Snak

Mere indhold efter annoncen
Så kom sæsonens i mine øjne bedte signing: Frederik er tilbage som kommunikationschef. VELKOMMEN hjem!

Jeg synes han gjorde et helt fantastisk arbejde sidst, og jeg har også bemærket Lyngbys kommunikation på de sociale medier blev løftet mærkbart efter han kom til. Det var til toppen af Superligaen.

Fedt han er tilbage.

Nu skal vi tilbage på sporet på søndag med 3 point - men det bliver svært. Jeg synes Middelfart spiller rigtig god fodbold....
Helt enig. For os fans er han en genial 12. mand, der forhåbentlig spreder noget virkelig god energi omkring klubben.

Og så har vi fået en ny angriber! Emanuel Ogude, som jeg for flere år siden tænkte, ville være en spændende spiller for os. Han scorer 1. pind på søndag;-)
Ja sikke en overraskelse med Ogude. Fedt.
Det er superfint, at få en ekstra angriber ind, da vi reelt kun havde Dahl og unge Lohse.
Jeg husker Ogude som virkelig god i B93 og den første tid i Vendsyssel.
Det ser dog ikke ud til han har scoret ret mange mål de sidste 5-6 år.....
Håber han kan nå tidligere tiders niveau.
Man må alt andet lige sige, at ledelsen gør hvad de kan for at give Mikkel Thygesen de bedst mulige forudsætninger til at forfølge den lille chance der er for overlevelse i rækken.
Weekendens kamp mellem NFC og Middelfart gav ikke de store løfter om et succesrigt forår. Hjemmeholdets venstre forsvarsside lader en del tilbage at ønske, men blev dog en smule stabiliseret via 2 udskiftninger sent i anden halvleg, hvor blandt andet Kristian Jensen kom på banen.
Middelfart synes værterne overlegne i såvel tanke som handling. Både i pasningsspil og førsteberøringer synes fynboerne at være nykøbinggenserne overlegne.
Kampgejst var der masser af, men indbyrdes forståelse og evnen til at spille i små rum skulle der ledes længe efter. Hjemmeholdets opspil virkede tilfældigt og kaotisk, angiveligt grundet den tidlige del af sæsonen, men gårsdagens kamp gav intet svar på hvorfra eventuel ide og kreativitet skal komme fra. Det var bund mod top i 2. division, der søndag dokumenterede synlig klasseforskel.
Nu skal man jo ikke male fanden på væggen - men jeg må da give femmerbolden ret i det meste... men måske var det succesen i kampen mod HIK der forledte til at tro at NFC havde opnået et højere stabilt niveau? Det med at præstationerne ikke er stabile, er der efterhånden ikke tid til mere. Så også i det lys er det nogle pænt interessante kampe der venter mod Næstved og AB. Jeg vil helst tro på at de skal give mindst 4 points, hvis blot et spinkelt håb om overlevelse i divisionen skal bevares.
Men efter de 2 seneste kampe er det desværre lidt svært at få øje på at truppen kom igennem vinterpausen i styrket tilstand, som Lifetec fornylig vurderede.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Men efter de 2 seneste kampe er det desværre lidt svært at få øje på at truppen kom igennem vinterpausen i styrket tilstand, som Lifetec fornylig vurderede.


Enig. Bedømt ud fra de seneste to kampe er det desværre kun på papiret vi ser forstærket ud i forhold til efteråret.
(I kampen mod HIK viste vi dog højere niveau end i hele efteråret).
Men lad os nu se. Hvis vi napper 4 point i de næste to kampe er vi tilbage på det pointsnit der skal til for overlevelse...... Det er dog svært at tro på point mod Næstved hvis vi ikke er bedre end i går.
MK er desværre i storform, og jeg vil hade at se ham sænke os på hjemmebane. Ham og Carlson - engang to af mine yndlingsspillere. Det er ikke sjovt at se dem i grønt :-( Håber de har en off-day på fredag!!!
MK sad på bænken i 90 minutter mod Amager – og på vanlig Næstvedsk manér blev der ingenting meldt ud. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at han var småskadet. Ellers giver det ingen mening at holde en storspillende MK ude på et hold, der ikke kan lave mål.

Jeg er lige så nervøs som jer. Næstved spiller fuldkommen idéforladt, og jeg ser klart pilen pege mod en kamp for overhovedet at forblive i top seks – slet ikke oprykning, som ellers er ambitionen. I en alt eller intet kamp for jer, ser jeg ikke nødvendigvis De Grønne som kæmpefavoritter.

Og så skal jeg ellers nok fise ud af jeres tråd. God kamp på fredag! Håber, de værste tosser fra begge lejre holder sig i ro, så vi andre kan komme sikkert fra station til stadion. Så kan vi få en festlig og (moderat fjendtlig) fredag – uden ballade.
https://www.youtube.com/watch?v=jYnC2l1MsfI
MK sad på bænken i 90 minutter mod Amager


Jeg ønsker intet ondt for nogen, men det ville ikke gøre mig noget, hvis MK ikke er i topform mod NFC. Inden den seneste kamp var han inde i en god stime. Spændende at se hvilken forfatning han er i på fredag.

I en alt eller intet kamp for jer, ser jeg ikke nødvendigvis De Grønne som kæmpefavoritter.


Måske, men ikke desto mindre er Næstved pointmæssigt på niveau med Middelfart, som NFC var chanceløse mod i den seneste kamp.

Håber, de værste tosser fra begge lejre holder sig i ro, så vi andre kan komme sikkert fra station til stadion. Så kan vi få en festlig og (moderat fjendtlig) fredag – uden ballade.


Helt enig.
Normalt kan jeg godt lide aftenkampe, men det bekymrer mig en lille smule at møde Næstved en fredag aften - med tanke på den ballade der af og til har været ved de indbyrdes opgør.... Fint med harmløse drillerier, og også gerne lidt verbal fjendtlighed på stadion - men folk skal kunne færdes sikkert på stadion og i byen - før, under og efter kampen.

God kamp.
Netop hjemkommet fra Gladsaxe Stadion er der lidt der trænger sig på. Indtil AB scorer synes jeg NFC er pænt med. Ogude var et frisk pust i front omend større skarphed eller kynisme kunne ønskes et par gange. Men efter scoringen (og måske især efter mål 2) bredte en resigneret stemning sig på holdet. Ret forståeligt.
Men målene! Jeg har siden Ishøj-kampen undret mig lidt over Brylovs form. Igen i dag synes jeg han manglede autoritet i luftrummet - og det kostede første scoring. Anden scoring faldt efter en kikset igangsætning fra Brylov der havnede hos AB mens NFC trak fremad. Få sekunder efter lå bolden i NFCs mål og reelt: Game over!
På et hold hvor målsætningen er at der skal satset på lokale spillere, forstår jeg ikke at Jeppe Rasmussen ikke har fået chancen?
Ej heller synes jeg det er indlysende at målmanden er anfører. En målmand har altid en styrende rolle i forhold til forsvaret - det behøver man ikke et anførerbind for at have. En indpisker og anfører længere fremme virker langt mere naturligt (og tiltrængt). Det kan ikke passe at der ikke er kandidater til jobbet.
Apropos ovenstående indlæg, så fik Jeppe chancen. Det var ikke meget Skive havde (og det havde vi heller ikke), men Jeppe tog hvad der kom, og han havde nogle fine udspil. Jeg kan ikke se om han skulle have gjort mere ved det hjørnespark Skive scorede på - måske?
Er der nogen der ved hvor længe Bøttker er ude? Jeg synes virkelig vi savner ham. Han spillede rigtig godt i de første par kampe, men har så været skadet siden....
14 point op og tilmed en dårligere målscore. 30 point at spille om. Nu er det nok gameover..... Viser måske også meget godt, at det ikke var Claus der var problemet. Thygesen har ikke skaffet væsentligt flere point på trods af en langt bedre trup. Øv. Man var lige begyndt at drømme - men skuffelser er vi vant til. Jeg synes dog der er spillemæssige forbedringer siden efteråret, men desværre ikke nok til at kunne begå sig i 2. division.
Flere af de nye spillere har kontrakt for 2 år, så man kan håbe vi får et slagkraftigt hold til 3. division - omvendt har vi flere gange set, at kontrakten ikke er det stykke papir værd som den er skrevet på, når der først er nedrykning og en spiller føler han er for god til det niveau. Spændende hvem som bliver, og om vi overhovedet har råd til at beholde folk.......
Annonce