@ Duck
Jeg er muligvis farvet af, at kommentatorerne i første omgang bare snakkede videre og først reagerede, da linjedommeren reagerede. Jeg fik den opfattelse, at dommeren gjorde det samme.
@ Acheron
Ang. Arsenals nedtur, som vel i høj grad er en manglende optur, så ved jeg ikke ved, om jeg køber den med, at det bare er Wengers manglende taktiske evner, der har holdt klubben tilbage. Ferguson var heller ikke en stor taktiker, og selvom han ændrede taktikken sådan relativt ofte, så var det sjældent, at man sad med fornemmelsen af, at Ferguson sejrede taktisk.
Jeg synes, det lugter af, at Wenger har lidt problemer med at blive opfattet som en autoritet af spillerne. De fleste respekterer ham nok fagligt og ser ham som en stor kapacitet, men han har ikke personligheden eller karakteren til at skabe et velfungerende hierarki, hvor han respekteres som andre store trænere i andre klubber. Mit indtryk er, at han hellere stryger de store egoer med hårene end tager kampene. At spillere, der egentlig ikke gavner kulturen i klubben på den lange bane, får alt for meget frihed og ansvar, hvis de har noget at tilbyde holdet på den korte bane. At han er alt for eftergivende overfor spillerønsker og sjældent sætter foden i - og når han gør, så fremstår det lettere akavet. Morten Bruun fortalte i weekenden, at Ljungberg havde udtalt, at det altid så lidt kunstigt og krampagtigt ud, når Wenger blev sur og kastede med vandflasker. Det virkede mere demonstrativt end ægte, fordi Wenger ikke kunne fralægge sig de distingverede fagter.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"