Snak

Mere indhold efter annoncen
En tråd jeg følger fra sidenlinjen, fordi Pompey om muligt er den eneste klub i hele England der er værre/mere inkompetent ledet end Blackburn. Læser tråden som forberedelse til, hvad der i fremtiden vil ske med Blackburn. Og for at få lidt optimisme ud fra devisen:"Så-galt-står-det-heller-ikke-til-endnu"

Derfor er det lidt beskæmmende, selvom det har stået malet overalt i lang tid, at klubben nu for alvor ligner klud i et syrekar, der ikke kan reddes. Specielt at se hvordan de forskellige instanser (der vel burde hjælpe klubben?) modarbejder hinanden med det sikre resultat, at klubben med sikkerhed aldrig overlever. Den modarbejdende praksis håber jeg, alle vil lære af til når andre (læs: Blackburn) om et par år begynder på samme nummer som Portsmouth.

Fra den lyse side kan man sige, at en sten vil blive lettet fra dit hjerte, hvis Portsmouth lukker og genopstår næste år. Kun tre i stedet for fire hold vil kæmpe imod nedrykning. Lidt har også ret.
@gnuen

Vi kan hurtigt blive enige om, at jeres ledelse inkl. ejerne er noget nær inkompetente. De aner tilsyneladende intet om, hvordan man driver en fodboldklub. Når det er sagt så mener jeg også at lighederne mellem jer og os stopper der. Uden at vide det med sikkerhed så har i ikke et tilsvarende overforbrug kørende som det vi havde gang i mellem 2006 og 2010. Derudover så har i væsentlige fordele som vi ikke har, nemlig et forholdsvist stort og moderne stadion og tilsvarende træningsfaciliteter. Vi har hverken det ene eller det andet, og netop de manglende aktiver på den front gør at PFC ikke er et synderligt godt investeringsobjekt, og vi bliver det næppe i de næste 10-15 år heller da der ikke vil være penge til at opgradere stadion og andre faciliteter. Meget havde været anderledes hvis vi var nået at springe med på vognen mellem 1992 og 2005, hvor flertallet af de engelske divisionsklubber moderniserede deres stadions, men byrådet i Portsmouth spændte ben for det ene projekt efter det andet.

Mit bud er at i er tilbage i den bedste række senest om 3 sæsoner, om end det også afhænger af at der kommer kompetente folk til både i ledelsen og på managerposten.
Redknapp tilbyder at hjælpe:

http://www.portsmouth.co…u-1-4090849

Af de 7 spillere der er tilbage, ser det ud til at Huseklepp, Lawrence og Norris er ved at indgå et kompromis og skifte klub inden deadline. Det samme gælder Halford selv om han efter sigende ikke er på en specielt høj månedsløn.

Kitson, Kanu og TBH står til gengæld fast på deres krav. Måske skulle nogen én gang for alle skære det ud i pap for dem, at klubben ganske enkelt ikke har de over £6m som de sammenlagt kræver for at opsige deres respektive kontrakter. Personligt ved jeg ikke, hvad de venter på. Den næste rate af faldskærmspenge (omkring £11m vistnok) har Gaydamak vist sat sig på, og under alle omstændigheder kommer den ikke til udbetaling inden deadline den 10. august.

Jeg kan godt forstå spillernes argument med at en kontrakt er en kontrakt, men det nytter bare ikke noget når klubben ikke har pengene. Som min gamle Anders Fogh actionman plejede at sige (før han gik i stykker): "Der er ingenting at komme efter".
Tja men der skal kun én inkompetent ledelse til at ødelægge det hele. Og den har vi.
Ingen ved meget om økonomien. Umiddelbart burde den være god, med tanke på de store beløb der blev solgt for sidste år, og måden Blackburn henter spillere på lige nu(ved at overbyde/tilbyde en løn spillere ikke kan sige nej til).
Men om der reelt er penge til det, vil fremtiden vise. Eller måske er det fordi Blackburn henter unge mystiske spillere, at klubben har råd til at betale dyrt for gamle mystiske spillere.

Hvad ville det betyde for PFC, hvis I kom af med alle jeres spillere på kontrakt? Hvilke fordele vil det give?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvad ville det betyde for PFC, hvis I kom af med alle jeres spillere på kontrakt? Hvilke fordele vil det give?


a) En samlet lønudgift på nul kroner (eller pund for den sags skyld)

b) Nye ejere

c) Overlevelse


Men også:

d) Nul spillere i truppen en uge før sæsonstart

e) Totalt kaos.

Spørgsmålet er, hvad The Football League vil gøre når/hvis vi ikke kan stille hold mod Bournemouth på 1. spilledag. Idømme os endnu en pointstraf?








Nejjj en artikel, hvor spillerne ikke fremstilles som skurkene :-D

http://www.dailymail.co.…Ashton.html
Jeg synes nu ikke at de slipper helt godt fra det.

Kendte i øvrigt godt historien om The Ashton Gate Eight, og med tanke på, hvad der siden skete med de otte spilleres respektive (fodbold)karrierer, så har den bestemt ikke nogen happy ending, nej.

Så galt går det næppe for PFC´s ditto. Det er vel bare Kanu, hvis karriere reelt slutter når han er færdig hos os. Og hvis han ikke har penge på kistebunden til resten af sine dage, så vil jeg mene at det er selvforskyldt.
Men lidt kynisk kan man sige, at PFC rent faktisk har fået uddelt penge til spillerne - de har bare valgt at bruge dem til noget andet :-)

Det er som om hele nyhedsstrømmen tager til, så det er svært at følge med. Redknapps entre er bizar, men heldigvis ser det ud til, at Pompeys fans har paraderne oppe i forhold til ham - han har helt sikkert sin egen agenda...

For at prøve at bevare perspektivet, ser jeg tre muligheder:
1) et standoff, hvor ingen bøjer sig og klubben opløses. Som gentaget i det uendelige af alle medierne får spillerne intet fra klubben, men lo and behold når parachute payments så bruges til at betale dem - så bliver det en "kæmpe overraskelse" for alle
2) der opnås ordninger med de sidste 7 spillere, og BC overtager klubben med et CVA2. Han hapser parachute payments og så må klubben klare sig selv. Måske udlejer han stadion til klubben for at presse flere penge ud af det
3) BC opgiver sit forehavende og Supporters Trust tager over. Så er pengene små og klubben skal være 100% selvkørende

1 tror jeg først på, når jeg ser det. Noget dukker op inden da! 2 er nok det mest sandsynlige. 3 må være ønskescenariet, for supporters trust er de eneste, der primært plejer klubbens interesser.

Skulle det ende med 1, står supporters trust selvfølgelig også klar med midler til at få klubben i gang igen...
Men lidt kynisk kan man sige, at PFC rent faktisk har fået uddelt penge til spillerne - de har bare valgt at bruge dem til noget andet :-)


Jeg tror ikke at Parachute Payments er nok alene til at dække alle lønudgifterne. De er snarere et tilskud til samme. Problemerne opstod da pengestrømmen fra CSI - hvor stor eller lille den så har været - stoppede. Der er ikke mange klubber i de to øverste rækker, der er 100% selvforsynende og kunne klare sig uden midler udefra, og vi er da slet ikke en af dem. Igen er det naturligvis selvforskyldt, men alligevel.

2) Er er mareridtscenarie på trods af umiddelbar overlevelse. Det vil kun trække pinen yderligere ud og forlænge dødsprocessen. Det er lukning eller Supporters Trust for mig. Sidstnævnte har også jeg svært ved at se ske. De har ikke pengene til det på langt sigt.
Annonce