Snak

Samt Kolo Toure, Lescott og Carlos Tevez!

En fiasko vil jeg nu heller ikke kalde Mark Hughes hos Man City, om end holdet nok underpræsterede en smule under ham. Så vidt jeg husker lå de nr. 7 eller 8 da han blev fyret, og Mancini endte med at føre dem til en 5. plads i den sæson.

Jeg har også ret svært ved at Hughes være sådan en fiasko, som 17 vil gøre ham til i City. Tiden i QPR har klart været det værste for ham, men ellers mener jeg de andre steder har været godkendt.

City lå nr. 6 da Hughes blev fyret (som man kan se i tabellen ude til højre efter hans sidste kamp): http://news.bbc.co.uk/sp…8414079.stm

Dårlige indkøb lavede Mancini jo også i City, men han ramte så voldsomt plet ved især Yaya Toure, Silva og Aguero at Rodwell, Sinclair, Javi Garcia m.fl. glemmes ret hurtigt.

@ Duck

Jeg er muligvis farvet af, at kommentatorerne i første omgang bare snakkede videre og først reagerede, da linjedommeren reagerede. Jeg fik den opfattelse, at dommeren gjorde det samme.

@ Acheron

Ang. Arsenals nedtur, som vel i høj grad er en manglende optur, så ved jeg ikke ved, om jeg køber den med, at det bare er Wengers manglende taktiske evner, der har holdt klubben tilbage. Ferguson var heller ikke en stor taktiker, og selvom han ændrede taktikken sådan relativt ofte, så var det sjældent, at man sad med fornemmelsen af, at Ferguson sejrede taktisk.

Jeg synes, det lugter af, at Wenger har lidt problemer med at blive opfattet som en autoritet af spillerne. De fleste respekterer ham nok fagligt og ser ham som en stor kapacitet, men han har ikke personligheden eller karakteren til at skabe et velfungerende hierarki, hvor han respekteres som andre store trænere i andre klubber. Mit indtryk er, at han hellere stryger de store egoer med hårene end tager kampene. At spillere, der egentlig ikke gavner kulturen i klubben på den lange bane, får alt for meget frihed og ansvar, hvis de har noget at tilbyde holdet på den korte bane. At han er alt for eftergivende overfor spillerønsker og sjældent sætter foden i - og når han gør, så fremstår det lettere akavet. Morten Bruun fortalte i weekenden, at Ljungberg havde udtalt, at det altid så lidt kunstigt og krampagtigt ud, når Wenger blev sur og kastede med vandflasker. Det virkede mere demonstrativt end ægte, fordi Wenger ikke kunne fralægge sig de distingverede fagter.

@Fribytter

To helt grundlæggende forskelle var at Ferguson i høj grad brugte sin stab til at tune de enkelte dele af spiller, og at der i langt højere grad blev defineret nogle roller og herunder nogle opgaver.

Wenger har i højere grad troet på den organiske udvikling og kun i svagt omfang uddelegeret.

Edit: Jeg er helt enig i at han ikke er god nok til at reagere overfor profilerne, og giver for lang snor. Song er et oplagt eksempel. Han strålede som dedikeret defensiv midtbanespiller. Han ville dog agere playmaker og fik lov. Mens han da fik lavet nogle pæne assists betød det et hav af boldtab og at der blev alt for meget plads foran vores midterforsvar. Og der er et hav af spillere der har fået alt for lang snor når de ikke leverede.

Jamen Queiroz, Phelan, Meulensteen osv. har da helt sikkert fået lov til at sætte deres aftryk på Man. Utd.-holdet. Men det var sjældent taktikken, som gav Man. Utd. en fordel. Det var i stedet mentalitet, indstilling, karakter - kært barn har mange navne - og så selvfølgelig en masse talent. Det sidste har Ferguson selvfølgelig haft sin andel i, og han har ikke været bange for at tage chancer i modsætning til Wenger, hvis mådehold har nok betydet, at Arsenal har forpasset nogle muligheder for at spille med om titler. Men den afgørende forskel på Ferguson og Wenger er imø. hverken det taktiske eller købelysten. Det er deres status i deres respektive spillertrupper, og hvordan de byggede/bygger et hierarki op. Ferguson har taget en masse kampe, og der har aldrig været tvivl om, hvem der bestemte. Selv da Rooney fik presset klubben til at give sin en stor lønforhøjelse, virkede Ferguson ret bitter, og hvis ikke han var trådt tilbage i sidste sæson, så var Rooney nok blevet solgt. Jeg tror hverken, at Wenger havde fået Rooney til at forlænge eller havde opfattet det som et nederlag at forlænge med Rooney.

Det er jo så tildels taktikken der gjorde sit. Ikke i form af finurlige taktiske krumspring og en Bielsa-idealistisk tilgang til hvordan spillet bør spilles, men i form af implementeringen. Der har været en tydelig sikkerhed ift. hvordan hver enkelt rolle skulle udfyldes, hvilket har givet en imponerende stabilitet.

At Ferguson så også har været enormt god til at arbejde med sin trup som helhed og sikre sig at der var den rette balance i truppen ændrer ikke på at der rent taktisk var ret godt styr på tingene. Og stort set hver eneste gang kunne man se Ferguson vidste præcis hvordan Arsenal skulle spilles.

Der har så været mange andre hold, som Ferguson ikke helt vidste, hvordan skulle spilles. I Man. Utd.-tråden er Ferguson heller aldrig blevet hyldet som en stor taktiker. Jeg tror ikke, at din mellemregning er helt korrekt.

Jeg kalder ham så heller ikke en stor taktiker.

Men du mener stadig, at den afgørende forskel på Wenger og Ferguson er deres taktiske evner. Ellers så forstår jeg ikke dine indvendinger.