Snak

Det forskyder jo mest af alt problematikken, for så vidt der altid vil være nogen i VAR-vognen, der skal sidde og vurdere, hvad der er værd at kigge på. Men man kan da godt vægte at banedommeren skal se flere situationer igennem, fordi det virker mere transparent og det trods alt er ham der har føling med kampen osv..

Uanset hvordan det bliver lavet, vil der nok altid være en implicit forventning om at dommeren laver sin dom om, når han bliver kaldt ud - fordi dem i VAR-vognen kun mener det er værd at tage et ekstra kig, hvis de er tilbøjelige til at være uenige i det, der i første omgang blev vurderet på banen. Kan man komme omkring den problematik ved bare at understrege, at man vil have dommeren til generelt at kigge flere situationer igennem? Jeg ved det ikke, måske.

Man kan selvfølgelig også lægge større vægt på at dommeren selv skal vurdere, hvornår han gerne vil se noget igennem. Hvis han selv er i tvivl, skal han selv kunne tage initiativ til at få lov til at kigge det igennem. Ved ikke om det er det I mener? Men man vil vel stadigvæk ikke helt eliminere, at der skal sidde nogen i VAR-vognen og komme med inputs og vurdere om banedommeren eventuelt overser noget eller fejlvurderer situationer.

Hvis 90% af kendelserne falder i gråzonen, hvor VAR ikke går ind og ændrer kendelsen, hvorfor så overhovedet have VAR i de situationer.

VAR er efter min mening mest brugbart til situationer hvor der ikke er noget skøn indblandet, og burde kun bruges der. Offside er en af de situationer, mens jeg ærlig talt undre mig over at VAR ikke bruges til situationer hvor der er tvivl om der er hjørnespark eller målspark. Det kan ikke tage lang tid at undersøge, og bolden er alligevel ude af spil.

Skipps stempling på Luiz og Jotas knopper i hoved på Skipp, der synes jeg ikke der kan være tvivl om at dommeren skal have lov til at se dem igen.
Fordi, som der bliver skrevet, ellers er VAR jo ligegyldigt.

Jeg tror ikke vi kommer til at eliminere tvivl helt, hvilket synes at være forestillingen nogen herinde opererer med. Vi kan ændre definitionerne, kriterierne osv., men det betyder bare at grænserne og gråzonerne forflytter sig lidt. Det kan der være gode grunde til, at ændre lidt på kriterierne for hvornår dommeren skal ud at kigge på skærmen, fx af hensyn til transparens osv., men man skal bare ikke bilde sig ind at det eliminerer skøn og tvivl og gråzoner.

Hvis VAR er med til at udbrede en forestilling om at man kan eliminere skøn og tvivl og gråzoner, så skader det jo næsten mere end det gavner.

Egentlig ikke. Det er vel mere begrebet c&o der gør det hele meget flydende og utilregneligt.
Enten er der vel straffe/rødt(eksempler) ellers er der ikke. Så er det jo op til dommerne at bestemme om der er det eller ej.
Der kan simpelthen ikke være noget der hedder ‘det er ikke stort nok til at blive lavet om’. Det er der simpelthen ikke noget der hedder.

Selvfølgelig vil der altid være skøn - og ligemeget hvad eller hvem der dømmer, så vil der altid være uenigheder.

Det er i al fald ikke befordrende for den af mange efterspurgte røde tråd i kendelserne, at der bliver en for stor gråzone.

Jeg er egentligt helt enig med ArsenalWay. Det må i sidste ende bero på dommerens skøn, hvor VAR primært skal overrule deciderede fejlkendelser.

Hvis man fjerner c&o, vil det jo være et eksempel på at man ændrer på definitionen for hvornår man skal kalde en dommer ud til skærmen. Det vil stadigvæk være op til dommerne i VAR-vognen at skønne, hvornår de mener der er lavet en fejl eller noget er tvivlsomt. Uenighederne vil fortsat være der, man har bare ikke længere noget der hedder c&o, hvilket måske resulterer i at dommeren skal se flere situationer igennem - altså hvis det er det man ønsker.

Jeg er egentligt helt enig med ArsenalWay. Det må i sidste ende bero på dommerens skøn, hvor VAR primært skal overrule deciderede fejlkendelser.

Men det er vel hele ideen med c&o? Men hvis man så naivt antager, at der rent faktisk findes helt objektive fejlskøn, så bliver det hurtigt noget rod, og det er der forvirringen opstår.

Hvis vi tager situationen igår, så er problemet jo netop at nogle vil placere den i gråzonen, mens andre vil kategorisere den som en klar fejldom. Hvem har så objektivt set ret?