Jeg er til gengæld vandret enig med Hasse.
Fodbold er et spil for mennesker, og det skal derfor ledes af et menneske, og ikke af en regelbog. Hvis det ikke længere er dommerens fornemmelse, instinkt, følelser, blik, metode osv., som styrer de 22 spillere, kan man lige så godt lade VAR overtage hele styringen af en kamp.
VAR er en glimrende hjælp til dommerne i de afgørende situationer i en kamp, men selve opgaven i at få en kamp fra minut 0 til 90 er stadig en menneskelig opgave, idet fodbold ikke er et spil, men en proces mellem mennesker.
Reglerne kan altid kun være vejledende, idet det jo under alle omstændigheder er umuligt at lægge en linje. Skulle dommeren i WHAM - Brighton i 27. runde kunne dømme det samme som dommeren i Luton - Chelsea i 3. runde ved en identisk situation ( situationer kan blot aldrig være identiske ), nej vel.
Dommerens syn på spillet må jo nødvendigvis også være individuelt, hvorfor det ikke nytter noget, hvis man prøver at rette alting ind efter regler.
I mine øjne er det største problem ved dommerne, hvad de forskellige trænere udtaler om mændene med fløjten - det er nemlig trænerne, der er de første til at piske en stemning mod dommerne op til det nuværende vanvidsniveau.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."