde?

Afhængig af om vi spiller med kanter eller ej, kunne jeg godt tænke mig at se en højrefløj. En hurtig en af slagsen, der kan lægge et godt indlæg, men vigtigst af alt, en der kan drible. Det mangler vi lidt af på den side. Dog ville en anførertype til miderforsvaret eller en midtbanegeneral heller ikke være helt skidt. Det forudsætter bare at vi kan komme af med nogle af dem der optager disse pladser i forvejen. En højremidt, vil ikke kræve nogen hoveder, da vi stort set ikke har nogen derude...
Når vi nu efter alt at dømme snart slipper for Emres megaløn, så er der efter min mening ikke overbefolket på midtbanen. Især ikke hvis vi spiller med 3 mand centralt. Butt, Barton og en ny spiller ville være at foretrække efter min mening. Smith og Geremi har ikke det fornødne niveau til et tophold. Hvertfald ikke på den centrale midtbane.
Geremi kan være backup for Beye, mens Smith kan hjælpe til i angrebet når vi er kommet tilstrækkeligt foran :)

Men igen er det meget afhængigt af hvilken formation Keegan stiller op med til næste sæson.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nu scorede han altså "kun" 12 i 27 i sin sidste sæson, nufc_fan. Ikke at det er afgørende da jeg bedømmer ham ud fra hvad jeg så. Desuden mener jeg han har mistet en del af den hurtighed der gjorde ham til verdens bedste. Ingen tvivl om at han stadig har klasse, men skal vi købe en spiller i den prisklasse på samme alder skal spilleren virkelig være 100% mentalt indstillet på at levere varen. Det hersker der vist ingen om at Henry ikke er.

Jeg har i flere år efterlyst en fysisk stærk og hurtig angrebstype ala Drogba eller Kenwyne Jones. Den spiller kunne være sidstnævnte ;) hvilket dog er urealistisk. Et andet bud er Bafetemi Gomis. Oscar Cardozo er også interessant men mangler lidt hurtighed.

En centerforsvarer kan vi nok alle blive enige om mangler. Jeg er ikke enig i at det nødvendigvis behøver være en rutineret herre. Klasse er det vigtigste og at han typemæssigt komplementerer Taylor - dvs. god med bolden.

Og en stærk central midtbanespiller kan naturligvis også bruges.. For Guds skyld af udenlandsk afstamning.
Enig i at han ikke så videre glad ud for at spille fodbold på det tidspunkt, men det forbandt jeg mere med at der var intern uro og usikkerhed omkring hans egen fremtid end at han var ved at være over-the-hill. Det skal jeg dog ikke kunne sige om det var tilfældet.

Nu kender jeg ikke meget til Gomis, men Cordozo synes jeg mangler meget, både teknisk og som du selv siger, hurtighedsmæssigt. Jones og Drogba ville være optimale, omend også meget svære at hente. Drogba har dog et alvorligt attitudeproblem og ter sig som en lille forkælet tøs, så jeg er nu glad for at han aldrig ville overveje os.
Udover at Bendtner også har et alvorligt attitudeproblem, så ville han være en god løsning, selvom der er rigelig med plads til forbedringer. Han er dog ung og jeg er ikke længere så sikker på at han ville være alt for dyr, med det press der efterhånden er på Wenger for at hente endnu en angriber. Gør han det, er det nok Bendtner der bliver ofret. Men hvis Wenger ikke kan gøre drengen mere ydmyg, tvivler jeg stærkt på at Keegan kan.

Udover dem vi diskuterer her, vil der nok være de sædvanlige emner på rygtebørsen, såsom Gudjohnson, Crouch, Ashton osv.
Det var ikke meget folk havde at sige om kampen i går. Jeg selv inkl idet jeg ikke fik den set. Havde godt nok været så naiv at oddse på kampen til 7 gange pengene, og så vidt jeg kunne forstå, var vi også godt med i første halvleg.

Vi fortsatte med at spille 433 opstillingen, så det kunne godt tyde på at det er den vi satser på at spille med efter sommerferien, medmindre selvfølgelig vi får mulighed for at hente et par klassespillere der vil nødvendiggøre en ændring. Spørgsmålet er så bare om vi henter spillere med tanke på at spille en bestemt opstilling eller indretter opstillingen efter de spillere vi har mulighed for at hente. Personligt håber jeg på det sidste.
Jeg så kampen i går og muligvis er min vurdering farvet men imø var vi klart det bedste hold i første halveg. Vi spillede bolden fint rundt uden at smide den væk hele tiden som vi har set før, og i det hele taget virkede det hele til at flyde ganske fint. Vi fik lukket af bagude, og var gode til at holde på bolden, og vente på en åbning. En af de bedre halvege jeg har set i år.
Michael Owen havde bl.a. to kæmpechancer, og på et tidspunkt måtte Terry ´cleare´ på stregen.
Chelsea havde ikke det store at byde på, og havde svært ved for alvor at bryde igennem. Så vidt jeg husker havde Essien et par skud fra distancen, men de var ikke for alvor farlige.

I halvegen bliver Smith skiftet ind i stedet for Viduka(Tror han har været skadet). Viduka havde været rigtig god til at holde på bolden og tage slåskampene i 1 halveg, så det gjorde en klar forskel at miste ham. Alan Smith lagde man stort set ikke mærke til i den kamp.

Chelsea lagde et meget hårdt pres på os i de første 20 minutter, og vi kunne slet ikke holde på bolden længere. Det var bare et spørgsmål om tid før de fik målet, og også ganske fortjent.
Jeg mener kun vi havde en enkelt god chance i 2 halveg, men jeg stoppede mit stream da Chelsea scorede til 2-0, så jeg kan ikke sige det med sikkerhed.


Nu ved jeg ikke hvor meget man skal lægge i det, men det var iøjnefaldende, hvor stor en forskel det gjorde, at Viduka blev taget ud. Skal vi spille 4-3-3 fremover så tror jeg i hvert fald, vi skal have en stor stærk gut, der kan aflaste ham. Smith, Owen og Martins oppe foran virker ikke optimalt, men det var vi vel også klar over.
Æ sæjer kaffe!!!!! Jen, to, tre, fire - KAFFE!!!!!
Så siger vi farvel til Carr, Ramage og Troisi.

http://www.nufc.premiumtv.co.uk/page/NewsDetail/0 ,,10278~1306415,00.html


Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Annonce