Snak

Oliver og Arsenal har generelt ikke været særligt gode venner de sidste par sæsoner med nogle af hans mærkelige kendelser.

Men det samme kan man jo sige om Oliver og Liverpool. Sådan er det at være fan, nogle gange føler man, at kendelserne går imod en og man har lyst til at flå håret af hovedet. Det havde jeg fx, da Doku sparkede Mac Allister i brystkassen sidste sæson, Oliver var dommer i den kamp, Atwell var i VAR-rummet. Men så længe, der ikke forelægger konkret bevis forkorruption eller decideret foragt for visse klubber, som der fx gør med David Coote, så er det også forkert at anklage Oliver med, hvad der i sidste ende jo så er indicier. Det er ikke det, jeg siger du gør, men det er det knivsæg man bevæger sig på, når man vil have kigget ham i sømmene fx.

Hvis man tager klubrillerne lidt af, er det bagvedliggende problem vel, at dommer og VAR-vognen har et forhold. De dommere der sidder i VAR-vognen har et forhold til dommeren, og når Anthony Taylor, Michael Oliver og deslige dømmer, er der et internt magtforhold/venneforhold, som kan smitte af på de enkelte domme. Det er ingen vel interesserede i?

Hvorfor skiller man ikke de to jobtitler ad, så de intet har med hinanden at gøre, andet end at dømme de enkelte kampe?

Det bliver for søgt, når vi i de udgivne klip fra omdiskuterede VAR-domme, skal høre på kaldenavne dommerne imellem.

Lirens

Jeg er enig i at Doku var rødt, det var simpelthen en stor joke også. Generelt er jeg bare mere for at PGMOL/dommerne tager bare lidt ansvar over deres fejl. Oliver foretrækker jeg dog man undersøger af den enkelte grund at han er blevet betalt for at dømme kampe i det land der ejer Man City. Det er jo slet ikke sikkert han tager parti, men simpelthen bare er en dårlig dommer.

Generelt siger man jo at i sidste ende så går dommerkendelser nok lige op, så vi må havde lidt god karma her mod slutningen af sæsonen.

PRL som er den bedste liga i verden bør bare havde de bedste dommere, og det syntes jeg generelt ikke de har.

Hvorfor skiller man ikke de to jobtitler ad, så de intet har med hinanden at gøre, andet end at dømme de enkelte kampe?

Det bliver for søgt, når vi i de udgivne klip fra omdiskuterede VAR-domme, skal høre på kaldenavne dommerne imellem.

Hvorfor? Det finder jeg en anelse søgt, at de fordi de bruger kaldenavne, så skulle det have betydning. De er kollegaer ligesom fodboldspillere er kollegaer på tværs af klub eller landshold.

@Lirens.

Men det at de har et forhold, er vel netop problemet?

At der er en relation, giver da kun anledning til, at dække for hinanden. Og hvis en nytilkommen dommer sidder med i VAR-vognen, har man da mindre ræsonnement til at modsætte sig on field decision, hvis man tillægger magtforholdet værdi?

Kan ikke se hvorfor det kan sammenlignes med fodboldspilleres relationer?

@Lirens

Men som fodboldspiller i eksempelvis Liverpool er du ansat til at udføre en opgave. Den opgave skal du stadig udføre, selvom det kræver, at du skal forhindre en kollega + landsmand i at score. Van Dijk dækker Timber op ved et hjørnespark f.eks. Dommerne på banen og dommerne i VAR-rummet er ansat til at udføre en opgave, og det virker udefra til, at de i nogle situationer er biased og lader det kollegiale hensyn trumfe opgaven. Jeg er fortaler for at opdele personellet.

Lirens

Jeg er enig i at Doku var rødt, det var simpelthen en stor joke også. Generelt er jeg bare mere for at PGMOL/dommerne tager bare lidt ansvar over deres fejl. Oliver foretrækker jeg dog man undersøger af den enkelte grund at han er blevet betalt for at dømme kampe i det land der ejer Man City. Det er jo slet ikke sikkert han tager parti, men simpelthen bare er en dårlig dommer.

Generelt siger man jo at i sidste ende så går dommerkendelser nok lige op, så vi må havde lidt god karma her mod slutningen af sæsonen.

PRL som er den bedste liga i verden bør bare havde de bedste dommere, og det syntes jeg generelt ikke de har.

Doku skulle i hvert fald have givet straffespark. Det paradoksale er, at i dag bruger de stillbilledet af Doku på Premier Leagues hjemmeside som eksempel på en for højtløftet fod, men da det skete blev der intet dømt.

Og jeg er for så vidt enig i, at det ser skidt ud, at Oliver har interessekonflikt, fordi han har været i Abu Dhabi og Saudi Arabien. Det er uprofessionelt. Det må ikke kunne ske.

Nej, dommerstanden i Premier League kunne godt være bedre, hvilket vi jo også har set bevis på de årrækker, hvor de stort set ikke var repræsenteret til slutrunder. Men om løsningen er, at man hyrer dommere fra andre lande og ligaer udenfor Premier League, det ved jeg ikke. Det var måske et forsøg værd. I det mindste synes jeg, de fysisk står lidt bedre i billedet. I Italien fx havde de jo regler om, hvornår dommere skulle gå på pension. Lige så stramme regler havde man ikke før i Premier League og det synes jeg resulterede i nogle lidt for runde og gumpetunge dommere. De er væk nu, mest andeles, sådan da.

Jeg tror, at der altid vil være en tendens i at man føler at ens egen klub bliver hårdere ramt end andre.

Det der gør mig mest træt, er den komplette mangel på rød tråd mellem hvad der dømmes i de enkelte kampe med forskellig dommerstand, og ligeledes på tværs af kampe med samme dommer.

Vi så i sidste sæson Kovacic lave 2 meget hårde tacklinger på hhv. Ødegaard og Rice, hvoraf den ene efter min overbevisning kunne (bør) have givet direkte rødt, men disse blev af Michael Oliver takseret til ét gult kort. Efterfølgende er Howard Webb ude at sige, at dette skyldes at Oliver ikke vil sætte sig selv i scene i store kampe. I lørdags vælger Oliver så at give Lewis-Skelly direkte rødt kort efter 43´, på en tackling der efter min opfattelse er LANGT mere tvivlsom.

Det er nok situationer og sammenligninger som disse, der betyder at folk begynder at undre sig om, hvorvidt de enkelte dommere har tilhørsforhold eller antipati over for visse klubber.

Virker stadig søgt at skylde skyld på deres kollegiale fællesskab eller, hvad vi skal kalde det. Hvis man vil have delt dommerne op, så skal man jo træne deciderede VAR-dommere uden fokus på andet.

Igen jeg synes lidt, de her vredesudbrud ofte kommer efter, at ens egen klub er blevet ramt af, hvad nogle gange er fejlkendelser og andre gange blot føles som det.

Kontinuiteten skal blive bedre, men det er igen uhyre svært, når ikke to situationer er ens. Salibas røde kort mod Bournemouth minder fx også om Tosins manglende røde kort mod Liverpool, men ens er de jo alligevel ikke, fordi bolden kan have forskellig retning, medspillere tættere på til at afværge situationen, stedet det sker på banen osv. Dommerne skal jo følge regelbøgerne, men samtidig også deres egen intuition og det tror jeg er svært, når det går så stærkt og med så meget pres på fra lægterne osv.

Den røde tråd er der jo sågar ikke i form af, at det også er forskelligt, hvor meget hver enkel dommer tillader i kampe. Nogle dommere fløjter på det mindste og andre lader spillerne spille fodbold. Det er til stor fordel for de mindre hold, når dommerne fløjter på det mindste og dermed laver opbrud i spillet, så de kan komme tilbage på plads. Frustrerende? Ja, men en del af spillet.

Virker stadig søgt at skylde skyld på deres kollegiale fællesskab eller, hvad vi skal kalde det.

Hvorfor?

Magtforhold og menneskelige relationer har da indvirkning på mange store beslutninger - herunder politiske, i private virksomheder, sociale relationer og jeg kunne blive ved.

Ved at adskille de to funktioner ad, får du VAR-dommere, der er i stand til, upartisk og uden tvivl, at modsætte sig beslutninger.