Til en afveksling passer vendingen "en sejr for fodbolden", og det er vanskeligt at være uenig med artiklen.
Personligt var det en fornøjelse at Nasri-cunt igen blev skiftet som den første, for derefter at være tilskuer til endnu en kamp. Mancini betalte i sin tid gladeligt på baggrund af et par gode måneder. Han burde måske have spurgt en Arsenal-fan hvordan resten af tiden i klubben var forløbet.
Efter det blev det en regulær tribute til hans manglende egenskaber som manager, da han bytter Tevez for Rodwell. En falliterklæring som ikke bliver mindre komisk af at den rustne knægt slipper markeringen, således at Wigan scorer og vinder. Det var episk.