Snak

Janmaat har PL niveau. Dertil kan der ikke herske tvivl. Men han er ikke meget over det. Hans offensive kvaliteter er til at tage og føle på. Han er dynamisk, slår fine indlæg, god til at komme med frem, og har et fint spark.

Defensivt synes jeg omvendt ofte at han har store vanskeligheder, og så er hans bundniveau alt for lavt. På de dårlige dage er han et svagt led, som kan udnyttes. Alt i alt en spiller der nok høre til i midten af PL. Hvis han kunne hæve bundniveauet vil han være en mulighed for topklubberne også.

Fedt at du giver den en skalle Hænnning!

Jeg kan dog ikke komme uden om Coloccini som årets skuffelse hos N´castle. Kaptajn og en kæmpe liabilitity - når han ikke er skadet.

Vi fortsætter.

Sunderland: 1 point og - 1 placering. = 6

Korkproppen Sunderland kommer altid til at flyde ovenvande til slut. Ligegyldigt hvor druknet og gennemblødte de ser ud igennem sæsonen. Jeg havde ikke store forvetninger til Sunderland på forhånd, og efter deres start havde de fleste (jeg selv inklusive) set dem nede. Det viste sig at gode gamle Advocaat skulle have gjort alvor af sine intentioner om at stoppe efter sidste sæson, for han virkede ikke til at være tilstede. Men i kraft af endnu en imponerende slutspurt bygget op omkring en solid defensiv og en skarp Defoe, klarede Sunderland skærene nok engang. Fede Sam skal have ros for at have bygget et flot kollektiv op med spillere fra mange forskellige nationaliteter. Hvis Sunderland måske kunne undgå at købe de sædvanlige 30-40 spillere til sommer, og istedet bygge på deres eksisterende trup, tror jeg godt de kan undgå at være en del af nedrykningskampen til næste år. Det ser mere solidt ud end det har gjort længe. Tidlig exit i begge cup turneringer trækker ned.

Årets spiller: Jermaine Defoe
Årets overraskelse: Lamina Kone
Årets Skuffelse: Jeremain Lens

Bournemouth: Oprykker: 42 point = 11

Jeg er lægger med næsen i gruset af beundring over det arbejde Eddie Howe har foretaget med det her Bournemouth. Hvis Norwich var et hold fyldt med Championship spillere, så er Bournemouth fyldt med et hold af spillere der burde leve et fodboldliv i grænselandet imellem Championship og League 1. Ikke nok med det så blev klubbens største indkøb skadet inden sæsonen gik igang, et andet stort indkøb misser over halvdelen af sæsonen, og det samme gør klubbens topscorer og bedste spiller på det tidspunkt han blev skadet. Modgang har der været masser af, men med et stærkt og hårdtarbejdende kollektiv, der er med helt i top i antal meter løbet per kamp, er det lykkes at redde Bournemouth, og det endda uden at man var rigtig nervøs på noget tidspunkt. Jeg er dog nervøs for dem for næste sæson. Afslutningen på sæsonen har ikke været køn, og de har lidt lignet et hold der efterhånden er ved at finde ud af at de måske ikke hører hjemme i baronens seng. Altafgørende er det selvfølgelig at de holder fast på Eddie Howe for at de har nogen som helst chance næste år.

Årets spiller: Charlie Daniels
Årets overraskelse: Joshua King
Årets skuffelse: Juan Iturbe

Crystal Palace: - 6 point og - 5 placeringer. = 8

Sidste år blev Crystal Palace nummer 10 efter en rigtig flot sæson, som startede i kaos efter at Pulis ikke gad at være en del af projektet længere. Denne sæson tegnede egentlig til at blive en sæson hvor Palace byggede på fra året før. En fin start og man begyndte at sankke om at Europa var en mulighed på Selhurst Park. Den eufori blev dog hurtigt dæmpet i takt med at 2016 blev længere og længere. Hvor man efter sidste sæson havde indtryk af at Palace var et solidt mandskab, som nemt kunne gentage deres 10 plads, er man helt anderledes bekymret efter afslutningen på denne sæson. Nedrykningskampen kan nemt blive aktuelt hvis ikke Palace finder tilbage til det spil de leverede i efteråret. Grunden til at Palace alligevel får et respektabelt 8-tal er at det lykkes dem at komme på Wembley to gange, og kom meget tæt på at løfte FA cuppen. De oplevelser er jeg sikker på at de højrøstede supportere af "The eagles" sætter højere end de 6 point som Palace har mistet fra sidste sæson.

Årets spiller: Yohann Cabaye
Årets overraskelse: Pape Souare
Årets skuffelse: Emanuel Adebayor

West Bromwich: -1 placering og -1 point. = 7

West Bromwich sæson har været hvad Stringer Bell kalder en "40 degree day" i The Wire. Ingen kan huske en 40 degree day. Det er ikke koldt nok til at man rigtig gider at klage, men det er heller ikke varmt nok til at man tager grillen frem. Det er solidt håndværk det der sker i West Midlands, men det er alt andet end spektakulært. På nogen tidspunkter har det endda været decideret røvsygt. Pulis har i år sat nye standarder for hvor mange midterforsvarer man kan have på banen på samme tid. 5 har indtil videre været den øvre grænse, men hvem ved om det stopper der. West Brom har generelt været svære at slå. Især når topholdene har været på besøg på The Hawthorns har de bidt fra sig. Bygget op omkring en solid defensiv og gode dødbolde. Omvendt har de en af de mest bovlamme offensiver i ligaen, som ikke er hjulpet på vej af førnævnte 5 midterforsvarer. De er en af de hold der skaber allerfærrest chancer i ligaen. Jeg synes dog at Salomon Rondon har været en åbenbaring, og det svært at finde en spiller der passer bedre til Pulis bold. Stærk som en okse og samtidig nogenlunde bevægelig. Alternativer kunne være Gareth McAuley eller Jonny Evans. Forventningerne til næste sæson er nok at West bromwich ender på nogenlunde det samme pointantal og nogenlunde den samme placering. A 40 degree day.

Årets spiller: Salomon Rondon
Årets overraskelse: Jonathan Leko
Årets skuffelse: Saido Berahino

Fin gennemgang af Sunderland.

Det eneste diskutable er årets skuffelse. Ikke fordi Lens ikke er et godt bud, men argumentet kan være, at det måske mere er en spiller, der ikke passer ind i systemet, end en spiller, der har været decideret ringe.

Andre nomineringer: Costel Pantillimon, Steven Fletcher, Jack Rodwell, Dick Advocaat, Lee Congerton, Adam Johnson.

Andre bud på årets overraskelse: Jan Kirchoff

Jeg er principielt enig i, at det er godt at bygge oven på en eksisterende stamme frem for at panikkøbe, som vi har gjort de seneste mange år. Men med to lejede spillere i start-11´eren, en omvandrende skade (Kaboul) og en angriber på 33, ingen offensive midtbanespiller og to kanter, der næppe er kanter, samt ganske få bredde-spillere, man kan se klubben ønske at beholde, er det nok naivt ikke at forvente stor udskiftning. Særligt hvis det lykkes at afsætte de uønskede spillere, hvilket selvfølgelig slet ikke er givet.

Det er simpelthen svært at se en fremtid i klubben for spillere som Wes Brown, Steven Fletcher, Danny Graham, Vergini, Coates, Matthews, Mavrias, Giaccherini, Bridcutt, Buckley, Lens. Rodwell er næppe heller særligt ønsket, og Larsson lader man givetvis gå, hvis han spørger om lov.

Ud fra den kurs, han udstak i sin debut mod Spurs, er Kirchhoffs succes noget overraskende: http://www.dailymail.co.uk/sport/football/article-3411086/Jan-Kirchhoff-bounce-nightmare-debut-Sunderland-insists-boss-Sam-Allardyce.html

Nemlig. Lidt af en genistreg at sætte den langsomme stakkel op på midten for at sprede sukkerballer

@ Medina

Jeg kan sagtens følge dig mht. Lens. Han var bare rigtig dyr, og kom som hollandsk landsholdsspiller. Man kan så sige at det at være hollandsk landsholdspiller ikke helt har den samme status som det havde en gang. Men jeg mener at han blev anset som værende "Marquee signing" i sommervinduet. De forventningerne har han ikke kunnet leve op til. Men jeg synes stadig der er noget, når jeg ser ham spille. Han virker som en fin spiller, men har bare haft det svært siden at Fede Sam gjorde sit indtog. Nok primært fordi han ikke arbejder hårdt nok begge veje.

(Næsten) Alle lån spillerne bør man strække sig rimelig langt for at beholde. Det vil være klogt. Jeg er enig at alt det skrald du nævner (måske minus Lens) skal kastes af helvede til. Men hvis man kunne bygge videre på det hold som spillede imod Everton i næstsidste runde, så tror jeg man vil være godt stillet til næste år. Det virkede solidt.

Er også enig mht. Kirchhof. Når man tænker på at han knap nok havde luft til at spille 45 minutter i begyndelsen og fik den start han gjorde, så viste han sig at være en kæmpe gevinst. Samarbejdet imellem Kirchhoff, Cattermole og M´Vila har virkelig skabt et solidt fundament, hvor Kaboul lige pludselig ikke er blevet udstillet en 5-6 gange per halvleg.

Så er vi halvvejs:

Watford: Oprykker. 45 point. = 11

Watford hentede en milliard spillere fra alle mulige afkroge af det europæiske fodboldkort. Nogen af dem havde været forbi feeder klubberne i Udinese og Granada, men det var nu stadig langt fra en fasttømret enhed der kom til Watford i sommers. Mange af de spillere (og trænere), der fik Watford op i første omgang, blev kastet til side og måtte lade livet for nye lejesvende.

Alligevel lykkes det at klare sig fri af nedrykning uden de store sværdslag, og man kom samtidig til Wembley i FA cuppen efter en meriterende sejr over Arsenal. Det er et imponerende stykke arbejde der er blevet foretaget i udkanten af London. Man kan mene om Pozzo og hele strukturen hvad man har lyst til, men det er et imponerende stykke scouting arbejde der bliver foretaget.

Efter efteråret var Ighalo den lysende stjerne og han var blandt de allerbedste angribere i ligaen. I foråret har han været helt anderledes uskarp. Han kommer stadig frem til tonsvis af chancer, men han har været mindre skarp end en sløv smørkniv stilet overfor en frosttung Lurpak. Hans makker Deeney er ikke helt så involveret foran mål som Ighalo, men han tilbyder meget mere i hans all-round game. Han er en fremragende spiller i det opbyggende spil og han har arbejder som en hest. Næste sæson for Watford er svær at spå om. Der bliver sikkert endnu en udrensning af personale, hvor manageren allerede er skiftet ud, endda efter at have gjort et fremragende stykke arbejde. Det bliver umiddelbart svært for Mazzari at gøre det bedre. Men de lever åbenbart fint med kaosset i Watford, hvor mantraet synes at være så lidt kontinuitet som muligt.

Årets spiller: Troy Deeney
Årets skuffelse: Mario Suarez
Årets overraskelse: Nathan Ake.

Swansea: -9 point og -4 placeriner = 7

Jeg er lidt i tvivl om hvor store forventninger man kunne tillade sig at have til Swansea inden denne her sæson. Omkring en tiendeplads er jo stærkt gået af en klub af Swanseas størrelse, men forrige sæson hævede måske forventningerne til et urealistisk højt niveau. Derfor har jeg også svært ved at give en karakter. I begge cup turneringer har de skuffet, og sæsonen har været tilpas tumultarisk til at karakteren aldrig kan være over middel. Spillet har også langt hen af vejen været ringe, og Swansea er en af de klubber hvor jeg har en fornemmelse af at de har fået flere point end spillet har berettiget til.

Swansea mistede ikke de store profiler i sommer vinduet, og lykkes samtidig med at kapre Andre Ayew, som kom med store forventninger, efter en flot sæson i Frankrig. Dem har han også levet op til, men resten af Swansea holdet har haft et dyk. Sæsonen viste nok en gang at Huw Jenkins ikke er bleg for at trykke på katapult knappen på Swanseas bænk, hvis han ikke føler at tingene går som han havde planlagt. I begge tilfælde har man haft en fornemmelse af hastværk, men i både tilfældet Michael Laudrup og Garry Monk har det dog vist sig at være en fin beslutning. Også selvom man selvfølgelig har svært ved at vide om de to kunne have vendt skuden rundt, hvis de havde fået tiden. Ayew har været rigtig god, men Swanseas klart bedste spiller har været Gylfi Sigurdsson. En spiller som aldrig kom til sin ret i Tottenham, men i Swansea viser klassen uge ud og ind.

Årets spiller: Gylfi Sigurdsson
Årets overraskelse: Moudo Barrow
Årets skuffelse: Bafitembi Gomis

Everton: 0 og 0 = 6

Fuldstændig samme placering og poinantal til folkets klub fra Merseyside. Det var allerede skidt sidste år, men denne gang havde Martinez ikke mulighed for at gemme sig bag ved undskyldningerne omkring EL. Det bliver spændende med en ny manager, for min klare fornemmelse er at den her Everton trup indeholder mere end hvad Martinez har kunnet rive ud af den de sidste to sæsoner. Derfor får de også karakteren 6. Næste år må så vise om jeg tager fejl, og om jeg har overvurderet de spillere der husere i Everton. Meget af det kommer selvfølgelig også an på hvem Everton får som træner, og om de hold på profilerne. I særdeleshed Lukaku.

Men der burde stadig være tilpas med kvalitet til at man burde gøre mere ud af sig selv, end den slappe figur man har trådt ud af døren med i denne sæson. Meget kan man mene om Martinez, men han skabte dog et hold som næsten altid var interessant at følge som neutral. Everton har været en del af rigtig mange gode kampe i år. I særdeleshed var kampen på sydkysten imod Bournemouth en af dem man husker. En kamp der samtidig også summerede Everton meget fint op i denne sæson.

Til næste sæson sker der sandsynligvis en større foryngelse af truppen og en fandens masse førsteholdskampe forlader Goodison. Hvem der stepper op som leder i det vakuum, som Osman, Pienaar, Hibbert og Howard efterlader sig bliver spændende at følge. Forhåbentlig kan de nye, der uundgåeligt kommer til, gøre en bedre figur end Evertons dyre indkøb fra i vinters. For hvis det er standarden af købmandsskab så bliver det en lang sæson.

Årets spiller: Romelu Lukaku
Årets overraskelse: Brendan Galloway
Årets skuffelse: Oumar Niasse

Lens blev vist handlet til omkring £8,5 mio., så efter de fleste standarder var han vel ikke "dyr".

Nej vanvittig dyr var nok et skridt for langt, men han var det dyreste indkøb Sunderland foretog sig sidste sommer. Jeg havde dog glemt alt om Ricky Alvarez, som Sunderland havde forpligtet sig til at hente hvis de reddede sig. Men ham havde jeg altså ikke ret store forventninger til inden sæsonen, og det tror jeg heller ikke mange Mackem´s havde. Årets skuffelse skal ses i henhold til de forventninger man havde til spilleren, og jeg tror de fleste anså Lens som værende et ret så vigtigt indkøb sidste sommer.