Det er da muligt at Ashley ikke har været helt så generøs, som man troede, men Keegan havde forhåbentligt da heller ikke troet at han kunne få hvem som helst uden først at sælge en mand eller to. Den slags forretning er heller ikke ligefrem sund for os, selvom vores ambition er at blande os i topstriden.
Jeg er egentligt ikke utilfreds med at Keegan skrider, da jeg fra starten var noget skeptisk mht. hans trænerevner(nok mest pga. den nostalgiske hype omkring ham), men timingen og ikke mindst måden det sker på, er katastrofal.
Spændende at se om Wise kan løfte byrden, personligt håber jeg på en mere erfaren herre, men netop pga. timingen er der ikke mange af den slags ledige. I hvert fald behøver vi en mand, som kan se muligheder i den nuværende trup og har Ashleys respekt, således at vi kan forstærkes yderligere til januar.