Men jeg vil aldrig sige at Solskjær gør det dårligere end Mourinho, det er dig der drager det ind i spørgsmålet.
Så absolut ikke. Så er jeg blevet misforstået i hvert fald. Jeg mener Fred passer langt bedre til Solskjærs taktik end til Mourinhos - hvem der i øvrigt er den bedste manager, ville jeg ikke blande ind i denne diskussion.
Ja, det er rigtigt, at man under Solskjær gerne vil finde Pogba i mellemrummene eller foran feltet, det giver vel god mening gerne at ville have sin bedste spiller på bolden i områder, hvor han kan gøre skade.
Jeg ser ofte Fred spille sidelæns - både de korte afleveringer ind mod eksempelvis Pogba og McTominay, eller de lidt længere sideskift, som det ellers i lang tid kun har været Pogba, der magtede. Fred er i den sidste måned også blevet mere modig i sit spil og prøver de svære afleveringer frem mellem kæderne.
Der hvor han kunne blive bedre, er de vertikale bolde på omstillingerne. Der har han stadig noget at arbejde med, men ellers ser jeg ham egentlig som en ideel Solskjær-spiller. Dygtig i presspillet, hvor han drager fordel af et lavere tyngdepunkt, kan drible forbi en mand og har trods alt teknisk kvalitet nok til at spille sig ud af et genpres efter en bolderobring.
Kvalitetsmæssigt er jeg så egentlig ikke uenig med YNWA i, at jeg kan tvivle på, han bliver en bærende spiller på et mesterhold, og derfor ser jeg gerne en forstærkning til midtbanen til sommer. Men hvor han var fejlcastet til Mourinhos bold, så synes jeg egentlig han passer meget godt til Solskjærs, og det var jo dét, vi snakkede om.