Snak

Mere indhold efter annoncen
Helt enig med skål.

Men dem der på Facebook skriver "flot sejr" er jeg kun delvist enige med. Helt overordnet er det selvfølgelig "flot" at vinde i Brønshøj, men når jeg ser kampen, synes jeg det til tider var mere "held end forstand". Pointene tæller det sammen, men jeg synes der har været rigeligt mange "heldige" point i denne sæson. Håber vi kan hæve vores spillemæssige niveau et trin eller to, for vi bliver ikke ved med at vinde kampe, hvis vi gang på gang tillader modstanderen flere store målchancer end vi selv skaber.....

Ligegyldigt hvad, er det en dybt imponerende pointhøst vi har skrabet sammen. Det må også vidne om kvalitet og vindermentalitet, at vi gang på gang hiver stikket hjem!
Jeg var ret negativ efter 1. halvleg. Vi skabte næsten ingenting, og modstanderen virkede meget mere tændt. Faktisk havde jeg svært ved at se vi skulle få noget med fra den kamp. Og det ovenpå nogle lunke præstationer mod Lyseng og Brønshøj... men jeg skal da lige love for, at gutterne gav mig optimismen tilbage med deres indsats i 2. halvleg.
Dahl med en stor arbejdsindsats og to mål. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, så var der to assists mere til Kold. Det er helt vildt så mange mål han har lagt op til. Vigtig spiller. I første halvleg savnede jeg virkelig Ogude og Angus. Også to meget vigtige spillere. Håber der hurtigst muligt bliver forlænget med alle tre (de har så vidt jeg kan se alle kontraktudløb til sommer....).
Nu en fortjent (alt for lang ;.)) vinterpause. Kæmpe respekt for de resultater der er skabt. Det er ikke givet, at man fra den ene sæson til den næste kan gå fra "tabere" til "vindere" selvom man er rykket et trin ned. Der er i hvert fald mange eksempler på det modsatte. Stærkt!!
Funfact: Hvis vi spiller uafgjort i de resterende 16 kampe ender vi på 55 point som har været nok til oprykning de to seneste sæsoner ;-)
Flot efterår af stab og spillere i NFC. Forhåbentlig bliver opholdet i landets 4. bedste række kun af 1 års varighed, og venter en oprykning må vi tro at Thygesen allerede for nuværende gør sig tanker om ophold i den danske 2. division. Det kunne være interessant om truppen kunne komme gennem transfervinduet intakt, ja måske endda med lidt nyt til startelleveren. Det er vel den nuværende trup+ der skal levere på næste niveau. Heldigvis, eller godt forudset består truppen af unge spillere, hvoraf en del af dem angiveligt får spilletid når evt. oprykning er sikret. Går alt som det skal, må Thygesen befinde sig i en ønskeposition. Angiveligt oprykningssikret i god tid og dermed rimelig tid til forberedelserne og udfordringerne i en noget stærkere række.
Jeg kan se, at vores tidligere spiller Anton "Basbas" vandt Robinson i år. Tillykke til ham.

Deltagelsen i Robinson var måske grunden til, at han ikke forlængede aftalen med os. Nu hvor Robinson er overstået, er han velkommen tilbage :-)
Jeg synes han var dygtig i de få kampe han spillede for os.
Haha genialt. Den ene dør åbner den anden. Det kan vi så også bruge fremover til at sælge en god karrierevej ind i NFC… ja glæder mig også til de kommende tilgange. Altid en spændende tid med de åbne vinduer. For nu er større tilgange jo heldigvis ikke nødvendigt, men der skal nok spilles nogle ind til næste års lidt hårdere sæson:-)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja spændende og ofte frustrerende, da jeg synes vi langt de fleste gange er kommet svækket ud af transfervinduerne.... Mit stille håb er, at vi blot kan holde på de nuværende spillere.

Og så har jeg en (måske naiv) drøm om, at Mikkel Rygaard snart er klar i den mørkeblå trøje. Han kunne give os noget af den kreativitet jeg synes vi af og til mangler. Det er måske for tidligt denne vinter, da han har kontrakt indtil 31/12 2026 - men de skal have et lille barn og vil måske gerne snart lidt tættere på familien.....

Jeg kommer også til at tænke på MK. Nu mistede jeg godt nok meget for ham da han skiftede til lokalrivalerne, men gad vide hvor længe han gider sidde på bænken oppe i Næstved. Der kan ikke være ret mange værre ting i fodboldverdenen end at være bænkevarmer for de grønne. Hvis han spørger pænt, så tror jeg vi er mange der "tilgiver" ham, hvis han kommer hjem og bomber igen ;-)
(lige nu er vi dog dækket godt ind på de allerforreste pladser).
Træningskampene er planlagt.
Samtlige træningskampe spilles på udebane - igen.
Er der nogen der ved hvorfor vi sjældent spiller træningskampe på hjemmebane?
Jeg synes det er lidt ærgerligt, at fans ikke har bedre mulighed for at følge med i opstarten.
Næstved oplyser, at de har ophævet kontrakten med MK pga. en knæskade der gør, at han ikke kan fortsætte på topniveau.
Om man bryder sig om hans beslutning om at spille i grønt eller ej, så er det sgu synd for den gode MK. Held og lykke til ham fremover.
Kan ikke helt finde ud af, om man skal ønske sig Mathias Kristensen tilbage i folden. Han var genial i sidste periode i NFC, dog en del skadet siden. Dog går det super godt lige nu. Og har bl.a. en ny, stærk Lohse undervejs. Ham skal der også være plads til:-)
Angus stopper i NFC!! En elendig nyhed. ØV :-(

Jeg synes han havde udviklet sig til en rigtig dygtig spilfordeler på midten, og var for mig en af de vigtigste spillere. Både spillemæssigt og med den rigtige attitude.

Og så lige på den plads hvor jeg synes vi er tyndest besat. Øv, hvor er det dog bare en på alle måder dårlig nyhed.

Det er lige præcis derfor jeg altid frygter transfervinduer. Næsten hver gang kommer vi svækket ud. Argh, hvor er det frustrerende!!!!!
(Hvis Rygaard bliver præsenteret i dette vindue, så hjælper det nok lidt på humøret :-) )

Nå, men tillykke til Angus med de nye jobmuligheder. Håber ikke han om 10 år ærgrer sig over, at han ikke spillede på højt niveau, mens kroppen kunne.
Annonce