Redigeretsøn 31. aug 19:23
He, he, i forhold til Brønshøj-kampen lavede jeg et kort indlæg under "kamp-tråden". Synes egentlig ikke den kamp fortjente ret mange ord. Jeg var skuffet, og synes generelt vi er kommet frem til alt for få målchancer i de første 4 kampe - og kun 5 mål.
For øvrigt meget enig i Skål´s analyse af den kamp.
Det blev bedre i dag (måske på en billig baggrund). Det var næsten synd for vores tidligere spiller Pank, at han nu fortsætter med at tabe kampe på stribe - ligesom da han var hos os. Ønsker ham god vind fremover.
Det var dejligt med en sikker sejr, og flot vi vandt så overlegent på trods af, at jeg i store dele af kampen synes vi spillede for langsomt og uinspireret. Lyseng var heller ikke helt ufarlige med en friløber, et stolpeskud og et brændt straffespark.....
Virkelig godt at Ole kom i gang med en scoring. Synes han har haft en lidt anonym start på sæsonen, og heller ikke i dag lykkedes alt. Jeg er lidt i tvivl om det var et skud på mål eller et kikset indlæg med højreskøjten, men i mål kom bolden. Stærkt.
Ogude scorede et kongemål, og sugede rigtig mange bolde til sig. Endnu en god kamp af ham. Mikkel Dahl kæmper godt, og fik lagt en assist, men der er stadig mange tekniske fejl fra ham. (Lidt kritik kan han nok godt tåle, når han trods alt er vores topscorer). Jeg har store forventninger til vores offensiv. De må simpelthen være blandt divisionens bedste - i hvert fald på papiret. For øvrigt undrer det mig, at Kold er startet ude i to kampe i træk. Synes han har gjort det godt i de kampe han har spillet, og er altid farlig med hans vilde fart.
Og så må jeg lige endnu engang nævne Jeppe. Hvis han fortsætter på denne måde, så bliver han blandt de bedste målmænd i NFC-historien. Endnu et clean-sheet (selvom Mølgaard lavede et tåbeligt straffespark kort før tid). Han reddede en friløber, og virker superdygtig med fødderne. Jeg er fan!
Pointmæssigt en rigtig god start på sæsonen, men jeg tror stadig vi skal et gear op hvis oprykningen skal i hus.
For øvrigt var Mikkel Rygaard på stadion i dag, med sin højgravide kone. Rygterne vil vide, at der ikke går alt for længe før vi får ham at se i mørkeblåt....... Det ville være fantastisk! Måske bliver det kun aktuelt hvis vi rykker op. Vi får se. Det bliver spændende!!
edit: Kan se på transfermarkt, at han har kontrakt med Häcken indtil 31-12-2026 - så det bliver nok sværere end hvad rygterne antyder. Formentlig en "and".... Desværre.... Til den tid er Mikkel 36 år og spørgsmålet er hvor meget han kan bidrage med i den alder (Man kan selvfølgelig håbe han er lige så fit som Pleidrup var).