Snak

Mere indhold efter annoncen
For første gang i mange år overvejer jeg om det er værd at købe sæsonkort til denne sæson. Så vidt jeg kan se er billetpriserne sat ned til 90 kr. eller 70 kr. (hvis de købes online). Sæsonkortet er derimod sat op til 750 kr.
Det er helt fint billetpriserne er sat ned, men jeg synes da det er ærgerligt, at fordelen for de trofaste fans med sæsonkort er blevet markant lavere. Det kan sagtens være jeg husker forkert, men jeg mener altså ikke jeg gav mere end 600-650 kr. for et sæsonkort sidste gang.....
Alt er bare noget lort i dag :-)
Ja det er en sløj dag, der lige skal sluges. Såvidt jeg kan læse er Næstveds økonomi ikke bedre end NFC, så valget undrer helt vildt.

Junes El-Sayed er i øvrigt ikke længere en del af truppen ifølge Folketidende. Det bliver let at sætte midtbanen i en 4-4-2 i morgen i pokalen😉

Giv os noget optimisme tilbage i morgen🙏🏼
Tja videre optimistisk er jeg ikke efter dagens kamp. Hvis man skal tro på Folketidende havde Svebølle fortjent en udligning. Jeg ved godt vi spiller med reserverne i dag, men jeg synes alligevel vi bør dominere en kamp mod et nyoprykket Sjællandsseriehold.
Puha, håber ikke det bliver pinligt på hjemmebane mod AB på fredag. Må indrømme jeg er meget nervøs for denne sæson. Synes simpelthen ikke vi har nok spillere der kan gøre en forskel offensivt - og når vi nu samtidig er hårdt ramt af skader i defensiven, så ser det altså svært ud......
Tror forventningerne er for store i forhold til kvaliteterne i NFC`s spillertrup.
Billedligt talt virker det som om man i Nykøbing forsøger at restaurere en ruin med et fundament af Lego klodser.
At folk undrer sig over det ikke blev et gensyn med MK tenderer manglende sund fornuft. Hvorfor skulle MK, hvis tilbuddet kom vælge at returnere til Nykøbing? Næppe et step op, og næppe udsigt til at være med til at præge landets 3. bedste række.
Jensen har været træner i klubben i adskillige år, nu hvor holdet befinder sig på et absolut lavpunkt. År tilbage havde Nykøbing 2 hold i landets bedste række, i dag må man tvivle på om et enkelt hold kan bevare status af 3. div. hold. Så galt går det nok ikke, men jeg har efterhånden lært at tage meldingerne om holdets formåen med et gran salt. Tale om talentmasse og den evindelige tale om at vi lægger hele tiden på, er efterhånden brugt så ofte at det nærmest klinger hult. Spillere finder nye græsgange når muligheden eksisterer og tilgangen synes begrænset ikke mindst hvad kvalitet angår. Man kan jo undres over hvad der driver træner/manager til at fortsætte når man ser på de pauvre resultater de seneste sæsoner.
Rygtet siger, at MK’s lønkrav desværre var for store til at indfri. Det var ikke manglende vilje til at have ham og til at vende tilbage. Næstved har åbenbart fået en/flere sponsorer til at dække ham. Tror ikke den store lønforskel, der nu helt sikkert er i Næstveds trup, er en fordel for deres sammenhold og klubfølelse.

Håber og forventer, at sponsorgrundlaget i NFC øges med al det nye arbejde, der bliver lagt nu. En stor del af den nuværende placering skal også tilskrives den markant øgede konkurrence i perioden. Der er på ingen måde plads til alle de hold, der har ambition om divisionerne. Hvis ikke Claus Jensen var i klubben, lå vi med garanti ikke så godt placeret som nu. Men derfor kan vi sagtens ønske og håber på mere…
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg tvivler stærkt på at vi rykker op i år, som man udtalte sidste år. Truppen er for svag og tynd. Det er muligt at vi spiller med 60-70% lokale spillere, men vi har intet at byde ind med. Ingen til at score og et meget uprøvet forsvar samt et hav af skade på profiler.

Nøj det er hårdt lige PT… jeg har lige fundet en gammel stryger trøje frem, jeg fik efter en kamp. (Har gået i skole med ham) og der er stor forskel på tiderne. Savner de gamle Carsten broe dage… :(
Nykøbing FC
Jeg bryder mig ikke om angrebne på Claus Jensen, han ejer og lægger mange timer i klubben. Uden Claus ingen NFC elite.

Nykøbing FC
Den her synes jeg rammer meget godt:

Billedligt talt virker det som om man i Nykøbing forsøger at restaurere en ruin med et fundament af Lego klodser.


Claus taler om, at det er den mest talentfulde trup nogensinde, men det synes jeg er meget svært at se. Håber Claus ser noget vi andre ikke kan se. Han arbejder trods alt med holdet hver dag. Måske er vi for utålmodige?

Jeg er stadig kæmpe Claus Jensen-fan, men jeg synes ledelsen virker en smule naive når de igen igen tror vi er konkurrencedygtige selvom truppen nok engang er klart svækket i forhold til sæsonen før (som absolut ikke var særlig god rent spillemæssigt.)

På trods af ovenstående kan jeg nu ikke se der er bedre fremtidsudsigter i at skifte til Næstved for MK. De har haft præcis samme forløb som os. Rykker op i 1. division. Klarer det flot i grundspillet. Spiller et dårligt slutspil. Mister en række profiler. Rykker ned med et brag sæsonen efter.
Lige pt. er deres trup nok lidt stærkere end vores, men det skyldes bl.a., at de fik MK.
De har åbenbart flere penge end os, men det er da tankevækkende og bekymrende, hvis vi ikke kan skrabe penge sammen til løn til en enkelt spiller, når vi nu har sagt farvel til 6 og kun hentet 3. Det havde været så vigtigt at hente MK - både for spillet på banen, men ligeså meget for at sende et signal og indgyde lidt tro på tingene. Var der virkelig ikke et par sponsorer der kunne spytte i kassen? Det synes jeg er bekymrende. Har sponsorerne mon også helt tabt troen på projektet?
Ligegyldigt hvad årsager er, så synes jeg det er skandaløst, at vores tidligere publikumsyndling og topscorer vælger Næstved. Det har jeg absolut ingen respekt for! Jeg kommer ikke til at klappe af den mand, når han besøger Lolland Bank Park.
Enig i at det er et sløjt valg, MK har lavet der. Men penge flytter spillere. Hvis NFC havde pengene eller fået en sponsor til at betale, havde hans løn været så høj ift. resten af truppen, at det havde vredet tingene skævt. Det optimale var selvfølgelig, at han havde valgt med hjertet og gået med en lavere løn. Men må personligt også være fedt for ham at spille bold de næste 3 år frem uden deltidsjob. De fleste spillere, der vælger hjerteklub og lav løn er nok dem, der har været rundt i Europa og tjent nok i forvejen:-)

Håber på en fin placering i slutspillet. Mere skal vi nok ikke sætte næsen op efter, medmindre der kommer noget mere offensivt i dette vindue
Velkommen til Benjamin og Villads: https://folketidende.dk/sport/nykoebing-fc-forstaerker-sig-nye-spillere-kan-faa-debut-i-aften?teaser-referral=1cfa3db1-5f8f-4b0e-bedf-fbaa33e97c97-9

Begge meget unge, og skal vænne sig til seniorfodbold, så det er ikke sikkert, at det er markante forstærkninger lige nu og her (som vi jo egentlig har brug for) - men dejligt med lidt tilgang, og at det er tale om permanente kontrakter og ikke blot lån.
For øvrigt pudsigt, at "transfermarkt" har registreret, at Benjamin Kold har skrevet kontrakt med Ishøj den 1. juli......

Claus udtaler bl.a. at aftenens kamp mod AB helt sikkert bliver tæt..... Håber han har ret. Jeg er ikke videre optimistisk, men håber det bedste.
Annonce