Snak

Taktisk tæft er vel når man kan justere eller sætte sit hold efter modstanderen, efter kampforløbet, efter et resultat, efter materialet eller andre faktorer. Det er slet ikke noget Wenger opererer med; han søsætter sin temmelig forudsigelige idealstartellever uanset hold, og tyr til temmelig forudsigelige indskiftninger på samme tidspunkt i kampene alt efter om stillingen fordrer defensiv eller offensiv polstring. Han er ikke sidelinjestrateg overhovedet, af princip snarere end manglende evner. På det punkt var Ferguson da en del foran.

Det er der da helt sikkert. Det taktiske var der dog også betydelig forskel på. Jeg forholder mig ikke til om faktor A har marginalt større effekt end faktor B. Og jeg mener da også det ret hurtigt bliver for svært at opsætte en sådan rangordning af forskellenes effekter, som du tydeligvis er interesseret i. Min pointe er, og har hele tiden været, at forskellene i det taktiske spil også har haft en betydelig effekt. Ikke så meget fordi Ferguson var særligt stærk her. Nærmere fordi Wenger er så svagt kørende på det taktiske. Dette kom også til udtryk i de interne opgør. Som du skriver var Fergusons taktiske valg ikke særligt snedige eller finurlige. Wengers modsvar og evne til at håndtere en gameplan der var ret nem at forudse var bare svag.

"Er Fabregas ikke også et eksempel på en spiller, der fik større og større frihed jo bedre, han blev?"

Absolut. Særligt hans defensive arbejde blev mere og mere mangelfuldt. Læser man hans kommentarer omkring hvordan det var at skifte til Barca forstår man hvorfor.

Pellegrini udtalte engang, at hvad en træner gjorde under en kamp, havde langt langt mindre betydning end, hvad en træner gjorde op til en kamp.

Men ellers er det jo bare forskelle i tilgang. Paisleys LFC er blevet hyldet for at være det mest intelligente af de store LFC-hold, og det var fordi de samme spillere (dengang havde man jo ikke trupper som idag) vidste, hvornår man skulle gøre hvad under kampene. Tikitaka er også angreb og forsvar med samme startellever. Wenger er jo langt mere kontinental og totalfodboldagtig end Ferguson, hvorfor de selvfølgelig griber kampene forskelligt an og opfører sig forskelligt under kampene. Hvis der skal sættes etiketter på, så er det vel idealisme overfor pragmatisme. Jeg mener ikke, at det er dumhed (under kampene) overfor taktisk tæft (under kampene), og jeg mener heller ikke, at den idealistiske totalfodbold automatisk taber taktisk til den pragmatiske fodbold.

Præcis, og godt skrevet i øvrigt - jeg har heller ikke noget imod den tilgang til spillet som Wenger står for, men en "taktiker" er næsten pr. definition en pragmatiker, i hvert fald i den gængse betydning, og så er idealister som Hjulmand og Wenger allerede udenfor betragting.

Den defintion er jeg sådan set enig i. Jeg mener, at det er Michels - for nu at namedroppe - der har skrevet, at totalfodbolden afhænger af spillere, der har så meget (spil)intelligens, at de ved, hvornår de skal afvige fra det taktiske oplæg og konceptet. Spillerne har langt større taktisk ansvar under kampene end hos trænere som Ferguson og Mourinho. Jeg mener endda, at Mourinho har skematiseret, hvad hans hold skal gøre alt efter mentaliteten på det andet hold. Hvis modstanderen synes rystede, skal spillerne forsøge at gøre sådan og sådan. Hvis modstanderen har tur i den, skal spillerne forsøge at gøre sådan og sådan. Meget lidt er overladt til den enkelte spiller.

Der er fordele og ulemper ved begge tilgange. Som jeg ser det, så er Wengers taktiske arbejde i dagligdagen og udviklingen af de enkelte spilleres forståelse af konceptet i stand til at hive titler hjem, hvis han har et stærkt hierarki og en stærk kultur i truppen. Wengers taktiske arbejde kommer til kort, hvis kulturen og hierarkiet ikke er tilstede, men skal bygges op igen.

Jeg er slet ikke uforstående overfor, at Wenger kritiseres for sine taktiske dispositioner. I en tid, hvor Arsenal synes overhalet af andre klubber, når det kommer til antallet af profiler, og hvor Arsenal har svært ved at holde på verdensstjernerne, kunne man sagtens forestille sig, at noget andet end den langsomme udvikling og justering af et koncept kunne skabe bedre resultater, og der har været for mange fadæser i de sidste par sæsoner. Jeg tror bare, at det, der har forhindret Wenger i at vinde flere titler, er, at han ikke selv har været i stand til at bygge det hierarki og den kultur op, som jeg ser som en nødvendighed for hans filosofi. Og jeg tror ikke, at det har været helt umuligt på trods af stadionbyggeri og nyrige klubber, selvom det selvfølgelig ikke har gjort opgaven lettere.

Wenger havde netop et klart hierarki og en stærk kultur at læne sig op af, da han i sin tid kom til Arsenal, og så var der desuden et par af hans indkøb, der helt ubesværet gled ind i det setup. Det, der har kendetegnet Fergusons hold - uanset om assistenten hed Phelan, Kidd, Quieroz eller McClaren - er en frygtindgydende vinderkultur. Ferguson har igen og igen formået at komme succesfuldt ud af genopbygningsfaser. Det er der, Wenger imø. er kommet til at sidde fast.

Resultaterne fra den 25. marts 1933:

http://www.wsc.co.uk/wsc…on-one-1933

Oh la la, Everton - Arsenal kan godt blive en gyser om 2 uger.

Ville være en fremragende historie hvis Everton uden de store penge kunne ende i Top 4 i PL.

Jeg troede ikke Scholes kunne åbne munden.

Men jeg sad i pubben og så Sky Sports studie efter kampen og Scholes sagde at Wilshere var en bedre spiller som 18-årig end han er idag, og andre gode pointer.

De her ex Man U spillere(også Neville, Keane) er meget mere spændende at høre på end Ex Liverpool folkene i medierne... Hansem, Redknapp junior, Souness, Lawrenson osv. er jo clueless.

De har ikke nok negativt at sige om Arsenal?

Hansen har i hvert fald ikke troet på at Arsenal kunne vinde ligaen.

Mange af disse Man U spillere(Neville, Keane, Scholes) havde jo også en rivalisering med Arsenal engang. selvfølgelig er der stadig ondt blod.