Snak

Mere indhold efter annoncen
Så den sidste gode time af opgøret og det var ikke opløftende set med Pompey-briller. Der er en verden til forskel fra sidst jeg så Pompey (2-2 ude i slutningen af sidste sæson mod Soton) til nu. Nikkede genkendende til et par gamle kendninge (Guy, Guy Whittingham, Whittingham the soldier og David Connolly) men ingen af dem ser ud til at kunne gøre den store forskel fra deres respektive positioner.
www.wolvesheroes.com
Afgørelsen udsat igen-igen, hvilket ikke kan overraske.

http://www.bbc.co.uk/spo…ll/21014917

Derefter begynder det til gengæld at snerpe til. Vi kom under administration den 17. februar 2012, og må kun være det i et år. Så hvis der ikke er fundet en løsning inden da lukkes klubben.
Jeg havde opfattet det sådan, at det var relativt simpelt at få forlænget fristen, hvis man kan påvise, at det er gavnligt for kreditorerne. Det bliver mere problematisk, at man ikke må starte to sæsoner i træk i den samme adminstration. Og så kunne FL måske også tænkes at være kreative med deres -10 points, så hvis Pompey rykker ned uden straffen, så flytter FL den til næste sæson. Ren spekulation, naturligvis, men de har jo før vist sig villige til at improvisere...
Jeg vil slet ikke begynde at spekulere på, hvad The Football League alt kan finde på. Det som jeg hæfter mig ved er at alle parter i sagen bad dommeren om udsættelse, så det må betyde at der arbejdes på noget som ligner en løsning. Ellers var retten næppe gået med til det igen.

Hvad angår administrationen så kan jeg ikke på stående fod komme i tanker om en eneste klub, som har været under administration i mere end 1 år, om end jeg selvfølgelig heller ikke har 100% indblik i det. Tommelfingerreglen siger dog maks. 12 mdr. Så meget ved jeg. Derefter kan jeg forestille mig, at kreditorerne presser på igen for at få deres tilgodehavender. Jeg mener at det var det som skete med Chester City, hvor HMRC og andre i sidste ende begærede dem konkurs og de blev smidt ud af Conference League. Noget lignende ville skattevæsenet utvivlsomt forsøge igen med os.
Dumbuya, Harley, Howard og Williamson har alle forladt klubben nu. Jeg er ikke helt klar over, hvor mange/få spillere vi er nede på nu, men det kan ikke være mange.

Et enkelt nyt ansigt er det dog også blevet til, og så ikke er det alligevel ikke helt nyt. Det er nemlig Pompey-fødte James Keene, som er kommet til på det typiske 1-måneds lejemål fra Elfsborg. Keene fik et par kampe i 2004-05 sæsonen men nåede aldrig at bide sig fast i truppen dengang.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
http://www1.skysports.co…r-at-Pompey

Førsteholdstrup på 13 spillere. Man har dårligt nok til 7-mands hyggerækken. Det ser ikke godt ud.

For de fleste er der vel mest værdi i at stable klubben op, når den går helt under. Faciliteterne er jo gode og kan vel erhverves til tilbudspris, når boet gøres op.

Savner I ´Arry?
Vi har tilsyneladende helt til sommer til at komme ud af administrationen.

http://www1.skysports.co…inistration
0-2 hjemme mod Notts County og vi udbygger dermed vores negativserie. Vi er stadig uden sejr under Whittingham. Men igen, kan vi starte i League 2 til næste sæson som supporterejet klub, skal vi kun være glade.
Det falder godt nok helt fra hinanden. Understreger for mig at se, at der aldrig skulle have været smidt penge efter Howard, Rodgers, Williamson etc., for de penge kunne PST godt have brugt til at køre klubben for :-/

Men ok, det er nok en kende bagklogt fra min side - på papiret var det et mandskab, der godt kunne have klaret det fint i League One og dermed øget tilskuertallene og forbedret chancerne for at finde en køber. Sidstnævnte er nok lidt søgt - det er næppe L1- eller L2-status, der afskrækker en køber, men nærmere de grundlæggende økonomiske forhold... TIlskuertallet synes at have stabiliseret sig lige over de 10.000, og det ændrer sig næppe en hel masse i L2.

De seneste udmeldinger fra PST kunne dog godt tyde på, at de har svært ved at få det hele til at hænge sammen - så det er et godt spørgsmål, om man skal satse på dem, eller om de i deres iver efter at eje en fodboldklub kommer til at skade den yderligere.

Jeg tror, jeg ville sætte pengene på SarahPFC, der hele tiden har været kritisk over for PST og advokeret for en fønix-klub.
Deadline for at komme ud af administrationen er tilsyneladende rykket fra den 17. februar til slutningen af sæsonen, så på det punkt har Trusten ikke travlt. Der kan stadig nå at komme flere pledges ind, hvilket styrker deres position. Hvad angår FP så er det oplagt, at der er gået hårdknude i det. Ellers ville den endelige vurdering ikke være blevet udskudt gang på gang. Men det er også klart, at Chainrai og Portpin næppe er til at forhandle med. Trustens budget er stramt og det er begrænset, hvad de kan give for stadion. Så selv om tvivlen langsomt bliver større, så har jeg ikke opgivet Trusten endnu. Omvendt så har jeg ubevidst også for længst affundet mig med tanken om, at skulle se klubben starte forfra i de lavere rækker á la Chester, Darlington, Halifax og AFC Wimbledon.

På banen virker det til, at filmen knækkede da Appleton sagde farvel. Hvem skulle have troet det? Når det er sagt så er den nuværende trups niveau også dårligere end for 2-3 måneder siden, og årsagen er selvfølgelig at klubben forsøger at skære så meget ned på lønomkostningerne som overhovedet muligt, og det vil alt andet lige koste på banen. Så vidt så godt - også selv om det gør ondt at se på. Så ja, set i bakspejlet skulle vi ikke have hentet de spillere ind, men omvendt så er det også fuldt forståeligt at Appleton ville have at vi skulle være bare en smule konkurrencedygtige i ligaen. Det ville også se mærkeligt ud hvis klubben allerede fra sæsonstart meldte ud, at den ville gå sæsonen igennem kun med akademispillere og dermed endnu en nedrykning sikkert i møde.
Annonce