Snak

Mere indhold efter annoncen
Damn, det er jo lidt en tragedie... Uanset hvad, der er bedst for klubben, så er Chanrai vel lig med forlængelse af pinen. Vigtigt at supporterne begynder at markere deres utilfredshed, for det er skammeligt, som de folk misbruger PFC :-(
Richardo Rocha og Jamie Ashdown har fået at vide, at de ikke har en fremtid i klubben.

Det hænger forhåbentlig sammen med deres lønkrav eller lign., for det er i mine øjne lidt hovedløst bare at sende f.eks. Ashdown væk. Hvem skal så stå på mål i næste sæson?

Jeg begynder virkelig at frygte at klubben sælger alt der kan krybe og gå, samtidig med at Chainrai bliver ny ejer. Han vil ikke investere en eneste krone, og hvordan kommer truppen så til at se ud? At tro at vi kan overleve i League 1 med bare talenter under 20 er ren utopi. Det bliver en ren nedslagtning.

Så skulle supporterforeningen vist være på banen med et bud på at købe klubben, men umiddelbart har jeg svært ved at tro, at økonomien hænger sammen, for det koster selvsagt mange penge at drive en fodboldforretning - også i League 1.
Kelvin Etuhu, Marco Futacs og Ashley Harris er alle blevet tilbudt en ny kontrakt af klubben. For de to førstnævntes vedkommende dog til en lavere løn, så vi må afvente og se, om de bider på krogen alligevel.

Joel Ward har efter sigende et par tilbud liggende, som han tygger på. Ipswich, Burnley og Sheffield Wednesday skulle være blandt de interesserede.

Så har West Ham som forventet skrevet en permanent kontrakt med Stephen Henderson. Vi får £600,000 for ham. Et røverkøb når man tænker på, at Henderson var en af de bedre keepere i rækken, men heldigvis har klubben - for første gang nogen sinde? - været smart nok til at få en sell-on klausul på målmanden. Den lyder på 15%, hvilket er bedre end ingenting.

Byrådet påtænker at købe Fratton Park, men kun til markedværdien, som efter sigende skulle være £2m. Det bliver Chainrai nok ikke så glad for, da han vurderer stadion til £12m. Han ejer ganske vist ikke stadion, for det gør PFC 2010 Ltd, men han har en pant i det, så han har givetvis noget at skulle have sagt i den sag. Desværre. Der er ingen tvivl om, at Chainrai gerne vil have fingerne i FP, da det er det enkeltstående aktiv, der er mest værd.
Sidste nyt fra FP er at pengene er ved at slippe op. Den økonomiske situation er ikke blevet lettere af at tre tidligere direktører, bl.a. David Lampitt, under fodbold-kreditor reglen gør krav på resterende lønninger ift. deres kontrakter da de blev fyret. Dette har resulteret i at The Football League nu tilbageholder væsentlige dele af den næste udbetaling, som ellers skulle have holdt klubben oven vande i endnu et par uger. Men kontrakter er naturligvis kontrakter, og de skal jo overholdes. Derudover har Tal Ben Haims agent meldt ud, at israeleren ikke er indstillet på at acceptere en frivillig lønnedgang, hvilket betyder at klubben ligeledes bliver nødt til honorere resten af TBH´s kontrakt, hvilket betyder omkring £2m. Dette kan heller ikke overraske.

Slutteligt er Joel Ward blevet solgt til Crystal Palace for det relative småbeløb på £400,000. Et røverkøb, og Palace har da også selv annonceret at de i Ward ser en fremtidig PL-spiller.

På ejerskifte-fronten er der til gengæld intet nyt. Muligvis så holder Trevor Birch Chainrai hen indtil sidste øjeblik i håbet om at en anden interesseret part skulle dukke op.
Og lidt godt nyt - sådan da. The Football League har endegyldigt bekræftet at klubben ikke starter den nye sæson med en pointstraf, ej selv om den stadig skulle være under administration til august.

Lige nu handler det til gengæld om, at klubben som sagt er ved at løbe tør for likvide midler.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Men det er der vel ikke noget nyt i? Man får først pointstraf, hvis man både starter og fuldfører en sæson i administration, og så ellers hvis man slutter admin uden et CVA. Så FL har vel sådan set bekræftet, at Pompey som udgangspunkt ikke får pointstraf, men at det kan ændres, alt efter hvordan det hele går.

Og ufatteligt at Lampitt, Ben Haim og resten hæger sig til deres kontrakter - især Lampitt da han må være en af synderne i forhold til at tegne dem :-(

Edit: argh, du skrev "sådan da". Jeg må lære at læse lidt mere omhyggeligt ;-)
Sheffield United har efter sigende følerne ude omkring et muligt Kitson-skifte til Bramall Lane. Jeg opfordrer hermed samtlige supportere, sympatisører samt deres respektive kæledyr til at krydse fingre, og måske endda tænde et lille lys henne i den lokale kirke.

Går handelen igennem er der naturligvis den sideeffekt at det ligger i kortene at Kitson scorer mindst ét hattrick mod os i den kommende sæson (hvis vi da får lov til at starte i League 1). Men det er til at leve med. :-D
Så blev det endegyldigt klart, at næste sæson bliver uden Kelvin Etuhu i truppen, for han har skrevet en 1-års kontrakt med Barnsley. Det kan ikke overraske at han hellere vil spille i The Championship end League 1, og når Appleton end ikke kunne garantere at vi overhovedet havde råd til at give ham en kontrakt, ja så er Etuhus valg temmelig indlysende. Held og Lykke til ham i West Yorkshire.

Balram Chainrai og hans firma Portpin Ltd har nu fremlagt deres bud på et CVA, og det giver kreditorerne sølle 2p for hvert pund de har til gode. Jeg skal indrømme at de må enten være desperate eller godt dumme, hvis flertallet tager imod det "tilbud" - især med tanke på, hvordan det forrige CVA (som Chainrai også stod for) spændte af. Her blev kreditorerne lovet 20p for hvert pund, men per dags dato venter samtlige!!! kreditorer stadig på at få deres penge af Chainrai. Så et eller andet sted så håber jeg næsten at de siger nej tak.
I dag blev der trukket lod til 1. runde af Capital One Cup (den tidligere Carling Cup), og her blev det til en tur til Plymouth. Jeg skal indrømme, at jeg ikke aner hvad og hvem vi stiller op med til den tid. Der vil sandsynligvis ske store ændringer i truppen i løbet af de næste to måneder, så jeg spår os et hurtigt exit.
Der er godt nok blevet helt stille på nær de obligatoriske updates fra TB - stilhed før storm?
Annonce