Redigeretfre 27. maj 2016
Nå, som Maarkap er inde på, så er den årlige karaktergivning ikke rigtig kommet igang, men jeg er ikke bleg for at være første mand på dæk. En bleg første mand, men det er en anden historie. Jeg vil tage udgangspunkt i både de hjemlige- og europæiske turneringer, ligesom at forventningerne til de enkelte hold er omdrejningspunktet for vurderingen.
Jeg er stor tilhænger af den gamle gode skala, så eventuelle yngre læsere må gribe til world wide web, hvis de vil have en ide om hvad de mærkelig tal antyder. Jeg vil for hvert hold kåre årets spiller, skuffelse og overraskelse. Både overraskelse og skuffelse skal ses ift. de forventninger der var til spilleren på forhånd, mens årets spiller slet og ret er den der har præsteret bedst og mest konstant. Vi starter fra bunden.
Aston Villa: -21 point og -3 placeringer = 03
03 gives for at møde op, og selv det kan Villa anklages for at have været dårlig til i løbet af sæsonen. Der er ikke meget positivt at sige om Birmingham klubben, som vandt sin første kamp imod Bournemouth, men siden da gik det fra slemt til værre til selvmorderisk.
Lerner har desperat prøvet at sælge klubben i snart en stykke tid, og der har endelig været bid fra en rig Kinesisk millardær, som har været tosset nok til at springe på krogen. Men inden Villa fansene nåede at poppe champagnen med udsigten til nye ejere, der faktisk havde interesse i klubben på længere sigt, så er der kommet historier frem om at Tony Xia´s (ejerens navn) bløder penge, og at hans likviditet er presset.
Risikoen for at han ikke klare Cellino-testen skulle eftersigende være tilstede, og så står det sgu skidt til. Kaosset på bestyrelsesgangene har dog lignet en storm i et glas vand ift. præstationerne på banen.
Skandaler har der været masser af. Lescott der var så uheldig at tweete et billede fra sin lomme(!) af en kodyl-overfed-sej sportsvogn sekunder efter at have været kørt baglæns ud af Villa park af Liverpool med 6-0. Bacuna der så Villa som et springbræt til vildere ting og vores egen Okore som eftersigende ikke ville spille for reserveholdet. Det er ikke nemt at finde frem til hvem der skal være placeret i nogen af de tre kategorier. Men, selvom at Gueye har skuffet mig meget ift. det skudsmål han kom med fra Frankrig, så har han ret beset været Villas bedste spiller i "skarp" konkurrence med den anden Ayew.
Årets spiller: Idrissa Gana
Årets overraskelse: Udgår.
Årets skuffelse: Jack Grealish
Norwich: Oprykker. 34 point = 6
Nogen vil mene at det er svært at bestå for et hold der rykker ned, men jeg har aldrig haft specielt store forhåbninger til Norwich i denne sæson. Jeg har hørt NCF på Viasat sige at Norwich har haft et bedre hold end resultaterne berettiger til. Jeg kunne ikke være mere uenig. Norwich er et hold fyldt med Championship spillere. Der mangler klasse over en bred kam, og jeg tror da heller ikke mange af dem finder residens i PL igen lige foreløbig. Neill har generelt bekræftet det indtryk jeg har haft af ham som en god manager. Det tror jeg stadig han er, men det har været lidt bekymrende at han har skiftet så meget imellem formationer og spillere fra kamp til kamp. Det har virket som om at han lidt smådesperat har ledt efter en vindende formel. Hvis de holder fast på det team der er omkring klubben, så tror jeg dog godt vi kan få Norwich at se igen i PL rimelig hurtigt.
Årets spiller: Robbie Brady
Årets overraskelse: Timm Klose
Årets skuffelse: Cameron Jerome
Newcastle: -2 point og -4 placeringer.= 5 (dumpet)
Newcastle fortsatte den sørgelige deroute fra foråret 2015. Selvom Mclaren viste sig at være marginalt bedre end verdens bedste manager (John Carver), så viste det sig stadig at være en sørgelig ansættelse, som blev reageret på alt for sent. Hvis Newcastle havde udvist samme handlekraft som naboerne Sunderland gjorde, er det ikke sikkert at det var dem der måtte forlade det fine selskab.
Mange penge er der blevet brugt på Tyneside, men der har været for mange missere. Især viste Jonjo Shelvey at være lidt af en katastrofe til et hold i modgang. Sjældent har jeg set en midtbanespiller bevæge sig så lidt, som Shelvey har gjort for Newcastle. Det eneste sidestykke jeg lige kan komme på er den dieseldrevne pensionist fra Manchester City. Mange spillere har ikke været opgaven voksen, men det har ikke hjulpet, at lazarettet i store dele af sæsonen har haft de røde lygter tændte. Igen-igen røg de også hurtigt ud af cupturneringer, så det har været en lang sæson til glemmebogen for Toon-army. Den sluttede dog lykkeligt i den forstand at de endelig har fået en manager der faktisk kan sit håndværk.
Årets spiller: Moussa Sissoko Mbemba
Årets skuffelse: Florin Thauvin for efteråret/Jonjo Shelvey for foråret
Årets overraskelse: Jamall Lascelles.
KROENKE RAUS!