Snak

Mere indhold efter annoncen
Meget enig i ovenstående. Det bliver tyndere og tyndere for hvert transfervindue. Så der er voldsomt stort pres på, at vores egne talenter lykkedes.

I forhold til kontraktudløb, så er jeg også kæmpe fan af Mads Carlson og Ljuti. Håber især der bliver forlænget med Carlson, da der er mere fremtid i ham, men hvis pengene er til det, så tager jeg gerne Ljuti med.
Bank bliver der helt sikkert ikke forlænget med, når vi nu i dag kan læse der er skrevet kontrakt med Brogaard. Bank vil blive husket for en fænomenal pokalkamp. Tak for den!
Pleidrup håber jeg også på, men mon snart benene holder. Han har været en del skadet i denne sæson.
Det eneste sted jeg er lidt uenig er i forhold til Jacob Blach. Jeg synes han viste lovende takter i sidste sæson, og så er han lokal. Så forlæng endelig med ham.
Det ærgrer mig grænseløst at Milas er blevet langtidsskadet. Jeg tror han kunne blomstre i 2. division. Ham, Ole og Emilio på kanterne kunne gøre ondt på mange forsvar i 2. division.

Alt i alt, frygter jeg (som altid) hvordan truppen ser ud ved sæsonstart....
For øvrigt synes jeg Delvin har lavet et par gode indhop. Det bliver også spændende at følge ham, hvis han får mere spilletid i 2. division.
Trist dag. Legenden stopper.
Allerede inden sæsonen er slut ser vi mærkbart svækket ud på venstre back og i angrebet. Spændende hvad transfervinduet bringer. Målet må være at miste så få spillere som muligt. Det bliver nok svært at tiltrække "kvalitet" ude fra.
En god og dårlig nyhed i dag.

Legende Lars stopper og brogård kommer hjem.

Trist at Lars stopper, men igen han er 40+. Han har fortjent det nu :)

Fedt at brogård kommer hjem. På mange punkter er han en upgradering iforhold til bank.

Jeg er ikke modstander af blach, og i vores tilfælde hvor vi ikke har meget mere end 15 spillere til kommende sæson må vi tage hvad vi kan få.

Ja Milas, Hassan og Ole ville være vild. Emiliano er dog udemærket, jeg frygter dog at vi for en start som sidste år, og ender katastrofalt.

Måske vi kunne hype NFC igennem Zealand (FM YouTuber) som hvert spil fører et mindre hold op gennem rækkerne.

Nykøbing FC, siden det hed B. 1921, Nykøbing Falster Alliancen, Lolland Falster Alliancen og nu NFC.
I Nykøbing promoverer man de unge talenter af egen avl. Mon ikke der er skudt en smule over målet når der fortælles om talentmassen i NFC, og er kvaliteten blandt de unge så høj, må der være noget andet der kommer i vejen for deres manglende gennembrud/ succes.
Det minder en lille smule om tiden med Carsten Broe, hvor mange lokale ungdomsspillere præsterede på højt niveau. Due, Stryger, Pleidrup, Jørgensen m.fl. begejstrede sammen med blandt andet Lohse, Bjarne Jensen, Junior og Kim "Buffon" Christensen de dengang mange fremmødte på det daværende " Stadion ". Var det Broe der gjorde forskellen, når talenter skulle forvandles til faste spillere i startelleveren, og er Claus Jensen dygtig nok til at drive det samme ud af den nuværende talentmasse? Oven på denne sæsons nedrykning må man tvivle på Jensens kvaliteter såvel taktisk som motivator og inspirator når de yngre i truppen skal slippes løs. Broe kunne, kan Jensen?

2022/23 har været annus horribilis for NFC med Jensen som en afgørende faktor. Ikke mange steder, for at sige ingen, havde man undladt at skifte træneren ud med kun 2 points efter elleve kampe forgangne efterår. Nu skal man ikke tage munden for fuld, men mon ikke mangen en serie 3 træner kunne hive 2 points ud af daværende spillertrup efter 11 kampe?

Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fortaler for Claus Jensen og som udgangspunkt tror jeg kontinuitet er en af de vigtigste parametre i fodbold. Jeg har dog fuld forståelse for, at der er en del kritik af Claus Jensen pga. de dårlige resultatet. De første 11 kampe kan forklares med en alt for tynd trup. Efter vi hentede Luca, Thor, Fuglsang og Emilio gik det bedre i den næste tredjedel af sæson. Derfor overrasker det mig også, at vi spiller en så elendig sidste tredjedel af sæsonen. Her synes jeg det er svært at finde undskyldningerne....
Jeg håber stadig Claus har mod på at fortsætte. Jeg synes han er en fantastisk ambassadør for klubben. Der er aldrig uro udadtil, og han er vellidt internt. Det skal nok blive godt igen.

Og så lige en ting vi ikke har nævnt. Kasper Jensen blev efter sidste kamp kåret som årets spiller. Sjældent har jeg været mere enig. Nu kan jeg indrømme, at jeg før denne sæson aldrig har været stor fan af ham. Jeg synes han førhen lavede alt for mange store kampafgørende fejl. Selvom vi har lukket mange mål ind i denne sæson, så synes jeg Kasper har gjort det fortrinligt. Han har altid lagt en 100% arbejdsindsats, og er nu blevet meget mere sikker både i placeringsevnen defensivt, og i opspillet - og så tackler han "så det synger"!
Vores slutspil har været elendigt. Kiggede lige på tallene: 6 point i 10 kampe (0,6 point pr. kamp) og et målsnit på 1,7 for og 2,9 imod pr. kamp.
Til sammenligning fik vi i grundspillet - mod formodede stærkere modstandere - 0,8 point i snit og en målscore på 1,2 for og 2 imod.
Det der falder mest i øjnene er (som ofte før), at vi lukker alt for mange mål ind. 73 mål i 32 kampe og heraf som nævnt næsten 3 pr. kamp i slutspillet!
I næste sæson bliver det formentlig et forsvar med Gärtig, Blach, Noah, samt Simon og Kasper. (Ved vi om Thor får forlænget sin lejeaftale? Der blev ikke taget afsked efter sidste kamp, som der gjorde med Luca...- og hvad med Fuglsang.) Det ser under alle omstændigheder meget ungt og urutineret ud. Spørgsmålet er om de kan vokse med opgaven i 2. division. Bliver spændende at se!
Det ser ud til Gehrt har udtjent sin værnepligt i NFC. Tak til ham for mange gode oplevelser.
Hvad angår NFC.... Smuldrer det hele?

Her idealopstillingen fra forårets generalprøve:
Bank, Pleidrup, Thor(?), Kasper. Fuglsang(?), Ljuti, Carlson, Gehrt, Emilio, Luca, Ole(?).


De fleste er nu væk, og der er stadig spørgsmålstegn ved om det er muligt at forlænge lejeaftalerne med Thor og Fuglsang, samt om Ole skal spille på en højere hylde. Derudover er talentfulde Milas langtidsskadet. Ham havde jeg ellers glædet mig til at se i 2. division.

Så vidt jeg kan se er det ikke lykkedes at forlænge med en eneste af de spillere der har kontraktudløb om 14 dage:

Ord. kontrakter med udløb 30-6 2023
Morten Bank (26 år)
Valon Ljuti (32)
Mads Carlson (24)
Lars Pleidrup (41)
Marcus Backmann (25)
Jacob Blach Nielsen (20)
Benjamin Lauridsen (21)

Lejeaftaler med udløb 30-6-2023
Luca Kjerrumgaard 20 (OB)
Thor Høholt 22 (Lyngby)
Oscar Fuglsang 21 (Silkeborg)

Og Gehrt har kontraktudløb til nytår, så jeg tvivler på Hvidovre betaler andet end et symbolsk beløb.

Sikke et rædselsår for NFC!
Så røg Mads Carlson nordpå til de grønne - det forbudte skifte.

Har ikke rigtig set ham, ud over kampene mod Næstved - men tænker han har været en fin spiller hos Jer?
Jeg synes han har været fantastisk for NFC. Det var nok den spiller med kontraktudløb som jeg helst ville have forlænget med, og så lader vi ham smutte gratis til rivalerne. Den er ikke så nem at sluge - men sådan er det :-(
Held og lykke med ham. Tror det kan blive rigtig godt, hvis Bonde forstår at bruge ham rigtigt.
Nu har vi vel for h****** snart opbrugt kvoten af dårlige nyheder i år!!!
Øj, hvor er det frustrerende tider.
Annonce