Snak

Mere indhold efter annoncen
Tja, det kunne godt se ud som om at det er det eneste der hjælper. Jeg er også af samme mening. Personligt ville jeg gerne have set Tony Adams have succes som manager, og ikke kun fordi at han nu er i sædet hos os, men faktum er desværre at han fremstår mere og mere som den novice som han reelt er. Hvis vi så bare spillede godt og tabte, men vi spiller ad h.. til. Adams har mistet overblikket (hvis han da nogensinde havde det) og hans taktiske udskiftninger virker ofte mildest talt ulogiske. Han har helt sikkert haft sin andel i vores klart forbedrede defensiv i de sidste to sæsoner, og vil i de fleste klubber være et stort plus at have i trænerstaben, men som hovedansvarlig for holdet går det bare slet ikke. Ærgerligt men sandt.

Så ja, bye-bye Tony.
Siden sidst er det blevet til et hæderligt 0-1 nederlag på The Emirates efter en god kamp samt en skuffende 0-0´er i FA Cuppen hjemme mod Bristol City. Sidstnævnte er næsten hvad jeg forventede men vi er heldigvis ikke ude endnu selvom det ikke bliver let i omkampen. Hvis der er noget positivt at tage fra de to kampe, er det at vores ellers så vakkelvorne defensiv kun har lukket et enlet mål ind i de to kampe. Til gengæld har vi så ikke scoret selv...

Defoe er fortid i klubben, så meget er sikkert. Spørgsmålet er alene hvor meget vi får for ham (at han går tilbage til Spurs anser jeg som værende sikkert og vist). Kilder har nævnt beløb på op mod £15m, men så meget tror jeg nu ikke at vi får. Vi gav vistnok £8-9m for ham, så hvis vi får £10 er det en fin handel selvom Defoes afgang sportsligt set naturligvis er et tab. Efterfølgende skal der hentes en afløser, men jeg er meget i tvivl om hvor meget TA får at handle med - hvis noget overhovedet.

Nå, mon ikke at det går alligevel? PUP!
I går blev det til et yderst heldigt avancement i FA Cuppen på bekostning af Bristol City, der kunne og burde have scoret mindst 3 mål mod os. Vi havde også vores chancer og var også bedre til at udnytte dem, men det er betænkeligt hvor mange og store chancer holdet fra The Championship tilspillede sig mod os. Defensivt ser vi stadig ikke stabile ud men alligevel har vi nu holdt buret rent i de seneste 7 FA Cup kampe. Gad vide hvad rekorden egentlig er?

I ligaen savner vi points for at holde den grimme zone på afstand. Denne weekend venter en vigtig udekamp mod Harry Redknapp og Spurs. Hvor kunne det dog være skønt med en sejr på WHL. Jeg forventer dog højst en remis. Bedre er vi ikke for tiden.

På transfermarkedet har vi ikke rigtig slået til endnu men det forlyder at der er penge til forstærkninger, hvilket også er påkrævet. Et forsøg på at hente Gary O´Neil tilbage fra Boro er blevet afvist, men forhåbentlig gør vi endnu et forsøg. Derudover er der kun de sædvanlige rygter. En positiv nyhed er til gengæld at Glen Johnson har forlænget sin kontrakt så den løber til 2013. I følge rygterne er der dog en lille hage, nemlig at der er en klausul i kontrakten der gør at Johnson kan skifte ved et bud over £10m allerede fra næste sæson. Det har forhåbentlig intet på sig men man ved sgu aldrig.

PUP!
Det blev så til en lidt heldig 1-1´er mod Spurs i går efter en lidt svingende præstation. Typisk at Defoe scorede mod os. Hvorfor i alverden kunne vi ikke have sørget for en klausul i kontrakten der sagde, at han ikke kunne spille mod os? Der mangler vi meget at lære endnu. Nå, næste ligakamp er hjemme mod Aston Villa. Inden da har vi dog Swansea i FA Cuppen, også på hjemmebane.

Et par positive ting fra i går:

- Vi har nu taget 4 points fra Spurs i denne sæson.

- Vi tabte ikke mod Harry.

- David James er tilbage i normalform.

- David Nugent kan godt komme til at udgøre en farlig duo med Crouch i front. Han spillede godt i går selvom han skulle have scoret mere end det ene mål. Men alene målet bør give ham selvtillid.

Det er fuldstændig åbent i bunden nu så det er vigtigt at vi snart kommer i gang. Vi er et af de hold i bunden i dårligst form. Det er vel kun Stoke og Boro der har smidt lige så mange points i de seneste kampe. Hull er dog en dark horse, de spiller virkelig dårligt for tiden. Men alt i alt ligner det en sæson hvor der skal bruges forholdsvis mange points for at redde livet i PL. Forhåbentlig klarer vi skærene.

PUP!
Efter 0-2 i Cuppen mod Swanseaq og i går 0-1 mod Villa, må man sige at de spæde optimistiske toner hurtigt er blevet kvalt igen. I vores nuværende forfatning er det vitalt at vi scorer det første mål, for ellers bliver det for meget op ad bakke for os. Vi havde ellers chancerne mod Villa men gjorde det heller ikke lettere for os selv med en stupid udvisning til Belhadj.

Den knage som vi tilsyneladende skal hænge vores hat på pt. er at der er andre klubber i bundstriden som er lige så dårligt kørende som os. Så det bliver utvivlsomt de indbyrdes kampe der i sidste ende bliver afgørende om det rækker til overlevelse eller ej. Det gælder dermed bl.a. at slå til i hjemmekampene mod WBA og Bolton, samt udekampene mod Hull, Stoke, Blackburn og Boro. Det kan såmænd blive svært nok når vi åbenbart ikke formår at score mål længere. Defensiven er klart forbedret nu men vi mangler i den grad offensiv gennemslagskraft. Det retter sig forhåbentligt snarest.

PUP!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Curbishley til at tage over i stedet for Tony Adams?

http://www.guardian.co.uk/football/2009/feb/06/foo...

The Guardian plejer at være en rimelig seriøs avis, så måske er der noget om det?

TA har bestemt ikke været overbevisende men på den anden side synes jeg egentlig heller ikke at han har fået så forfærdelig mange kampe til at bevise sit værd. Den nuværende trup er dårligere end den tilsvarende sidste sæson, så man kan ikke forvente lignende resultater fra os, men vi har immervæk underpræsteret grelt i år. TA har dog heller ikke været heldig.

I givet fald synes jeg egentlig at Curbs er et OK valg. Han har PL-rutine, virker som en sympatisk manager og har tidligere reddet Hamsters fra nedrykning. Først og fremmest så håber jeg dog stadig på en sejr mod Liverpool i weekenden og dermed lidt tiltrægt succes til klubben og Tony.

PUP!
I kølvandet på Adams fyring florerer der ikke overraskende en del rygter vedrørende hans mulige efterfølger. Tror man på bookmakerne så er favoritrollen nogenlunde ligeligt fordelt mellem Avram Grant og Sven Göran Ericksson. Sidstnævnte er ganske vist landstræner for Mexico lige nu, men taber mexicanerne deres VM-kval. kamp mod USA i morgen, er det ikke utænkeligt at svenskeren sættes på porten.

Ericksson tror jeg ganske enkelt ikke på vil være interesserede i at komme til FP. Klubben og byen er sandsynligvis under hans standard, og hvad værre er så er der ingen penge til forstærkninger. Den største forhindring for ansættelsen af Sven vil dog utvivlsomt være hans lønkrav, som jeg ikke kan se hvordan klubben skulle være i nærheden af at kunne honorere. Så, enten skyder bookmakerne i blinde her eller de ved mere end den almene supporter. Hvis Ericksson kommer til Pompey må det ganske enkelt betyde at han er en del af en ny ejers planer, og vi er tættere på et salg af klubben end de fleste aner.

Grant vil være fint nok med mig. Han er nok en smule undervurderet men gjorde det rigtig godt hos Chel$ki, hvor han var et John Terry fuck-up fra at vinde CL med klubben. Det er sgu godkendt i min bog.

Mit bud er at det bliver Grant.
Grant er lidt i tvivl:

Former Chelsea boss Avram Grant is unsure about a return to Portsmouth.

Grant´s concerns over the "long-term stability" of Portsmouth have caused the club to widen their search for a successor to Tony Adams, who was sacked as manager earlier this week, according to a source closely involved.

"Grant is certainly interested and is proud to be considered," the individual told the Guardian, "but is also aware the club´s for sale, so he´s a little concerned about taking over and then a new owner coming in if Sacha Gaydamak later sells Portsmouth."

The source added: "Avram Grant has not said yes yet. But he has also not said no."


I nat tabte Mexico med 0-2 til USA og Ericksson er måske nærmere en fyreseddel. Jeg kan dog stadig ikke se hvordan vi har råd til de lønomkostninger der vil følge med en ansættelse af Svennis. Med mindre at han som sagt er en del af en eventuel ny ejers planer.
Det blev til en vital sejr for os i går mod Everton hvor vi ellers fik en horribel start men heldigvis viste vi den gejst der skal til for at hive os væk fra nedrykningszonen. Crouch ser ud til at have fundet målinstinktet igen og det er ligeledes vitalt nu hvor det gælder livet i PL.

6 af de resterende 9 modstandere er klubber der kan rykke ned, så vi har det i egne hænder. I de næste 3 kampe skal vi møde Hull, Bolton og WBA. Henter vi bare 5 points i disse opgør (og undgår dermed nederlag), tror jeg også at vi redder os.

PUP!
Så blev vi sgu opkøbt af arabere.

http://www.portsmouthfc.…_media=html

Det kan vel både blive godt & skidt. Vi får se.
Annonce