Snak

Mere indhold efter annoncen
Sakset fra Fratton Faithful siden:

"Adams is reportedly looking to bring in Martin Keown as his assistant but also insists he´ll do everything he can to stop Joe Jordan joining Harry Redknapp at Tottenham."

Så det hele er altså op til Joe Jordan selv. Men hvis Keown hentes ind, hvilken rolle er der så tilbage til JJ?
Det bliver mere og mere interessant. Her til aften har Tony Adams åbenbart udtalt til den lokale radiostation The Quay at han håber at kunne hente både Martin Keown og Dennis Bergkamp til klubben.
Med sølle 1 point i de sidste 3 kampe står det uden for diskussion at vi resultatmæssigt har ramt bunden siden Tony Adams tog over. Dette sås så sent som i lørdags hvor vi tabte på et sidste-minuts-mål til Wigan trods et massivt spilovertag. Præstationerne i de ovennævnte kampe kan der ikke sættes en finger på - tværtimod. Men når man ser at vi i kampen mod Wigan havde 4 forsøg på stængerne og 3 chancer der blev klaret på mållinien, kunne man godt fristes til at tro at Harry tog heldet med sig da han skred fra Fratton Park til fordel for Spurs. Her har vores ex-manager åbenbart næsten taget patent på heldet når man kigger på de seneste to kampe. Det er naturligvis bittert for os og synd for spillerne og Tony Adams, men vi må bare videre og håbe på at det vender sig hurtigst muligt. Det er til gengæld klart at vi i vores nuværende situation nærmere bør kigge nedad end opad i tabellen. Vores negative måldifference er ikke bedre end bundholdenes.

Nå, nu skal jeg ikke male fanden på væggen. I stedet håber og tror jeg på at det vender sig i den næste kamp - ude mod Hamsters.

Og så var der i øvrigt en ganske rammende artikel om klubben i fredagens udgave af Tips-Bladet, så hatten af for det - også selvom den har et noget dystert skær over sig.

PUP!
Det var så ikke Hamsters men Sunderland vi skulle møde i dag. Det blev til kærkomne 3 points og en yderst ufortjent grab-and-run sejr. Set i bakspejlet af hvor uheldige vi har været i de 3 foregående kampe var det næsten på tide for en gangs skyld at have marginalerne med sig. Men det er typisk at sejren kommer i den klart dårligste kamp under Tony Adams. Til gengæld glæder jeg mig også på hans vegne at han endelig prøvede at vinde. Havde vi tabt i dag kunne det godt have gået et stykke tid før vi kom op af hullet, så forhåbentlig var dette startskuddet til en god stime.

PUP!
Så fandt Tony Adams endelig en assistant manager efter at Joe Jordan skred til Spurs. Valget faldt på John Metgod. Spændende!

http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/teams/p/p...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tja, hvad skal man sige efter dagens resultat mod Milan? Flot, og så alligevel ikke. Vi har åbenbart store problemer med at fastholde føringer og har efterhånden lukket temmelig mange mål ind i de sidste 5-10 minutter af vores kampe. Jeg vil helst ikke regne på hvor mange points det har kostet indtil videre, men det er en del. Dertil kommer at det koster på det psykologiske plan. Hvad tager spillerne med i bagagen til søndagens vigtige kamp mod Blackburn? Bliver det vores flotte spil i går og 2 scoringer mod Milan eller det faktum at vi igen-igen dummede os til sidst?

Nå, som sagt så er Blackburn-kampen, som jeg ser det, en af de vigtigste kampe indtil videre i sæsonen. Taber vi står den på nedrykningskamp, men slår vi Blackburn skaber vi yderligere afstand til en af de tilsyneladende mange nedrykningskandidater. Vores defensiv er ikke specielt stabil for tiden, så jeg er temmelig overbevist om at skal der tre points på bordet, skal vi også score mindst 2 mål. Til gengæld må det så siges at gæsterne er i lige så dårlig form som os - hvis ikke værre. Det bliver en gyser på søndag!

Så er der Tony Adams. For mig at se er det tydeligt at han stadig er en novice på managerområdet. Ofte bærer hans indskiftninger præg af mangel på ideer og logik. Han virker til tider lettere rådvild på sidelinien, men naturligvis hører det også med til historien at det ikke rigtig kører for os for tiden, og der er også masser af rumlen i kulisserne bag klubben. Rygter om salg osv. florerer dagligt, samt forlydender om at klubben pt. taber £1m om måneden!! Så min fornemmelse lige nu er at klubben er lidt som et korthus der er ved at falde sammen. Men forhåbentlig bliver det knap så slemt. Vi får se!

PUP!
Hvordan har Belhadj (staveplade) egentlig klaret det?

Barca menes, at være interesseret i ham.
@Visca el Barca

Belhadj, der jo er på lån fra franske Lens, har faktisk vist sig at være en rigtig god spiller - især teknisk. Om det rækker til spilletid på et spansk tophold ved jeg ikke men Pompey-supporterne er i hvert fald begejstrede over ham, og vi håber da også at algerieren binder sig til klubben permanent. Men det kommer selvfølgelig også an på Lens der er på vej retur til Ligue 1, og ikke mindst økonomien hos os.
En ekstremt vigtig sejr over Blackburn i går. Pyh! Med et nederlag havde den stået på nedrykningskamp i de næste mange uger. Nu må presset være løftet en smule hos spillerne og ikke mindst Tony Adams. Det er til gengæld typisk af os pt. at sætte en 2-0 føring over styr igen, men heldigvis fik vi da scoret det 3. og afgørende mål. Stærkt spil igen af vores angrebsduo Crouch og Defoe. Uden dem var vi virkelig fucked for defensiven er stadig ved siden af sig selv.

I FA Cuppen trak vi Bristol City, og kampen skal spilles på FP. Det er naturligvis godkendt om end det næppe bliver så let som det ser ud ved første øjekast.

PUP!
Det blev til et 2-3 nederlag i det tyske i går og dermed et tidligt farvel til UEFA Cuppen. Meget skuffende men når vi giver så lette mål væk, er det klart at det må gå galt - og især mod et godt hold som Wolfsburg nu engang er. Nå, men så har vi da kun de hjemlige turneringer at koncentrere os om, og her skal der points på bordet for at holde bundregionen på afstand. Og netop et af bundholdene er modstanderen i denne weekend hvor turen går til The Hawthorns og WBA. Hjemmeholdet har ikke just tur i den lige nu, og forhåbentlig kan vi udnytte dette. En remis må være minimumkravet for os hvis vi skal have et tilfredsstillende resultat. Vores defensiv giver stadig anledning til bekymring så med mindre at vi formår at stramme op, bliver det helt sikkert ikke let - ej heller selvom WBA ikke scorer mange mål for tiden. Spørgsmålet er også hvor meget gårsdagens kamp vil sidde i benene på spillerne. Vi får se. Jeg tipper på en halvkedelig 0-0´er.

PUP!
Annonce