Igen en stærk indsats af gutterne på trods af blæst og regn.
Hattrick af Ogude og 4(!) oplæg af Kold. Imponerende!
Jeg synes Ogude er ved at sætte en fuldstændig fantastisk sæson sammen. Ikke nok med han scorer masser af mål, han er også dygtig i presspillet og utrolig dygtig som opspilsstation, da han både hopper højt og vinder luftdueller, samt er god til at suge boldene til sig. Klasse!
Lidt malurt synes jeg dog der er i bægeret. Næsby kunne sagtens have scoret et par mål mere, da vores forsvar til tider var lidt for åbent i 2. halvleg. Desuden synes jeg der har sneget sig et par store fejl ind i de sidste par kampe. I dag en dum fejlaflevering på midten der fører til et mål, fordi Jeppe er langt ude af målet. Der skal lige strammes op i defensiven igen!
For øvrigt var det ret tydeligt, at Mikkel Thygesen har givet Jeppe besked på at gå langt ud af målet for at deltage i det opbyggende spil. Det kan være ganske fornuftigt, da han er god med fødderne og vi dermed kan skabe overtal i opspillet, men når vi taber bolden, er der langt hjem til målet. Det kostede et mål i dag. Spørgsmålet er om fordelene ved den taktik opvejer ulemperne. Det må de kommende kampe vise.
Selvom vi "kun" var 600 tilskuere, så synes jeg faktisk der var en ganske god energi blandt tilskuerne i dag. Håber endnu flere vil tage del i succesen. For som klubben insisterer: "Succes skabes sammen"