Redigerettirs 14. jan 2014
Bosse
Det er hvad de nævnte alternativer udelukkende handler om. Store Stadions, trofaste fanskarer (et frygteligt fænomen) og gode ungdomsakademier. Med andre ord, mere af det samme.
Nej. Men det var dét, der lå til grunden for de indledende skeptiske miner omkring Fulham - altså at det var et lille, halvtomt stadion, et uengageret mandskab og en ligeglad fanskare. Det blev - både af dig og de andre - pr. automatik gjort til de rigtige værdier.
"Desuden kan jeg godt se det vigtige i at beholde Fulham kontra tossehuerne i QPR, er ancienniteten."
Her talte vi om, hvorvidt Fulhams historie i PL aftvinger respekt, og QPR vingeskød dit budget-argument. Penge gør det ikke alene, er læren fra QPR.
"Diversiteten ligger i overlevelsen. Så er det ligegyldigt at man stort set trumfer på alle andre af dine parametre, især hangen til has-beens og galningen med pengene."
Diversiteten ligger i alle de andre parametre, vi efterhånden har vendt en del gange, men jeg kan da godt ridse op igen: den massive spillerudskiftning, den manglende kontinuitet på trænerbænken, forretningsmodellen og den sportslige stagnation. Jeg er da ikke uenig i, at det er en negativ form for diversitet, men selvom du konsekvent gerne vil trække diskussionen over i et spørgsmål om rigtigt/forkert, har diskussionen hele tiden handlet om, hvorvidt Fulham adskiller sig fra resten af feltet - og som en sidediskussion har det også handlet om, hvorvidt Fulhams bedrifter de sidste 14 år bør aftvinge respekt.
"Du skylder stadig en sammenhængende forklaring på hvorfor Fulhams vællingetilværelse gennem de seneste 3 sæsoner ikke kan erstattes af noget andet, selvom de engang var en sjov kuriøsitet."´
Nej - for det første har jeg overhovedet ikke indladt mig på at diskutere en tidsramme, der passer til dine præmisser. Det er din opfindelse. For det andet køber jeg overhovedet ikke diskussionen om, at en klub bare kan erstattes af en anden. Den del troede jeg egentlig også, du var trukket i land med.
Og selvfølgelig var det fejt af dig at smide en stikpille i Arsenal-tråden, når du var svar skyldig herinde.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.