Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg synes umiddelbart, at De Gea er bedre end ham på alle områder udover spillet med fødderne.

Ej come on mate.. Det lyder ikke som om du har set kampene i denne sæson og de seneste når du skriver sådan.

Det har ikke noget med prioriteringen at gøre, det må du gerne mene, det var din konklusion på at man aldrig skulle have erstattet de Gea med Onana der er en helt ubegribelig holdning hvis man har set dem begge spille.

Det andet har du ret i, men vi er igen med på at man lige nu er hårdt ramt af skader i forsvaret og midtbanen ikke? Som sagt er Casemiro og specielt Bruno ikke gode nok på bolden i sådan en kamp, men man har jo netop lige købt Amrabat til det foruden at Mainoo der dominerede den samme Arsenal midtbane i preseason (jaja i know) jo fik en ret uheldig skade lige da han havde spillet sig i startopstillingen.

Hvis det ikke er hetz så er du godt nok hurtigt til at konkludere noget i så fald. Mount har spillet 150 min fodbold mens Onana som sagt har været fremragende også som shot-stopper udover det straffespark han begik mod Wolves i sin debut.

Af ren nysgerrighed har du så en forklaring på hvorfor mægtige de Gea stadig står uden kontrakt selvom både Bayern og Real stod uden deres målmænd pga. lange skader?
Manchester United Brøndby IF
Det er jo ikke ligefrem noget nyt, ETH er altid klar med undskyldninger i stedet for at se indad. Det er svært at se hvilken impact han har haft siden han kom til. Deres statistik mod de andre tophold på udebane er decideret katastrofal.

Ift til kampen er det marginaler der bliver afgørende. Heldigvis blev det hold der forsøgte at spille fodbold belønnet denne gang. Og fuld fortjent at Rice scorer til 2-1, med afstand banens bedste spiller.
Jeg holder fast i, at Onana ikke er en bedre målmand end De Gea på andre områder end spillet med fødderne, hvor han så er klasser bedre. Jeg baserer det heller ikke på disse fire kampe, men jeg har generelt set en del kampe med Inter, fordi jeg godt kan lide Serie A, så det er også hans tid i Inter, jeg tager med i min vurdering.

Jeg kan godt se, at spillere som Shaw, Varane og Mount ikke var med i kampen, men det er vel “kun” Shaw og Varane, man kan kalde et decideret tab for nu. Værre er det altså heller ikke, når man ser jeres startopstilling i dag.

Amrabat har jeg netop også set en del kampe med, og han er altså en oprydder, Deebo. Han er ikke specielt dygtig teknisk eller i forhold til at være en kontrollerende boldspiller. Jeg har svært ved at se, at han skulle gøre det bedre end spillere som Bruno, Casemiro eller Eriksen på bolden i sådan en kamp her.

Mainoo har jeg af gode grunde aldrig set spille før, når han er en ungdomsspiller, der i alt har fået tre kampe for United, og de tre kampe har sikkert heller ikke været mange minutter, gætter jeg på. Her vil jeg også sige, come on, Deebo. Du hænger helt seriøst ikke din hat på en ungdomsspiller, hvis karriere knapt nok er begyndt for jer? Uanset hvor godt han gjorde det i jeres træningskampe, nægter jeg at tro, at han havde gjort en decideret forskel i en kamp på Emirates på nuværende tidspunkt.

Måske kan man godt sige, at jeg konkluderer hurtigt, ja. Det skal dog siges igen, at jeg ikke udelukkende baserer spillernes kvalitet på de kampe, de har fået i United.

Jeg er heller ikke så stor fan af, at spillere til 5,6 eller 700 millioner skal bruge mere end et helt år på at spille sig til rette på et hold. Nu er jeg lidt firkantet, men er man en klassespiller, vil man nærmest kunne vise det med det samme. Af samme grund har jeg været en del efter vores egen Nunez. Spillere som Havertz eller Mount har jeg aldrig været særligt imponeret af, og jeg står trods alt ikke alene med den holdning. Netop de to køb har splittet fansene for de pågældende klubber en del, fordi flere ikke kan forstå de køb.

Og så skal jeg ikke kunne sige, hvorfor De Gea stadig står uden kontrakt. Det kan der være en del grunde til, måske for høje lønkrav eller andet? Han er vel ikke så dårlig, at han slet ikke kan finde sig en god klub.

“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Hvad med Onanas CL kampagne sidste sæson? Den tæller ikke med fordi du har set hans Serie A kampe eller hvordan fungerer det?

Jeg kan godt se, at spillere som Shaw, Varane og Mount ikke var med i kampen, men det er vel “kun” Shaw og Varane, man kan kalde et decideret tab for nu. Værre er det altså heller ikke, når man ser jeres startopstilling i dag.
Ja altså hvis man har en agenda mod Mount ja. Eriksen gjorde det hæderligt i dag, men så du ham til sidst? Han var helt flad. Glemmer du ikke Højlund her? Jojo han er helt ny og det er et stort pres, men jeg kan forhåbentlig vel ikke være den eneste der så en mærkbar forskel da han kom ind i stedet for den mest ligegyldige spiller i ligaen.

Amrabat har jeg netop også set en del kampe med, og han er altså en oprydder, Deebo. Han er ikke specielt dygtig teknisk eller i forhold til at være en kontrollerende boldspiller. Jeg har svært ved at se, at han skulle gøre det bedre end spillere som Bruno, Casemiro eller Eriksen på bolden i sådan en kamp her.

Pass completion%
Casemiro 78,2%
Bruno 74,0%
Amrabat 92,3%

Massiv forskel på de tre spilleres spildprocent. Du tror ikke at et hold der smider for mange bolde væk kunne have gavn af en pasningssikker spiller der ikke sætter bolden på spil så ofte?

Du hænger helt seriøst ikke din hat på en ungdomsspiller, hvis karriere knapt nok er begyndt for jer?
Bare vent! Mere kan jeg ikke sige for nuværende, men jeg har skrevet din tvivl bag øret og tager fat i dig senere på sæsonen. Han er lige præcis den spiller du efterspørger, så det kan du jo glæde dig til når han forhåbentlig snart er tilbage, og måske kan han ligefrem give din Mount agenda lidt validitet hvis han overflødiggøre det indkøb og slår ham af holdet :)

Det kan da godt være du ikke er fan af dyre spillere der har brug for tilvænning, men det er dog realiteten for ret mange spillere også i velfungerende klubber som City, Liverpool og ja nu Havertz i Arsenal også. Din Nunez sammenligning giver da ikke så meget mening nu hvor i er ellevilde med ham i denne sæson efter han netop har fået et års tilvænning eller skal vi stadig kalde ham et flop? Hvad med Grealish? Hvad med Rodri? Hvad med Gakpo der ikke scorede i sin første hvad 7-8 kampe eller noget i den stil?

Nå nu er vi kommet langt væk fra din Onana kritik som jeg stadig ikke fatter en meter af. Hvad hvis jeg fortæller dig at han også har en højere save% end de Gea selv hvis man kun kigger på hans 4 PL kampe i år og at hans "Post-Shot Expected Goals minus Goals Allowed" er blandt de bedste i verden, et stykke foran de Gea som ellers skulle være en bedre shotstopper. Crosses stopped% er han også længder bedre "på trods af sin højde".
Han er vel ikke så dårlig, at han slet ikke kan finde sig en god klub.

Måske er han bare gået på pension? Han har stået uden kontrakt i over 2 måneder og har siden januar haft mulighed for at forhandle med alle klubber i verden. Fandme ærgerligt at sabotere et muligt Real eller Bayern skifte pga. lønkrav og endda være så besværlig at forhandle med at man aldrig kom i seriøse forhandlinger med de to klubber. Ancelotti skulle endda direkte have vetoet en handel for i stedet at gå efter worldbeateren Kepa, mens Pep storroste Onana for sin CL finale præstation.

Din Mount kritik er langt mere valid end din kritik af Onana. Den første er stadig et spørgsmålstegn og afhænger af at Ten Hags nye spilsystem ender med at fungere mens den sidste er en gigantisk opgradering af sin forgænger i samtlige af spillets facetter for slet ikke at tale om alder, løn, udstråling osv.
Manchester United Brøndby IF
Jojo, selvfølgelig tæller CL med. Jeg mente generelt hele perioden i Inter og gik så ud fra, at vi formentlig alle ser CL, men ikke Serie A, derfor jeg lige nævnte, at jeg ser en del italiensk.

Jeres startopstilling i dag kunne ligeså vel være en startopstilling fra sidste sæson minus Shaw, Varane og så den nye målmand. Det er svært at sige, at Mount og Højlund er store tab, når vi ikke endnu har set, hvilken betydning de har eller kommer til at have for holdet. Mount er ikke startet fremragende for jer og har generelt ikke spillet godt i en længere periode i over 12 måneder nu, så det er svært at sige, om han var et stort tab i dag, eller om han havde gjort det bedre end Eriksen, som gjorde det ganske udemærket.
Højlund bragte selvfølgelig langt mere energi og fight til holdet end den evigt triste Martial, der altid har en lad attitude. Der er dog stadig et stykke til, at man kan kalde Højlund et tab for United på nuværende tidspunkt.

Når Amrabat endelig får spilletid, så bliver du slemt skuffet, hvis du på forhånd tænker, at det er en teknisk dygtig midtbanemand, United har hentet. Han er mere en destroyer på midtbanen og tager sig generelt alt for god tid på bolden og spiller de meget simple pasninger, hvilket sikkert er grunden til den høje succesrate. Desuden bliver der ikke spillet i samme tempo i Serie A, og jeg vædder gerne en kasse øl på, at hans succesrate på pasninger i Premier League kommer til at være markant under de 92%, når sæsonen er slut.

Bare for at sammenligne, havde vores kære Endo også fantastiske statistikker i forhold til pasninger, tacklinger og alt muligt andet i Bundesligaen, men det fik jo ikke nogen til at tænke, at der er tale om en topteknisk midtbanespiller, som kommer og leverer de samme statistikker i Premier League. Denne liga er bare noget helt andet, og de statistikker fortæller langt fra hele historien.

I forhold til Mainoo kan det da sagtens være, han ender med at være en kæmpe spiller for United de kommende sæsoner, men min pointe er bare, at man ikke kan tælle ham som et decideret tab for holdet på nuværende tidspunkt. Ikke når han indtil videre kun har tre kampe på CV’et i karrieren, og du ligesom bedømmer ham lidt på træningskampen mod Arsenal. Om han så bliver en profil senere på sæsonen, skal jeg ikke kunne sige, da jeg aldrig har set ham spille, så har ingen fornemmelse af, hvor god han er, eller hvor god han kan blive.

Der er rigtigt nok en del Liverpool-fans, der hurtigt er blevet vilde med Nunez, og han skal generelt ikke gøre meget rigtigt, før man bliver forelsket. Du kan sammenligne det lidt med Jackson i Chelsea. Der er tale om to yngre angribere med en god størrelse, god fysik, rimelig god fart, kæmpe løbepensum og en masse ihærdighed fra dem begge to - de vil det bare så meget, og derfor har fansene meget let ved at elske dem, fordi de kæmper for det nærmest mere end alle andre.

Desværre klikker det bare ikke helt for dem indtil videre i forhold til at få nettet til at blafre, og hvis du spørger mig, hvad jeg mener om Nunez tid i Liverpool, så er mit svar helt sikkert, at han ikke har bestået. Han skal virkelig oppe sig i denne sæson, hvis det skal ændres.

Der er også stor forskel på at spille for en træner som Pep eller en som Ten Hag, sagt med al respekt for jeres træner. Det overrasker ikke, at Pep i sidste ende fik det bedste ud af Grealish. Jeg tror ikke, Ten Hag har i nærheden af de samme trænerevner, hvilket også ses på spillere som Anthony og især Sancho, der var to gigantiske køb, som man desværre ikke har fået så meget ud af. Lur mig, om ikke Pep kunne have fået en mand som Sancho til at shine, og så er det nok også nemmere i Citys system, der fungerer som en velsmurt maskine, fremfor at komme til United og ændre på tingene.

Af hvad jeg har set med egne øjne, har jeg set en håndfuld blundere tidligere af Onana. Derudover har jeg set en del mål gå ind på ham, hvor jeg tænker, at en bedre keeper havde taget den, men de mål tæller nok ikke i statistikkerne som dårligt målmandsspil. Jeg har set De Gea utallige gange redde United sæson efter sæson i sin prime med nogle af de bedste redninger, jeg nogensinde har set i ligaens historie. Laver Onana også den slags redninger, som er så kampafgørende? Det har jeg i hvert fald ikke så ofte set, og statistikker fortæller igen ikke altid den fulde historie.

Det er heller ikke sådan, at jeg sidder og kalder Onana en dårlig målmand. Han er da en klassekeeper, men jeg mener bare, at jeg ikke ser ham som en bedre eller mere kampafgørende keeper end De Gea udover spillet med fødderne. Det her skal absolut ikke tages som decideret kritik af Onana, for han er dygtig, det ved jeg da godt. Jeg mener bare ikke, at det lige var dén position, United skulle have prioritet på, når budgettet i sommers ikke var så stort i forvejen. Efter min mening kunne man godt have ventet en sæson mere med De Gea i målet og så brugt nogle penge på andre positioner, måske i forsvaret eller på midtbanen.

Om De Gea er gået på pension, ved jeg sgu ikke, for jeg følger ham ikke rigtigt på de sociale medier, og jeg ved ikke, hvad der er foregået i hans forhandlinger med diverse klubber. Jeg forstår heller ikke, hvad i alverden det rager mig en høblomst, hvor De Gea er lige nu.

Igen - jeg kritiserer ikke Onana for at være en dårlig målmand. Han er dygtig. Han er fantastisk med fødderne. Jeg ser ham bare ikke som en decideret forstærkning i forhold til De Gea udover med fødderne, og jeg mener ikke, at det hastede med at få en ny målmand. Jeg synes, I havde/har nogle lidt tydeligere problemer på andre positioner på holdet.

Det skal heller ikke forstås, som om jeg kritiserer Mount eller Havertz som værende dårlige fodboldspillere. Min pointe er blot, at jeg for det første slet ikke kan se, at de er så mange penge værd, som de er blevet købt for. For det andet synes jeg ikke, at hverken Mount eller Havertz er gode nok til at løfte hhv. United eller Arsenal i forhold til startopstillingen. De er gode nok at have i truppen, men jeg ser dem ikke som nogle store spillere, der kan komme og løfte holdet kvalitetsmæssigt. Derfor betyder det ikke, at jeg ser dem som dårlige spillere, men jeg synes i hvert fald ikke, at de er så gode, som priserne ellers antyder.
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Enig ......forstår godt skuffelsen fra hans side men presset er vel allerede ret stort på ham når man hører de udtalelser? Er det virkelig den måde United skal spille på under Ten Hag når de møder hold der kan spille bold? Det er jo ren Mourinho stil. Højlund ligner i øvrigt en ung mand der godt kan tage skridtet op og blive en god angriber i PL, desværre.
Fremragende af Neto.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Fremragende af Robertson.
På trods af deres åreladning i transfervinduet, så er det imponerende hvordan Brighton fuldstændig har kontrol på Old Trafford.

Det er ikke til at se United er på hjemmebane
Flot mål af West Ham, det gik hurtigt
Liverpool FC - YNWA Det er som jeg altid siger: Vi har for vaeret bagud.... og tabt! :-)
Annonce