Snak

Mere indhold efter annoncen
Enig i det Lifetec konstaterer.
Og jaeh, irriterende at NFC er så sårbare på hjørnespark som tilfældet åbenbart er. Men jeg vil ikke laste Jeppe Rasmussen alene for scoringen. Tværtimod synes jeg han generelt stod en fin kamp.
Og ja, det er vist klart at Claus Jensen ikke var problemet.
Og ja, spændende hvilken trup der er der til den kommende sæson i tredje division. For det er på ingen måde realistisk at bilde sig selv ind at 14 points kan indhentes. Men selvfølgelig skal forsøget da gøres.
Og jaeh, irriterende at NFC er så sårbare på hjørnespark som tilfældet åbenbart er.


At vi de seneste tre kampe er kommet bagud efter hjørne kan være tilfældigheder, men helt sikkert også noget holdet bør fokusere på at blive skarpere på. Særligt fordi vi i de kampe har haft flere hjørnespark end modstanderen uden at få noget ud af det. Det er yderst frustrerende at have bolden mest, tilkæmpe sig flest hjørnespark, og så scorer modstanderen et nemt mål efter hjørne første gang de har muligheden. Herfra bliver det ekstra meget op ad bakke - særligt mod defensive hold som Skive og Næstved i de to seneste hjemmekampe.
Det undrer mig også en smule. Vi har mange gode headere. Kasper Jensen, Ullum, Svendsen og Mølgaard er store drenge, og både Angus, Dahl og Ogude hopper højt. Det bør være muligt at forsvare hjørnesparkene bedre og blive farlige i den anden ende!

Min tro på overlevelse er væk - men jeg håber vi kan redde lidt af æren her i nedrykningsspillet. Lad os starte med en god kamp på mandag hjemme mod Frem.
Tja, god kamp ved jeg ikke om det blev - men indsatsen var der ikke en finger at sætte på. Synes det blev meget sparkeri i dag, men det kunne man næsten have forudset med den 5-3-2 opstilling. Den fik lukket fint ned for Frem (og også deres hjørnespark), men det er svært at spille flot offensiv fodbold med 3 store centerbacks der bliver på egen banehalvdel.
Startede fint med målet og et par andre gode muligheder. Særligt skulle Dahl have scoret på en friløbet, hvor den bare skulle lobbes over målmanden. Men teknikken svigtede desværre igen. Efter de gode chancer i starten, så skulle vi vel frem til kampens sidste kvarter før NFC igen fik et par målchancer.
Uafgjort var fair nok, men igen synes jeg sagtens NFC kunne have løbet med alle 3 point, hvis de havde været lidt mere cool foran mål. Surt med Ogudes stolpeskud til sidst......

Jeppe gjorde det rigtig godt igen. Han har bestemt ikke spillet sig af, og jeg ville være helt tryg hvis Mikkel Thygesen giver Jeppe flere kampe selvom Brylov er klar.
Kamptruppen mod Thisted er uden: Angus, Kasper Jensen, Dahl, Bøttker og Simon Madsen. Kan det virkelig passe at de alle er skadet?
Eller er det mon Mikkel Thygesen der har valgt dem fra?
Og nu måtte Marcus Hansen udgå skadet efter 30 minutter.
Det er da den rene elendighed....
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Sikke en flot 1. halvleg. Det begynder at ligne det spil vi tidligere har været vant til. Kan vi spille på den måde i længere perioder, så tror jeg der er gode muligheder i 3. division. Det kommer selvfølgelig også an på hvilke spillere der tager turen med ned. (Bøttker har skrevet en lang kontrakt, og jeg håber virkelig at han bliver i klubben. Jeg ser allerede et stort lys i ham. Vi har dog desværre tidligere set at lange kontrakter ikke nødvendigvis betyder, at spillerne bliver ved nedrykning).

Noget andet der ligner noget vi har været vant til er forsvarsspillet. Jeg synes Helsingør var farlige de par gange de var oppe ved vores felt i 1. halvleg. Jeg synes generelt vi gav chancer og mål alt for nemt væk i dag.

Det bliver spændende at se hvor vi ligger i forhold til de andre hold i 3. division. Normalt bliver en prügelknabe sjældent tophold efter en nedrykning - men håber vi kan være en undtagelse.
Jeg synes Mikkel Thygesen siger mange gode ting i interviews, og jeg synes også vi spiller bedre bold nu end i efterårssæsonen - men faktum er, at vi var 9 point fra 10. pladsen ved årsskiftet, og nu er vi 17 point fra....
Det synes jeg faktisk er dybt skuffende!

Forhåbentlig kan vi slutte sæsonen bedre af, og vinde nogle kampe, så der kan blive banket lidt selvtillid ind i spillerne, og vi forhåbentlig er klar til at vinde nogle kampe i 3. division. Kom nu gutter!!
Fint med en hjemmesejr over HIK. Synes vi havde rimelig godt styr på den kamp. Generelt synes jeg vi spillemæssigt er godt med i kampene her i foråret.

Lucas Nyman blev fortjent kåret som kampens spiller. Han gør det rigtig godt, og fantastisk at der er skrevet en længere kontrakt med ham. Jeg har kun et eneste problem med ham og det er hans evindelige skuespil. Det synes jeg han skulle vænne sig af med.

Det er også godt vi har skrevet en lang kontrakt med Bøttker. Han er en dygtig spiller - men nu blev han desværre skadet igen. Jeg husker også han var skadesramt før han kom til klubben. Håber virkelig ikke han konstant skal døje med skader de næste tre år vi har kontrakt med ham. Ville både være synd for ham og hans store talent og for klubben.

Kan vi beholde de fleste spillere og få banket lidt selvtillid ind i dem, så tror jeg godt vi kan blande os i toppen af 3. division (selvom det historisk ikke går godt for hold der rykker ned med så stor margen som os).

De tre sidste kampe er mod Frem, Helsingør og Thisted, som alle kæmper indædt om at undgå den sidste nedrykningsplads. Vi kan lige så godt vinde over dem alle, så det ikke er os der afgør hvem der bliver den sidste nedrykker :-)

Er der for øvrigt nogen der ved om Nordkurven er opløst?
Synes ikke det er meget man har set til dem i foråret. Og når man hellere vil på Dølle end møde op og støtte holdet, så er loyaliteten måske alligevel ikke så stor som man gav udtryk for?
Iflg. NFC`s 2030 plan forventes en top tyve placering i dansk fodbold. Er det mon realistisk når man ser på holdets aktuelle placering.

Udmeldingerne fra NFC har tidligere tenderet ønsketænkning og 2030 planen smager lidt af det samme. Forventede spillersalg og stor forøgelse af tilskuere

synes som skyder man over målet. I Fredericia kan man glæde sig over avancement til landets fornemste række ( fuldt fortjent ), men Michael Hansen og co. er gået stille med dørene. I Nykøbing sætter man ikke sit lys under en skæppe, men har svært ved at indfri målene.
Optimismen har trange kår blandt hjemme publikummet, som det kommende år skal trækkes med kampe afviklet i landets fjerde bedste række.
Mon klubbens forventninger med hensyn til talentudvikling er indfriet? Ikke sjældent har man fra ledelsens side berettet om talentudviklingen i klubbens ungdomsrækker, men effekten heraf har været svær at måle på divisionsholdet. Mange unge har haft debut, men Claus Jensens forsøg med brug af unge spillere, kan vel måles på divisions holdets aktuelle placering.
Derouten ned gennem rækkerne har været med mange unge spillere, hvilket har haft karakter af et noget vovet eksperiment. Unge spillere skal modnes, men ikke tvangsmodnes og klubben råder jo over hold i lavere rækker og har et U19 og U17 hold, hvor presset er væsentlig mindre end fodbold på senior divisions niveau. Jeg kan stadig undres over denne fortløbende disposition
trods nederlag på nederlag. Mange lider nederlag af at komme for tidligt i skole, ingen lider nederlag af at komme sent i skole!
Sidder og kigger på dagens startopstilling. Det springer i øjnene at Basse-brødrene efter en række kampe på bænken slet ikke er i kamptruppen.
Det undrer mig. Synes de spillede en fremragende kamp sammen på midtbanen, men de sidste 3-4 kampe har de været på bænken, og nu er de helt væk. Er det mon skader, eller er de mon på vej væk fra klubben.....
Og Wass er åbenbart heller ikke en favorit hos Thygesen. Han er igen bænket.
I dag er det Angus og Gärtig der udgør den centrale midtbane - ikke umiddelbart de mest kreative typer. Spændende at se om det er nok i dag...
For øvrigt (bortset fra Wass) ikke megen rutine vi har med på bænken.
Annonce