Desværre blev det ikke til en sejr i dag.
Synes vi spiller rigtig god fodbold i det første kvarters tid. Vi lægger et godt pres på Thisted, med masser af boldbesiddelse, og gode kombinationer. Det bliver desværre ikke fuldt op resten af halvlegen. Vi har fortsat bolden meget, men spiller alt for langsomt. De tre bagerste spiller den frem og tilbage mellem hinanden. Ingen tilbyder sig fremme i banen, og Thisted fanger os ofte i kontrasaksen. Frustrerende, og desværre meget typisk for de kampe vi har spillet mod Thisted i dette årtusinde.
I 2. halvleg - bagud med to - begynder vi at spille meget direkte. Lange bolde, og hurtige indlæg. Det giver nogle farlige situationer og jeg synes det er fortjent vi får udlignet, selvom Thisted bestemt også havde nogle store muligheder på kontra.
Synes det er for ringe vi ikke vinder mod det her Thisted hold. Vi burde være langt bedre end dem - men det er vi desværre ikke. Vi scorer på et straffespark og et selvmål. Udover det har vi vel kun en enkelt rigtig stor målchance og et par halvhjertede forsøg.
En sejr havde været så enormt vigtig, og målet om ikke at rykke ned, ville lige pludselig se opnåeligt ud. Nu ser det desværre endnu sværere ud end før kampen. For hvis vi ikke kan vinde hjemme over Thisted, så har jeg svært ved at se hvor pointene skal komme fra....
En sidste ting: Jeg synes det er en falliterklæring at spille med 5 forsvarsspillere hjemme mod Thisted. En kamp vi skulle vinde. Tror næsten jeg hellere vil se offensiv fodbold i 3. division end pindsvinefodbold i 2. division - men nu er det selvfølgelig heller ikke mig der har noget økonomisk i klemme - bortset fra de folkeaktier jeg købte i sin tid, som er værdiløse nu.