Redigerettirs 18. jun 2013
Gætter på, at ingen laver en om Wigan, så jeg må tage mig af Latics.
1. Hvor tilfreds er du med dit holds indsats i denne sæson på en skala fra 1-10 (10 er maksimum)?
Havde det ikke været for FA Cup titlen havde karakteren været 3, men pga. pokalen sniger Wigan sig til et 5-tal med pil op. Det kan aldrig være en godkendt sæson, når man rykker ned, men sølvtøj og EL-kval hjælper på helhedsindtrykket. Ellers en forfærdelig sæson. Igen ét af de hold, der har lukket flest mål ind, elendig statistik på hjemmebane (igen igen) og under 10 point mod holdene fra top 10 - så rykker man ned.
2. Hvad var dit holds bedste kamp i denne sæson?
Det kan jo kun blive den historiske sejr mod Man. City i FA Cup finalen. Uforglemmelig kamp.
3. Hvad var holdets værste indsats?
Uden tvivl den famøse nedsmeltning/nederlag mod et reservespækket Swansea hold, der ikke havde noget at spille om. Vi er foran to gange i kampen, men formår alligevel at sætte det hele over styr på baggrund af to GIGANTISKE brølere i forsvaret. Det var en vind eller forsvind kamp og vi smed det hele på jorden dér. Og Swansea var endda så venlige at stille op med Gary Monk.
4. Hvilket mål var det bedste i Premier League i denne sæson?
Mange af vælge i mellem, og husker ikke alle de gode, men Gareth Bale har lavet perler af en anden verden. Den mod Sunderland klager jeg ikke over.
5. Hvilket mål var det værste for dit hold at indkassere?
Den står mellem ét af de tre Swansea scorede i deres 2-3 sejr mod os. Shecheters må tage prisen, da det simpelthen er ufattlig ringe, at vi lader PLs ufarligste spiller diske op med et pragtmål. Manden havde ikke scoret i to år.
6. Hvilken spiller var dit holds bedste, og hvem var bedst i hele ligaen?
Arouna Koné har været en fornøjelse. Han er rigtig god spiller. Vi er notorisk kendte for at have ufarlige angribere, men ham kan man ikke hæfte det mærkat på. Har indpasset sig lynhurtigt og scoret rigtig mange vigtige mål, og har et super blik for spillet. Vi gik helt ned med flaget, da han tog til de afrikanske mesterskaber og vandt ikke en eneste kamp.
RVP eller Bale må være sæsonens spiller. Den går til Bale, da RVP gik lidt i stå i løbet af foråret.
7. Hvilken spiller var dit holds ringeste, og hvem var den ringeste i hele ligaen?
Gary Caldwell eller di Santo. Godnok kæmpede Caldwell med skader, men han lavede noget helt utilgivelige fejl i forsvaret, der kostede mål - for tredje sæson i træk. Wigan er holdet med flest personlige fejl denne sæson også, 17 slagsen, og Caldwell er en stor synder i den statistik. Og Martinez har givet ham anførerbindet? Den dårligste spiller skal findes blandt Wigan, Reading og Q.P.R spillere. Prisen går til Boswinga, som ikke har været fem potter pis værd, men har tjent som en konge. Kronet af med at smile og joke, da nedrykningen var en realitet. Må der går ild i hans monobryn.
8. Hvem var dit holds mest forbedrede spiller?
Fra sporadiske indhop i ny og næ til at udvikle sig til det hotteste emne i foråret i PL. Det er noget af en udvikling Callum Mcmanam har gennemgået. Ham kan Wigan ikke holde på efter det show han kørte i foråret. McArthur kan også nævnes.
9. Hvem var dit holds mest skuffende spiller?
Der er mange af nævne. Men kan skuffes over, at al Habsi med hans erfaring bliver så usikker i forskellige kampe og har et lavt bundniveau. Det er slemt, når en uprøvet 21-årig lejesvend fra Spanien må tage over for veteranen.
10. Hvis dit hold kunne spille en kamp om, hvilken skulle det så være?
Ikke rigtig nogen. Tabellen lyver ikke i sidse ende, vi har bare ganske enkelt ikke gode nok.
11. Hvad vil du betragte som dit holds mest heldige resultat?
Jeg ved ikke, om vi var heldgie mod West Brom i vores 2-3 sejr, men havde ikke set os komme tilbage efter 0-2 nede på udebane i en nervepirrened vigtig kamp.
12. Hvad er dit holds højst opnålige mål i næste sæson (realistisk)?
Oprykning til PL
13. Hvad var den største overraskelse i denne sæson?
Joel Robles, Callum Mcmanam og FA Cup pokalen!
14. Hvad var den største skuffelse i denne sæson?
Man City - selv om de fik mange point, så var der slet ikke det samme flotte spil og gejst som da de blev mestre. Fulham og Newcastle kunne vel også have gjort det bedre.
15. Hvilken spiller på dit hold ser du gøre størst fremskridt i næste sæson?
James McCarthy, hvis da er at finde i klubben. Ingen ved rigtigt, hvordan holdet vil se ud. Ikke engang Coyle.
16. Hvilket realistisk indkøb ser du helst dit hold gøre i løbet af sommeren?
Det er jo meldt ud, at der skal hentes omkring 8 spillere, så det er bare om at gå i gang. Danny Simpson gad jeg godt se. McGeady er nok ikke realistisk.
17. Hvilken marginalspiller på dit hold forestiller du dig slå igennem til næste sæson?
Roger Espinoza eller Jordi Gomez kunne godt gå hen og få gode sæsoner på et niveau, hvor de kan være med.
18. Hvilken spiller i dit holds trup er mest sikker på at forlade klubben i løbet af sommeren?
Der er sgu mange på vippen. Et halv hold er allerede skredet. Callum McManaman, Koné og McCarthy er rygtet væk.
19. Hvem var din yndlingsspiller (ikke nødvendigvis den bedste) i denne sæson?
Arouna Koné tæt efterfulgt af Boyce.
20. På hvilke områder skal dit hold forstærke sig for at forbedre denne sæsons præstation i 2013/2014?
Defensiven! Og generelt de fleste steder, men vi skal reelt begynde på en helt frisk og bygge noget nyt op.